Lundebjerggård - vores lokale politikere savnes

 Lundebjerggård - vores lokale politikere savnes

Lundebjerggård har haft besøg af aktivitetscentre fra andre kommuner. Slagelse, 10 personer,  3 kommunalt ansatte og 2 byrådsmedlemmer. Besøg fra Dragør, 8 personer heraf 2 kommunalt ansatte, 1 byrådsmedlem. Besøg fra Ballerup 12, heraf 2 kommunalt ansatte og 2 byrådsmedlemmer. Besøg fra Hørsholm, 10, en kommunalt ansat og 2 byrådsmedlemmer. To gange besøg fra Allerød kommune med 4 fire byrådspolitikere. Besøg af lokalpolitikere fra Finland (turister i byen) der havde hørt om Lundebjerggård. Endvidere besøg fra Sverige, og Norge.
Hvorfor denne opremsning?

Lundebjerggård er underlagt Frederikssund Kommune, og et udvalg der hedder Ældre & Omsorg bestående af 7 lokalpolitikere der grundlæggende har ‘hals og håndsret’ over stedet. Nu bliver det forundrende. 

Vi har aldrig haft besøg af det samlede udvalg på 7 medlemmer. Hvorfor mon? 

Positivt udlagt; fordi udvalget ved, at de frivillige, med stor påpasselighed, leder Lundebjerggård til stadig større synlighed og fremgang. Negativt udlagt; man aner, i store træk,  ikke hvad der foregår og ser kun på regneark og hvad administrationen anbefaler skal til for at indfri et budgetkrav. Hvis sidste formodning er korrekt, grænser det til en bureaukratisk forkastelig opførsel blottet for menneskelige aspekter.

Lundebjerggård har ingen kommunalt lønnet leder af stedet. Den køkkenansvarlige aflønnes. Cafeen ‘hviler’ økonomisk i sig selv med den nuværende stigende omsætning. Kommunerne der har besøgt stedet har kommunalt ansatte på deres centre, der til gengæld har færre brugere end Lundebjerggård. Fredag lukker deres centre kl. 12. Weekend, helligdage - lukket. Lundebjerggård har åbent 365 dage. Konklusion: Andre kommuner, med flere ansatte i aktivitetscentrene, må i sammenligning med Lundebjerggård være svært belastende for kommunens økonomi. Lundebjerggård er til gengæld en økonomisk gevinst, alt taget i betragtning.  

Tina Tving Stauning er den politiker der mest aktivt har interesseret sig for Lundebjerggård, og ved hvilken positiv betydning menneskeligt, og økonomisk Lundebjerggård er for kommunen, og ikke mindst borgerne. Administrationen har åbenbart ikke den viden. Er det administrationen eller politikerne der bestemmer? Kækt varsler man prisstigninger i Cafeen på op til 150%.

Lundebjerggård er ‘selvstyrende.’ Alle frivillige er meget opsat på at gøre stedet til en succes. Centerrådet, bestående af 10, hævder,  at denne ‘konstruktion’ er baggrunden for deres store engagement (ulønnet, frivilligt) og den medfølgende succes. 

Centerrådet og alle de andre frivillige, alene  22 i køkkenet, bruger rigtig mange timer, ja dage om måneden på, at alt fungerer bedst. Det gøres med glæde, for når en succes vokser og tilfredsheden hos borgerne  er markant - er det ‘bare dejligt!’ Et senior ægtepar solgte deres hus og nævner "vi vil blive i kommunen på grund af Lundebjerggård.” Det luner at høre. 

Den administrative afgørelse er et ‘slag under bæltestedet’, da Lundebjerggård ikke er blevet hørt eller inddraget i beslutningen om de voldsomme prisstigninger i Cafeen, der kan føre til langt færre gæster, dårlig omsætning, og en minus økonomi. Man får ikke råd til at støtte Cafeen. Følgevirkningerne for borgerne vil være mere ensomhed, ringere livskvalitet, mere fysisk dårligdom, og dermed øget behov for hjælp fra kommunen. Det bliver omkostningstungt for alle borgere i kommunen. Vil det nye Byråd erkende fejlen og påtage sig det politiske ansvar? 

