Forskønnelse af Frederikssund - FIOMA

Forskønnelse af Frederikssund  - FIOMA

Læserbrev: http://frederikssund.lokalavisen.dk/debat-forskoennelse-af-frederikssund---fioma-/20171113/valglaeserbrev/711139939/2440

Over en gammel lagerbygning i Hamburg, troner en smuk glas-overbygning – et koncerthus. Her vises respekt for forne tiders industrisamfund, kombineret med det moderne. Øverst er ”Plaza,” en udsigtsplatform, med en formidabel udsigt over byen.

Hvorfor ikke en lignende ‘installation’ i Frederikssund?

“Tumpen har storhedsvanvid. Man kan ikke sammenligne millionbyen Hamburg med petit Frederikssund!”  Korrekt, men man må godt tænke bare lidt større.

Vi flyttede til Frederikssund 1980, og forundredes over, at der midt i byen lå en større tilsyneladende meget lidt benyttet erhvervsbygning FIOMA, der allerede dengang havde brug for forskønnelse. Der foregik tilsyneladende noget autoreparationsarbejde, hvor lokalerne var stillet til rådighed for en etnisk ‘kulturforening’

Årene gik, i 1994 overtog kommunen så bygningerne med henblik på bibliotek, mødelokaler, teatersal cafe mv. Dog gik der otte år før man bevilgede Kr. 508000 til projektering af nyt bibliotek i bygningerne. De penge må være spildt - Æv bæv bussemand, sure tæer i saftevand! -  intet er sket. Siden 1994, yderligere 23 år, bygningerne er stadig en styg ‘øjebæ’ i bybilledet. I 2014 skete der noget. Nogle af bygningerne udgjorde nemlig en fare for sikkerheden - og blev revet ned. Skal der roses eller skal der grines?

Når store ting skal gennemføres bør man ikke ride samme dag sadlen er lagt. Men at lade sadlen sidde i samfulde 23 år grænser til mishandling af borgerne. En tragedie som tidligere Byråd, burde have forvandlet til Happy End. Disse byråd var i 19 år med Socialdemokratisk borgmester. I det netop vedtagne budgetforlig ser det ud til, at NU sker der noget. Stor ros til Venstre borgmester John Schmidt Andersen for at få skub i sagen. Knap fire år med en Venstre borgmester mod 19 år med Socialdemokratisk ditto. Det er forskellen på visioner, driftighed og slendrian.

Borgeravis for at 'samle' Frederikssund

Borgeravis

Vores dejlige kommune virker umiddelbart splittet. Hornsherred føler sig i den grad overset. Vandet skiller i mere end en forstand. Hvad kan der gøres ved det? Vi må arbejde sammen om at opbygge en holdånd f.eks. om et slogan som 'Vi er Frederikssundere.' Et værktøj til det kunne være det Gentofte Kommune har benyttet i snart 15 år. Et kommunetidsskrift 'Gentofte Lige Nu,' der udkommer seks gange om året.

 

Artiklerne består af bidrag fra medarbejdere i Gentofte Kommune. 'Gentofte Lige Nu' giver overblik over, hvad der sker i Kommunen. Der orienteres om emner, der kommer til behandling i Kommunalbestyrelsen og mange af de tilbud og arrangementer, der for tiden er aktuelle og interessante for dig som borger. Der fortælles om nye anlægsarbejder, og hvorfor disse er nødvendige. Oveni krydres med en meget inspirerende dobbeltside om kommunens kulturtilbud for de næste par måneder indtil den nye 'Gentofte Lige Nu' udkommer.

Magasinet er fremragende kommunikation med borgerne, og samtidig en mulighed for kommunens dygtige medarbejdere (gælder også Frederikssund) til at fortælle om deres arbejdsområder, og dermed få respekt og forståelse for deres job. Det må give større arbejdsglæde og dermed en mere effektiv borgervenlig holdning. Øger sammenholdet - som der i den grad er brug for for at opnå en sammenhængende kommune. Godt sammenhold er god økonomi.

