Demokrati er selvstyre! Husk det!

Hvorfor stemme!

Demokrati handler først og fremmest om at afgive sin stemme, og hvis man ikke gør det må man nødvendigvis være en fjende mod demokratiet.

Så firkantet kan det stilles op.

Undertiden kan det dog være en overvindelse for nogle at benytte deres demokratiske ret og bevæge sig hen for at stemme. Det er ofte set ved EU-valg, og ved de gamle amtsrådsvalg.

Når man har deltaget i en valgkamp mellem 6 partier som i det store og hele er enige om det meste, nemlig at borgeren skal behandles og føle sig godt tilpas på alle måder forstår jeg udmærket de der måske hellere vil blive hjemme i sofaen. Man hører ofte udtalelsen "I politikere lover og lover, og kan ikke holde løfterne, så det kan være ligemeget hvem jeg stemmer på!"

Der er jo heller ikke gratis at stemme! Det slider på skoene, det slider på naturen, hvis du skal benytte offentlig transport eller, gys, din egen bil. Så er der tidsomkostningen, det tager jo tid at komme hen og stemme. Den kunne man have brugt på at være sammen med sine børn, på at få sig en lur, eller arbejde. Ved at stemme mister man altså noget.

Er der så ingen gevinster ved at stemme? Jo, måske!

Du kan jo håbe, at der er politikere der mindre villige til at plukke dig i skat end andre. Se, det er egentligt et rigtigt godt princip. For ved at stemme på sådanne politikere sikrer man sig, at de er villige til at finde løsninger, som kan være meget svære og kræver en nytænkning som går imod den gængse holdning "at sådan har vi altid gjort, så hvorfor lave det om." Politikere der fremsætter en masse løfter, og gør det med den lumske bagtanke at de skal betales med dine penge i fællesskabets hellige navn er der grund til at være på vagt overfor. Du kan være sikker på at skattestigninger er løsenordet eller "Sesam luk dig op" koden til din pengepung.

Der er vel fem politikertyper:

1. Den visionære. Har en forestilling om det gode samfund, om den ideelle fremtid. Ofte ligger visonen så langt ude i fremtiden, at den aldrig indfries.

2. Den resultatsøgende. Visionerne er i baggrunden, det er de praktiske løsninger der gælder. Han har travlt. Der er hele tiden noget at tage fat på, noget nyt der skal behandles, nye problemer han mener er kommet til.

3. Godhedspolitikeren. Der bliver lovet alt godt for alle, men vær sikker på at det sker med dine penge. Han er egentlig 'ond', fordi han binder folk med støtteordninger og 'gratisydelser' og kontrolsamfundet tager over og gør alle ufrie.

4. Den passive politiker. Den som forholder sig i ro, siger meget lidt og skader ingen. Filosofien er, undlad at gøre noget og du har gjort et underværk.

5. Den ægte liberale. Er aktiv på en 'nedbrydende' måde. Der skal hele tiden gøres forsøg på at fortrænge Staten. Der skal afpolitiseres. Filosofien er, at politik ikke er løsningen på et problem, men selve problemet. Han er tackleren. Forsøger at hæmme den visionære politikers drømmerier, svække den resultatsøgendes opfindsomhed med at finde på nye problemer, dæmpe godhedspolitikerens overforbrug af dine midler, og hjælper gerne den passive, hvis passivitet betyder at der kommer så lidt indblanding som muligt i borgerens liv.

Du kan derfor gøre dig selv den tjeneste at give din stemme til mennesker der vil afpolitisere, afbureaukratisere, vil lægge flere beslutninger ud til dig selv, vil skabe rammerne for at mennesker kan udvikle sig frit som de har ambitioner evner og lyst til uden at de bliver hæmmet.

Stem på en kategori 5 politiker. Stem personligt på mig i morgen. Nr. 11. på Venstres liste.


I øvrigt hjertelig tak til alle der har besøgt denne blog, og som jeg har mødt i valgkampen. Også til de som har kritiseret mig og givet mig lejlighed til at forklare nærmere. Det har været en utrolig positiv oplevelse.

Tid til smil!

Lidt humor i slutspurten, selvfølgelig med Liberalt Tilsnit. Politik kan og skal også være morsomt!

Utilsigtet velfærdsrettighed ..