 Lundebjerggård bringes i knæ med voldsomme prisstigninger

Lundebjerggård, Aktivitetscenter for Seniorer i Frederikssund Kommune er mange gange blevet fremhævet som noget enestående i Danmark. Delegationer fra andre kommuner har besøgt stedet for at høre nærmere - for måske at skabe et lignende center i deres kommune. 

De frivillige i Centerrådet, og alle øvrige frivillige i huset,  har været pavestolte over at kunne vise stedet frem og inspirere gæsterne.

Borgmesteren har udtrykt ægte stolthed over  den måde, stedet skaber livskvalitet hos borgerne. Også andre politikere har benyttet imposante ord om stedet. Konklusion: Lundebjerggård har været en gevinst for kommunen. Et flot udstillingsbillede. 

Besøgstallet er ca. 1500 om ugen. Der er åbent 365 dage om året. De cirka 80 frivillige bruger tid og kræfter på at gøre stedet til en succes. Eneste på lønningslisten er køkkenlederen. 

Et trækplaster, og en forudsætning for stedets popularitet er Cafeen, der bliver besøgt flittigt. Den årlige omsætning er ca. kr. 1,2 million. Mange får deres daglige måltid i cafeen, og der knyttes venskaber, der samtales og ensomhed bekæmpes således.

Ved næsten hver eneste budgetforhandling er Lundebjerggård i spil. Sidste gang ville man med et forslag spare en køkkenassistent og skære på Cafeens gode tilbud. Efter en indsamling af protester (over 300) og grundige skriftlige høringssvar blev forslaget lagt i graven.

Eller gjorde det? Nej, for nu skal der skrues op for priserne i Cafeen Man har vedtaget et forslag, hvor der er prisforhøjelser på helt op til 150%. Cafeen skal nemlig omsætte for yderligere kr. 350.000. Mangler der  gæster i Cafeen? Nej, i de to sidste år er det med flid lykkedes at skabe en stor tilstrømning, ved de utroligt mange tilbud, aktiviteter og arrangementer - hvilket betyder, at cafeen er flittigt besøgt og omsætningen stadig vokser. 

Prisstigningerne vil få afgørende betydning for mange af de faste brugere. De skal fremover regne med en ekstra udgift på ca. 450 kroner om måneden. Pensionen stiger med kr. 200.

Mange vil således være nødt til at vælge Lundebjerggård fra. Det er ‘farligt’ og økonomisk kortsigtet, for man kan forudse, at mange vil holde sig hjemme og de mister den livskvalitet og  ‘sundhed’ der er forbundet med det gode fællesskab på Lundebjerggård -  følgen er ensomhed, dårligdom. Udgiften kanaliseres således over på en anden kommunal kasse og bliver sikkert mangefold større end ‘provenuet’ ved de massive prisstigninger.

Naturligvis skal priserne af og til justeres. Det kender alle til, men med op til 150%?

Kunsten at drive forretning er at sætte en skarp pris, ikke en overpris så kunderne bliver væk. Har man ikke føling med ‘markedet’?  

Valg til Regionen - overses det?

 

VALGET TIL REGIONEN ER FARLIGT AT OVERSE

I den intensive valgkamp. hvor de lokale kandidater så rosværdigt promoverer deres tanker glemmer vi måske valget til Regionen, der i den grad påvirker din dagligdag på mange områder.

Der er 420 kandidater at vælge i mellem. Det virker fuldstændig uoverskueligt. Hvordan ‘sorterer’ man? Her lidt hjælp Efter min måske ikke helt korrekte opgørelse er der 6 navne som kunne repræsentere Frederikssund. Vil de det, i afstemninger om f.eks. råstofgravning?

Socialdemokratiet - ingen fra Frederikssund

Radikale Venstre -Maria Katarina Nielsen

Konservative - Therese Hejnfelt

Socialistisk Folkeparti - ingen fra Frederikssund

Liberal Alliance - ingen fra Frederikssund

Moderaterne -Ingen fra Frederikssund

Dansk Folkeparti - Gert Løfgren

Venstre - John Schmidt Andersen

Danmarks Demokraterne - Maibritt Møller Nielsen

Enhedslisten - Rasmus Petersen

Hvorfor er 4 partier (det ene et stort) ikke repræsenteret? Skal man stemme på en som bor i Frederikssund? Ved du hvad de så vil arbejde for?