Tidsskriftet må være kedelig som en novemberdag? Nej, det er spændende som en forårsdag.

At efterligne en sådan service med titlen ‘Vi er Frederikssundere’  må være oplagt. Det vil jeg arbejde for.

Lommepenge og skat

Lommepenge og skat

Læserbrev: http://frederikssund.lokalavisen.dk/debat-lommepenge-og-skat-/20171107/valglaeserbrev/711079420/2440

På valgmødet i Sillebroen ved TV2 Lorry var der en ordveksling der nærmest er blevet overset. Journalisten spørger Socialdemokraternes borgmesterkandidat Tina Tving Stauning "hvordan vil borgerne mærke forskel, hvis det bliver dig der bliver borgmester?"

Tina svarer: "Det drejer sig om politisk håndværk.... Økonomien skal håndteres anderledes...." og så kommer det famøse "Vi synes ikke pengene ligger bedst i borgernes lommer."  

Det virker altå en anelse forstemmende at man sammenkæder "Økonomien skal håndteres anderledes" og derpå "Vi synes ikke pengene ligger bedst i borgernes lommer..."

Med andre ord, hvis der ikke længere sidder en sherif i borgmesterstolen, skal du nok sy dine lommer til, eller bruge hver en krone!

Borgmester John Schmidt Andersen sagde omvendt, at “skattelettelser ikke må gå ud over velfærden”

Blot at skrue visionsløst op for skatten er for let. At satse på udvikling, der skaber en attraktiv kommune som igen tiltrækker flere skattebetalere er den sikre vej. Det har kendetegnet Frederikssund Kommune i snart fire år under John Schmidt Andersens ledelse.

Foreningslivet i Frederikssund har det godt - enhver påstand om det modsatte er ukorrekt

Foreningslivet i Frederikssund har det godt

Læserbrev: http://frederikssund.lokalavisen.dk/foreningslivet-i-frederikssund-har-det-godt-/20171029/valglaeserbrev/710299939/2440

I valgdebatten og i talrige kommentarer til læserbreve postuleres det igen og igen at foreningslivet - specifikt idrætslivet - er i dyb krise i Frederikssund. At kommunen lukker klubber, nærmest sætter hængelås og røde bånd om faciliteter, og dermed smadres det sociale fællesskab.

En ukorrekthed bliver ikke til sandhed af at blive gentaget.

Hvad viser de tørre tal?

Fra en opgørelse over foreningslivet i Frederikssund.

“Nye medlemmer har i stor stil på tværs af idrætter søgt ind i foreningerne i Frederikssund Kommune. I de netop offentliggjorte medlemstal fra det centrale foreningsregister, fremgår det at idrætsforeningerne i Frederikssund Kommune har oplevet en stigning i medlemstal.

Stigningen er på 761 medlemmer fra 2015 til 2016. ..... Dykker man dybere ned i medlemstallene finder man store forskelle idrætterne og klubberne imellem. Nogle idrætter oplever stor medlemsfremgang, mens andre foreninger har svært ved at fastholde deres medlemstal. Generelt er tendensen dog entydig positiv.”

Man kunne nemt få det indtryk at idrætslivet i Frederikssund kun har fodbold på programmet for det er herfra de fleste og mest vedholdende protester stammer, og det er disse foreninger der føler sig mest berørt af den nye Idrætsby, hvor adskillige idrætsgrene kan udøves.

Er det så ringe at mødes med andre idrætsgrene i topmoderne, lækre faciliteter med gode badeforhold, mødelokaler og mulighed for at hele familien kan være med? Far spiller fodbold, mor  badminton, børnene svømmer, og derpå mødes alle til hyggeligt samvær i cafeteriet. Nye bekendtskaber opstår på tværs af klubskel.

På et Byrådsmøde hævdede et S byrådsmedlem,  og pludselig er S blevet noget lorne ved idrætsbyen selvom de indtil nu har været for, at det ville medføre “amerikanske tilstande.” Er det fordi man fornemmer denne nye udmelding kunne give stemmer?. Hvis det at kunne dyrke fritidsinteresser sammen som en familie er ‘amerikanske tilstande’ så meget gerne.

Det passer ikke at foreningslivet er i krise i Frederikssund. Tværtimod

Dækningafgiftens forbandelser og velsignelser

Dækningsafgiftens velsignelser og forbandelser

En stærk forkortet udgave af læserbrevet kan læses i lokalavisen
http://frederikssund.lokalavisen.dk/daekningsafgiften-forbandelser-og-velsignelser-/20171013/valglaeserbrev/710129845/2440

Venstre har i et samarbejde med andre udviklingsorienterede partier besluttet.at fjerne dækningsafgiften for at lette skattebyrden. Det har så igen, sammen med andre erhvervsvenlige tiltag,  betydet at kommunen nu er endnu mere attraktiv at slå sig ned i. Det har givet det ønskede resultat. Den manko, den ikke opkrævede dækningsafgift har betydet for skatteudskrivningen, er så rigeligt kommet ind igen i form af nye virksomheder, arbejdspladser der igen betaler skat i kommunen.

Hvad er dækningsafgift? Som med så meget andet i skattelovgivningen er det nærmest en jungle af finde ud af. Der er en hoben undtagelser og fradragsmuligheder som kun kan fryde revisorer og advokater, som i deres tolkning af reglerne kan glæde sig over at kunne udskrive regninger til de virksomheder der søger assistance.

Det korte af det lange er, at “Dækningsafgiften skal bidrage til dækning af kommunens udgifter til gader og veje, parkeringspladser og brandvæsen, som ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted 'og lignende øjemed' medfører.”

'Lignende øjemed' ligner i den grad metermål i elastikform. Alt kan tolkes under den formulering. Dog betaler virksomhederne i forvejen for renovation, kloak, vandaflednig og grundskyld af deres ejendom, så dækningsafgiften er i bund og grund en ekstra skat på erhverv som en kommune kan udskrive.

Det er altid skønt for en kommune at have nogle muligheder for skatteudskrivning for så er det noget nemmere at få penge i kassen frem for at være lidt mere imødekommende over for borgerne og virksomhederne ved i stedet at skabe incitamenter for at slå sig ned i en given kommune.

Forbandelsen ved dækningsbidraget er således, at det er en ekstra skat der kan hæmme lysten til at bosætte sig i en kommune, dermed færre lokale arbejdspladser. Kommunens borgere skal udenbys for at komme på job til skade for både miljø og kvalitetstids med familie.  

‘Velsignelsen’ er, hvis man kan kalde den det? - en nem skatteskrue for de uopfindsomme, som der kan drejes på efter forgodtbefindende. Vi mangler penge i kassen, og hvornår gør der ikke det? Ergo - vi drejer da bare på knappen og  - vupti der kom lige nogle millioner.

Hvad er fremtidsudsigterne? Vil et nyt rødt flertal i Byrådet vælge den nemme løsning og genindføre den skadelige dækningsafgift? Det er der noget der kunne tyde på. Det ville være oplagt at spørge konkret ind til det!

Frederikssund har været helt fremme i skoene de sidste snart fire år. Ligger højt i placering over erhvervsvenlighed og er attraktiv på mange felter. Det går altså godt.  

Hvordan ser det ud i andre kommuner? Ja, de kommuner der har fjernet dækningsafgiften har oplevet omtrent det samme som hos os. Der er så kommuner, især i hovedstadsområdet, der fastholder afgiften, hvilket igen betyder at mange virksomheder når der skal udvides, eller leder efter et nyt domicil,  søger andre steder hen. Ergo de vil med stor interesse kunne se til Frederikssund.

En genindførelse af dækningsafgiften ville være til skade for vor kommunes positive udvikling. Et tilbageskridt.

Det kræver mod at tænke nyt og gøre op med kryptisk, indviklet lovgivning, sætte sig fri, men hvor det dog giver lys og luft og optimisme når det lykkes som hos os i Frederikssund. Vi skal ikke tilbage til fordums snærende bånd.