Socialdemokratiet henviser til Michael Schmidt fra A der bor i Halsnæs kommune. Uden tvivl en 'glimrende' kandidat, Men er han så lokal? Vil han forsvare Frederikssunds interesser helhjertet? - eller måske hvis han presses - "det er ikke mit bord."

Frederikssund har i Regionen haft Kim Rockhill (A) som repræsentant. Hans umiddelbart manglende synlighed er måske årsag til han ikke scorer højt i Hornsherred. Vil Michael Schmidt vide det der skal til for at 'kæmpe' for Frederikssund? 

Stop valgplakat cirkusset

 Valgplakat cirkusset 

For 50 år siden var valgplakaten nødvendig. De kommunikationsmedier vi har i dag fandtes ikke. Informationen kom fra monopolradioen, og lokale aviser der ofte var udvalgte partiers talerør. 

I dag er muligheden for at gøre sig kendt mangedoblet. Sociale medier tordner frem. 

Alle politikere kan oprette en hjemmeside, blog, hvor deres læserbreve, kommentarer mv. kan ses. Det er meget få kandidater,  der benytter denne borgerservice. Avisen skal leve, og kan ikke give gratis plads gratis til alverdens debatindlæg. Hvad med en annonce i avisen med henvisning til hjemmeside/blog? Her kan skriblerierne læses. 

Jeg hadede plakatmareridtet de gange jeg har været opstlllet. Valgte altid det færrest mulige antal plakater. Alle havde plakater, så jeg måtte også have nogen? Perioden med opsætning - præget af en Klondyke indstilling - og villighed til at se stort på regler, gjorde at mange blev dr. Hyde. 

Engang var det masonitplader, tapetklister, halmsnore. Når pladerne blev regnvåde - særdeles tungt og besværligt og  livsfarligt når en tung plade blev blæst ned i dårligt vejr. I dag er det lettere med plastplakater og plaststrips, men også omkostningstungt. 

78 kandidater i Frederikssund Kommune.Minimum 4500 plakater? Pris med strips, kr. 250000 eller mere? Læg dertil kørsel for at finde en ledig plads, og efter valget igen kørsel for at tage ned. Det er Knold & Tot. Vover knap at nævne miljøbelastningen. Læg dertil et ‘vælgerbedrag’ - idet mange fotos i den grad er så voldsomt photoshoppet, at det er falsk anprisning. 

 

Kan til min glæde læse at kandidat for V og en fra SF meget gerne ser at valgplakatcirkusset helt sløjfes - under forudsætning af enighed blandt partierne. Hvorfor blev man ikke enig før valget? 

Hvad sker der nu?

 Hvad sker der?

For nogle år siden, 2009, oprettede jeg denne blog. Jeg fandt det brugbart at have en slags arkiv over læserbreve, og de blogindlæg jeg havde på Lokalavisens blog (dengang den mulighed eksisterede) samt undertiden diverse kommentarer til facebook debatter. Det er blevet til 275 udgydelser.

Har det været til nogen nytte? Hvem ved? Det luner at erfare at nogen har læst dem og måske fået noget godt ud af tankerne, og mundtligt har sagt det til mig. Tak! Så på den vis har det nyttet. 

Selvom nogle af læserbrevene nærmest opfordrer til reaktion fra kommunens administrations side har tavsheden været larmende. Det er bekymrende. Udmærket klar over at der ikke kan svares på alt, men en indikation af at man fra  ‘elfenbenstårnene’ ser ud over ‘landskabet’ ville være rart. Dette skisma er jeg sikker på adskillige debattører, læserbrevsskribenter oplever. Er opfattelsen at borgere med en holdning som man på engelsk siger er en “pain in the ass”, eller med Kierkegaards ord "en torn i kødet"? Ignorer dem blot. Det går over!  