Børnepasning ved borgermøder - en god ide

Børnepasning ved borgermøder - en rigtig god ide

http://frederikssund.lokalavisen.dk/boernepasning-ved-borgermoeder---en-rigtig-god-ide-/20171003/valglaeserbrev/710039284/2440

Nu er det tid til valgmøder der kommer i en lind strøm. Ofte er det ‘de frelste’ eller partisoldaterne der møder frem. Holdninger bekræftes, og det er så det.

Hvor ville det være opmuntrende om mange flere (altså ikke partimedlemmer) mødte op og fik syn for sagn om hvilken retning kommunen skal tage de næste fire år. Skal fremgangen under borgmester John Schmidt Andersens ledelse få lov at fortsætte? Den fremgang der har betydet at virksomheder og nye borgere kan se potentialet i Frederikssund. At den kurs der er lagt, i samarbejdets ånd, vil skabe større skatteunderlag til gavn for alle. Eller skal vi opleve en opbremsning og dermed en måske uoprettelig skade på de gode resultater der er opnået?   

Ved mange møderne er det ofte ‘det modne publikum’ der møder op, lytter og stiller spørgsmål. Fint nok.

Jeg er rimelig sikker på mange børnefamilier gerne vil overvære vælgermøder og ikke mindst de øvrige informationsmøder som kommunen afholder når der er store lokale beslutninger på bedding.

Hvorfor kommer ‘de yngre og unge’ så ikke i større antal? Der kan være mange årsager. Den med manglende interesse vil jeg naturligvis afvise! For lokalpolitik har virkelig betydning for også de unge familier. Det må skyldes en travl hverdag, måske sidde i kø i trafikken på vej hjem fra arbejde, hente børnene, lave aftensmad, sengetid for de mindre osv. Slut for idag.

Hvad kan vi gøre ved det? Vi kan lære af andre kommuner. Roskilde Kommune arrangerer børnepasning ved borgermøder. Betingelserne: “Der vil være pædagoger fra en kommunal daginstitution til stede, som kan se efter børnene, mens I deltager i borgermødet. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding..... Har du børn med, der skal passes, skal du også oplyse deres alder.”

Hvorfor ikke forsøge med dette i Frederikssund? Nu er der nogen der vil fremhæve ‘det koster lønkroner og bliver svært at styre,’ jo, såmænd. Overvej dog om ikke omkostningen ved denne service kommer mangefold retur ved at lokaldemokratiet får et løft og glæden, stoltheden ved at være med i det fælles projekt Frederikssund, og med fryd kunne sige 'jeg er Frederikssunder' bliver endnu større? Det er ikke så ringe endda.

Michael Harder - en fortæller af Guds Nåde! Mindeord

Michael Harder - en fortæller af Guds Nåde! 

Bragt i den trykte lokalavis. 

Et venskab der blev alt, alt for kort. Jeg er måske ikke den rette til at skrive mindeord om Michael Harder for andre har kendt ham meget, meget længere. Jeg mødte Michael for snart fire år siden, og faldt som det naturligste i verden i snak med ham, for Michael udstrålede en imødekommenhed og venlighed som gjorde at man straks holdt af ham.

Michael besad en nærmest leksikal hukommelse og viden. Et navn nævnt kunne sætte ham i gang med at fortælle særdeles underholdende historier, som aldrig var afslørende, men altid lagde vægt på det positive og humoristiske. Han havde en formidabel viden om  musik, rock, heste, gamle traktorer, lokale forhold og ikke mindst mennesker han kendte. Hans kendskab til København, ja endda specifikke gader var enorm, og efter en samtale med Michael havde man selv fået gravet erindringer og oplevelser frem som tiden måske havde fortrængt - alt det en spændende person formår. Man skulle have god tid - men tiden var aldrig spildt.

Jeg kan så sandelig godt forstå at Michael var en institution i Jægerspris og meget afholdt. Han var også modig og stod altid fast på de ting han mente var rigtige - det kunne undertiden kollidere med det ‘engang vedtagne,’ det populære. Sådan er en hædersmand der ikke bøjer sig for ‘folkestemningen’ eller vil finde sig i spin og overdrevne taktiske finurligheder.

Jeg havde aftalt med Michael at han skulle holde foredrag i St. Rørbæk Forsamlingshus så rigtig mange kunne opleve en ægte ‘entertainer’ på slap line. Han var straks med på den ide, og jeg tror han glædede sig til at møde et større publikum. Derfor et chok at kræften så hurtigt fik lagt kæmpen ned.

Jeg håber at Michael har skrevet nogle af sine erindringer ned for hvor ville det være ærgerligt, hvis de gode fortællinger kommer ud for tidens grumme glemselskværn. Til alle Jer der har evnen til at fortælle en god historie skal der lyde en venlig opfordring. Skriv dem ned - til glæde for andre - for Michael glædede virkelig så mange ved sin fortælleevne.

Døgnåben genbrugsplads - hvorfor ikke

Døgnåben genbrugsplads

Læserbrev: http://frederikssund.lokalavisen.dk/doegnaaben-genbrugsplads-/20170807/laeserbreve/708079953

Rod, henkastet affald giver et negativt førstehåndsindtryk. At give gæster og turister et godt indtryk af vor kommune er vigtigt. Det er flot når der i gaderne i Frederikssund er opsat flag på særlige dage. Tak til de som som orker at være med til det.

Når man kører rundt i vores kommune kan man opleve henkastet affald rundt omkring. Som det er almindeligt anerkendt ved hærværk - ryddes der ikke hurtigt op kommer der mere.

Et par gange om året iværksætter lokale ildsjæle ‘indsamlingsdage,’ hvor alle indbydes til at være med til at indsamle henkastet affald. Det er betragtelige mængder der samles ind. På disse dage deltager gerne lokalpolitikere i håb om at få deres fotos i avisen, som bevis på deres samfundssind. Hurra, hurra!

Lidt ældre borgere kan huske de store lossepladser rundt omkring i landet. Lossepladsen ved den stærkt befærdede Sjællandsbroen i København var virkelig et skue. Titusinder af måger, affald der blev skubbet sammen, og dækket til. Uhyggeligt, grimt,  og miljømæssigt uansvarligt. Det er der i den grad rettet op på. Genbrug er en god forretning, skåner miljøet. 70 % af alt affald genbruges, 26 % til produktion af varme/el – og kun 3% deponeres, 1 % specialbehandles.

Vi har flere genbrugspladser i kommunen, hvor man kan komme af med affaldet. Venligt personale guider os til at lægge i de rigtige containere. Alligevel oplever man henkastet affald rundt omkring. En travl hverdag og weekend kan være årsagen til at man vælger den nemme udvej. Nuvel, der er en løsning der kunne overvejes.

En døgnåben genbrugsplads!

Det koster personale og ressourcer? Ikke nødvendigvis. Det koster også at rydde op efter det som er smidt hist og pist.  I Kalundborg kommune, som eksempel, kan borgeren benytte sit mobilnummer som adgangskode. Porten til den ubemandede genbrugsplads åbner, lyset tændes og man kan komme af med sit affald. Når man er færdig, endnu et opkald porten åbner, og du kører ud. Såre enkelt. Pladsen har fine informationsplancher, er videoovervåget så uregelmæssigheder vil blive påtalt.

Var det ikke noget Frederikssund?

Dette kan føjes til som endnu et borgervenligt tiltag, og svineriet rundt omkring indskrænkes..

Idrætsbyen vedtaget men.......

Den nye idrætsby vedtaget, men......

Læserbrev i Lokalavisen.

Det er godt for Frederikssund at det store grundige forarbejde nu kan realiseres. Endelig kan Frederikssund få ordentlige moderne faciliteter til gavn for ungdommen, og fællesskabet.

I et sådant stort ambitiøst projekt vil der altid være nogle der føler de kommer i klemme, og har vanskeligt ved at se de positive aspekter - som ofte først manifesterer sig når alt er faldet på plads, og de nye faciliteter tages i brug. Da siger man “hvordan har vi dog klaret os uden denne idrætsby.”