Jeg har så haft fornøjelse af at mene noget og nedfælde tanker om det, måske også alt for mange tanker, meninger og undertiden vel noget unuanceret, ikke eftertænksomt nok, hvilket kan hænde når man gribes af øjeblikkets forargelse over dette og hint, eller mener man har en rigtig god ide.   

En ny tendens forekommer her på bloggen. Efter lang tid uden besøgende (det vil sige meget få om måneden) sker der noget. Pludselig er besøgstallet øget med flere hundrede procent. Forleden dag hele 69. 

Hvad kan det skyldes? Er sikker at nogle borgere (måske også kandidater)  her op til KV25 søger, og måske finder brugbare tanker i deres indsats for en bedre kommune.  Bliv endelig ved. 

Og husk modsat et læserbrev i avisen, der er bag en betalingsmur, og således hæmmer kommenteringsmuligheden på nettet alvorligt -  er alt her Gratis. Brug løs.

Juridisk definition på affald

 Hvad er affald? 

Med sproglige og juridiske fiksfakserier kan ildelugtende affald pludselig være gavnligt 

I brev fra Kommunens Miljøafdeling skrives følgende til borgere i Onsved, der i snart femten år har klaget over og måttet leve med stank fra ildelugtende materiale der jævnligt spredes på markerne: 

“Haveaffaldet fra pladsen på Strandvangen betragtes juridisk som affald - ikke kompost. Man kan kalde det jordforbedringsmiddel, råkompost eller hvad man nu synes, men juridisk set er det stadig affald og reguleres efter affaldsbekendtgørelsen.” 

Når man ser nærmere på affaldsbekendtgørelsen kan man med god ret stille spørgsmål til definitionen af affald for der står i “Kapitel 3: § 4. Kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald.....”

Kommunen har altså afgjort at det der spredes på markerne er ‘affald’ uanset hvad andre kunne finde på at kalde det. Der er således ingen grund til at klage over stank mv? Vores ryg er fri, ikke sandt? 

I Affaldsbekendtgørelsen står der i Kapitel 3. paragraf 4  “Kommunalbestyrelsen skal i sin afgørelse efter stk. 4 inddrage følgende kriterier .. (5) “anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.”

Borgerne har klaget over voldsomme lugtgener der giver stærkt ubehag, man har måttet opholde sig indendøre, fået maveonder, opkast, hovedpiner mv. Kan man ikke præcist og med rette hævde  'affaldet' har ‘indvirkninger’  på ‘menneskers sundhed’?

At borgerne også har kunne bevise at der i ‘affaldet’ er uønskede genstande, plastic, batterier, tagpladestumper og andet byggeaffald ser man helt bort fra. Ved et møde i Onsved kunne administrationen ved selvsyn se ‘haveaffaldet’ der lå i flere trillebøre. En del fotomateriale, og videoer har kommunen fået tilsendt. Men ignoreret. Det er ganske enkelt en horribel, og gennemført arrogant  behandling af ganske fornuftige borgere. 

I Gribskov kommune har borgere længe haft fokus på et område, hvor der dumpes jord fra Silenevej på Amager. Her modtages byggeaffald og jord fra hele København. Her bliver jorden ‘omkarteret,’ det vil sige det får en ny oprindelse. Nu kan man ikke længere se, hvorfra jorden kommer udover at den nu er fra Silenevej. Også fra Gadstrup og Høje Tåstrup køres ‘ren jord til Gribskov, Det viser sig, at jorden ikke er så ren som hævdet for på en plads over for depotet foregår der iblanding af byggeaffald og andre forurenende stoffer i den ‘rene jord.’ Borgerne borede videre i forløbet, men fik at vide at alt foregår efter bogen, der er ikke noget at komme efter, det var ‘ren jord’ og således jordforbedring og landmanden var i sin gode ret og behøvede ikke engang søge om tilladelse. Det viste sig at der ikke var nogen kontrolanalyser, når jorden ankom, så man kunne konstatere, om køresedlen stemte overens med indholdet af læsset. Borgerne fik derpå at vide, at man ikke ville svare på flere spørgsmål. Det samme har borgerne i Onsved fået at vide af Frederikssund kommune. Nøj, hvor kan borgere være irriterende. Nej vi alene vide! Hvilken magtarrogance.