Frederikssund får mulighed for at give idrætsudøverne langt bedre forhold, skaffe sig omtale ved at fostre endnu flere topidrætsudøvere, og flere vil ønske at bo her.

I processen har Erhvervsstyrelsen været med ind over. Hvad i alverden har denne styrelse med opførelsen af et kommunalt idrætsanlæg at gøre?

“Erhvervsstyrelsens mission er at gøre det enkelt og attraktivt at drive virksomhed i hele Danmark.” sådan står der på deres hjemmeside. Er idrætsbyen en virksomhed?

Med ordet mission forestiller mange sig et nærmest religiøst korstog. Det passer fint med styrelsens intimidering af Frederikssunds beslutning.  Man har nemlig foranlediget følgende passus, servitut, indført i lokalplanen.

Lokalplanens § 3.1 skal efter krav fra Erhvervsstyrelsen afsluttes med følgende sætning: ”Idrætsbyen skal primært anvendes til lokale idrætsrelaterede aktiviteter og anvendelsen til kulturelle formål er sekundær. Der kan gennemføres kulturelle arrangementer som fortrinsvist henvender sig til lokalområdet og kun i enkeltstående tilfælde gennemføres større aktiviteter af regional betydning.”

Er det en af årsagerne til, ud over det økonomiske, i at der ikke kommer et 50 meter bassin?. Der må jo alligevel ikke afholdes store internationale stævner. Man kompenserer så med et modstrømsbassin, hvor jeg ironisk kan forestille mig at 25 meter må svare til mindst 50.

Erhvervsstyrelsen har også krævet, og fået indført, at de oprindelige to grønne kiler som var kommunens oplæg skal være samlet til een stor.

Ak ja, det må ikke altid være let at være lokalpolitiker og ikke mindst administration når der skal tages hensyn til så mange styrelser. Hvis disse instanser ikke blander sig og får indført restriktioner da er deres berettigelse ikke eksisterende. Og den går bare ikke.

Den store udfordring er om Frederikssund kan ‘kringle’ fortolkningen af lokalplanen så den rigide formulering ikke slår meget af hele ideen med idrætsbyen i smadder. Det ville være dejligt, og helt oplagt. om der kunne komme større stævner og kulturelle arrangementer i de flotte nye lokaler, med deltagere fra hele landet og ikke kun regionalt. Hvem har en løsning?

Når huse og grunde skal sælges i Vinge

Når grund og hus skal sælges

Frederikssunds satsning på at få mange borgere, især uden for kommunen, til at bosætte sig i den nye by Vinge er helt rigtig. Ros til de lokalpolitikere der med mod har satset stort og rigtigt. Beliggenheden tæt på en ny S-station, den nye bro, og med tiden færdiggørelsen af motorvejen til København, er spot on. Miljømæssigt er Vinge helt i front,  hvilket igen har givet omtale over store dele af verden.

Der skal sælges grunde og huse i den nye by. Når man er ude at se på hus er disse oftest rengjorte og ryddelige for første indtryk har indflydelse på lysten til at gå videre. Hvis alt er rodet, haven ligner en urskov, indkørslen mindre imødekommende grundet f.eks. ukrudt og rod kan det være svært at blive fristet, især hvis det ikke afspejles i udbudsprisen.

Jeg tillader mig at give Frederikssund Kommune et velment råd. Dalvejen som danner ‘porten’ til Vinges herligheder er en skændsel. Mudder og løs grus ligger på vejbanen. Rabatten i begge sider er kørt helt op med huller og stillestående vand. Busser og andre kørende viger ud i siderne for at undgå de værste forhindringer, hvilket så betyder yderligere belastning af den bløde rabat. I svinget ved Solbakken ligger masser af løs grus som giver udskridning ved opbremsning. Kommunen lægger af og til mere grus ud for at udjævne de værste huller. Gruset pålægges med en lastvogn der automatisk dumper grus i en lang stribe. Gruset lægges derfor ikke ud i de mængder der skal til for at fylde hullerne helt, hvilket igen betyder at det kun er en stakket stund før hullerne er så dybe som før.

For interesserede købere af grunde i Vinge må dette virke meget lidt indbydende. Når det stationsnære område snart bebygges bliver problemerne endnu værre.

Der er dog en billig, oplagt og nem løsning:

At man fejede Dalvejen regelmæssigt, man regelmæssigt fyldte de opståede huller helt op med fyldmateriale, og voila har man budt interesserede købere værdigt velkommen.

Får vi en på skallen?

Begrænsninger på brug af Idrætsbyen?

Sendt ind som læserbrev 26.01.17

“Du S K AL rydde op nu!” Eller “Du S K A L se at komme i gang nu! ” Hvor mange gange har du ikke sagt dette til dit barn når sagen sådan set er debatteret færdig? Nu går det ikke længere.

Hvis du som ansat får beskeden du S K A L udføre dette eller hint, så skal du være langsomt opfattende, dersom du ikke erkender, at det er nu der skal reageres positivt. Ellers!!!

Det lille ord Skal er bydemåde af verbet ‘at skulle.’ Når man ser på, hvorfra ordet har sin oprindelse er der nogle der mener det stammer fra det oldnordiske Skulu der kunne være øverste etage i et hus, en lade.  Det er måske derfra det folkelige udtryk ‘få en på skallen’ stammer. Det ved vi alle man helst skal undgå at modtage, det giver hovedpine.

En sådan hovedpine i overført betydning truer måske de flotte planer for den nye Idrætsby i Frederikssund. Det er visionære planer der virkelig vil booste idrætslivet og skabe flere eliteidrætsudøvere fra Frederikssund, og dermed gøre vor kommune endnu mere kendt og attraktiv for nye tilflyttere.

Imidlertid er der nogle restriktioner knyttet til tilladelsen til den nye Idrætsby. I Danmark har vi en hoben af instanser. En af dem hedder Erhvervsstyrelsen. Den har åbenbart bemyndigelse til at gribe ind i en kommunal beslutning og pålægge S K A L krav. I dagsorden til byrådsmødet onsdag blev det klart idet der i oplægget til vedtagelsen af punkt. 10 Forslag til lokalplan 092 for Frederikssund Idrætsby højt og tydeligt står citat:

Lokalplanens § 3.1 skal efter krav fra Erhvervsstyrelsen afsluttes med følgende sætning: ”Idrætsbyen skal primært anvendes til lokale idrætsrelaterede aktiviteter og anvendelsen til kulturelle formål er sekundær. Der kan gennemføres kulturelle arrangementer som fortrinsvist henvender sig til lokalområdet og kun i enkeltstående tilfælde gennemføres større aktiviteter af regional betydning.”

Lægge mærke til ‘skal’ der i det trykte oplæg er understreget. Åbenbart et skærpet, bydende krav, som hvis man er meget pedantisk virkelig kan pålægge anvendelsen af faciliteterne begrænsninger.

Susanne Bettina Jørgensen fra S var den eneste der gjorde opmærksom på det problematiske i den servitut og formulering. .

Har vi andre også grund til at være betænkelige? Der skal bruges mange millioner på at skabe bedre rammer for idrætten lokalt, og det er glædeligt. Det ville være opløftende om vi også kunne få nogle store idrætsstævner og andre arrangementer i faciliteterne. Og jo, Idræt kan også tolkes som et kulturarrangement. Hvad er begrundelsen for at en styrelse, her Erhvervstyrelsen, pålægger kommunen begrænsninger på afholdelsen af kulturelle arrangementer i de nye haller, “og kun i enkeltstående tilfælde gennemføres større aktiviteter af regional betydning.” Er det et ‘Kend Jeres plads Frederikssund!’

Får vi ‘en på skallen’ hvis vi bryder denne bestemmelse eller glider den blot igennem, fordi vi bare vil have den Idrætsby?

Ja, undertiden undres man over alle de forbehold. De gør man får hovedpine uden at have “fået en på skallen” - endnu.