Vil banegraven ved Bonderup der er planer om at fylde op med ‘jord’ få leveret lignende ‘ren’ jord som i Gribskov. Miljøminister Magnus Heunicke indømmede fra Folketingets talerstal at "der er mange brodne kar i vognmandsbranchen."

Man kan således konstatere at kommunerne ikke har kompetencerne til at leve op til at beskytte borgerne. Det gælder også Frederikssund Kommune, der meget, meget sjældent har været ude og besigtige ‘affalds’ bunkerne (alias kompostbjergene der stinker). Borgerne afvises med en juridisk definition der virkelig er meget kreativ, og borgerne må fortsat lide i bogstavelig forstand sammen med miljøet.

Der er penge i jord - også forurenet jord

Der er penge i jord - også forurenet jord

“Du skal investere i jord og fast ejendom!” Et råd der ofte har vist sig korrekt.
Mange har ‘tjent’ nydeligt ved at have ejet et jordstykke, et hus og efter nogle år sælge, når markedet var gunstigt. Provenuet er snart det eneste der er ‘skattefrit’ i dagens Danmark. 

Der er også penge at tjene på at transportere forurenet jord og lade det deponere ‘belejlige’ steder. 

 

Der er adskillige sager med vognmænd der er blevet ‘afsløret’ i at være lidt for kreative i den forretningsmodel. F. eks vognmanden i Herfølge, der efter afsløringen valgte at gå konkurs, og hvor nu andre skal betale millioner for oprydning.

I en folketingsdebat i januar i år,  S596, blev problematikken rejst af medlem af Enhedslisten. der spurgte: “Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommuner, som kan udgøre en miljømæssig og sundhedsmæssig trussel lokalt?”

Ministeren lover at se nærmere på problematikken og erkender der “er et reelt problem.” Der skal ses på reglerne og strammes op. 

Spørgeren replicerer; “der faktisk ikke rigtig er nogen, der har overblikket over, hvor stort problemet er. Vi ved, der bliver transporteret millioner af tons på tværs af kommunegrænserne rundt i Danmark. Vi ved ikke, hvor meget af den jord, der er forurenet; vi ved ikke rigtig, hvem der håndterer det; og vi ved ikke rigtig, om det bliver kontrolleret der, hvor det bliver dumpet. Vi har altså en potentiel bombe under vores miljø og vores sundhed...” og videre; ”Vil ministeren arbejde på at sikre, at der som minimum bliver stillet krav om, at de aktører, der håndterer jord og tjener penge på muligvis at køre forurenet jord rundt på tværs af vores kommunegrænser, har en akkreditering, altså at de er certificeret til at håndtere potentielt forurenet jord?”

Problemet er aktuelt lokalt ved at borgere i Onsved har indsamlet trillebøre fulde med affald, plast, metalstykkker, gamle batterier, tagplader (asbest?)  fra kompost der bliver spredt på nærliggende marker. Kommunen hævder alt er korrekt og efter bogen. Må være yderst tvivlsomt for så burde sådant affald ikke kunne findes. Og at det skulle komme med vinden fra amtsvejen, som der hævdes, er himmelråbende dumt. 

Som del af svaret nævner ministeren: “der er nogle meget, meget brodne kar i den her sektor, som spekulerer i det, og hvor strafniveauet slet ikke er afskrækkende nok, og hvor kontroltrykket slet ikke er godt nok, og deling af oplysninger slet ikke er intensivt nok.” 

Er Frederikssund kommunes kontroltryk godt nok? 

Det kan se ud til at en del af den 100 år gamle  banegrav, som er en vigtig del af Midtbanens eftermæle i Hornsherred er under ‘forvandling’ ved at der er påført jord. Er det forurenet jord? Fyldes banegraven op, vil kommunens borgere miste en del af et historisk eftermæle, som ikke kan komme tilbage. Det må ikke ske  

Hvilken garanti kan kommunen give for at alt er i orden? Er akkrediteringer i orden? Med erfaringen fra Onsved, de meget få kontrolbesøg der har fundet sted der, og den nærmest totale afvisning af de lokale borgeres håndgribelige beviser, er det på høje tid, at der indledes en uvildig undersøgelse.