Et byrådsmedlem ankom træt og udmattet efter et møde I København. Det var sent og mørkt og regnfuldt, og selvfølgelig var der ingen taxi ved stationen. Han fik så hele byrådet til at vedtage, at der altid skulle være mindst én taxi til rådighed ved stationen. Næste gang han kom hjem fra et møde, udmattet som sædvanligt, så han til sin lettelse, at hans dekret virkede. Der holdt virkelig en taxi ved stationen. Tilfreds med sig selv steg han ind og bad chaufføren køre ham hjem. "Beklager, herre, det kan jeg ikke" svarede chaufføren. "Der er kommet en ny lov om, at der altid skal være mindst en taxi til rådighed ved stationen."

Forhastet kvalitetsreform!!!???...

Firmaet følte tiden var inde til en gevaldig opruskning og hyrede en problemknuser som direktør. Den nye direktør var besluttet på at få fjernet alle der var sløve og valne i deres arbejdsindsats. Ved den første gennemgang af virksomhedens produktionsområder lagde direktøren mærke til en ung mand som lænede sig afslappet op af væggen. Hele hallen var fyldt med medarbejdere. Her var en lejlighed til at vise beslutsomhed og dynamik! Direktøren gik hen til den unge mand. "Hvor meget tjener du om ugen?" En smule overrasket svarede den unge mand: "4.500 KR. Men hvorfor spørger du?"

Direktøren skrev en check på 18.000 kroner og skreg hysterisk: "Her er 4 ugers fuld løn. Tag dem og FORSVIND og vis dig aldrig mere!"

Selvtilfreds over sin effektivitet så han udover de måbende medarbejdere. "Er der nogen der kan sige mig, hvad det sløve individ lavede her?" Med et smørret smil svarede en af medarbejderne, "Pizza budet fra Domino's."

De 'frie' markedskræfters spil ....

Olsen havde netop købt et nyt energikøleskab og skulle nu skille sig af med det gamle. Det var dog så godt som nyt. Som det gode menneske han er, satte han køleskabet ud i haven med et skilt: "Perfekt stand. Kan du bruge det, så tag det." Der gik over en uge, og skabet stod der stadig. Olsen blev utålmodig. Nu skulle det væk. Han satte et nyt skilt på: "Perfekt stand KR. 500." Næste dag var det stjålet

Sundhed i Frederiks-"sund" - hvordan?

Kommentar til et læserbrev i lokalavisen med generel kritik af manglende resultater af sundhedsindsatsen i Frederikssund.

Som svar på dine mange spørgsmål følger her det korteste. Forbyd, rygning, forbyd alkohol, forbyd usund kost. Så er problemet klaret sådan ret administrativt. Alle der går udover de lovmæssige bestemmelser skal derfor straffes efter den sanktion som de vedtagne love udstikker.

Alt for ofte ser man, at en sådan løsning gribes. Det er vist det der kaldes "så gik der politik i den." Alt for ofte ser vi at politikere foretager indgreb udfra hvad et medie har bragt frem på forsiden eller på skærmen. Og det kan for så vidt være et hvilket som helst emne, der kan vække den store forargelse. Denne forargelsen så intensiveret og sanktionerne og jagten på vælgernes stemme gør, at man er bliver forhippet på at foreslå en lov, et regulativ eller påbud uden først at have tænkt sig grundigt om. Man vil jo så gerne fremstå dynamisk og omsorgsfuld.

I et demokratisk samfund er et menneske i princippet til for sin egen skyld. Borgeren kan sætte egne mål og søge sin egen lykke. Derfor er borgeren ikke til for Statens skyld. Hvis et menneske derfor selv vælger at ville fortsætte med at ryge, drikke, spise usundt skal andre rent principielt ikke blande sig i det, især ikke hvis der er blevet givet praktisk hjælp, og oplysning om farerne ved et fortsat overforbrug, og uhensigsmæssig levevis.

Man kan så undre sig over, trods de intense oplysningskampagner, at så mange stadig ryger, drikker, spiser usundt. Er det fordi danskerne er spadedumme? Er det fordi de ikke tror på de mange farescenarier der oprulles, og som er grundigt videnskabeligt bevist? Næppe. Hvad kan det da være?

Danskernes rygevaner har ændret sig markant. Stadig færre ryger, men flere og flere dør af det, fordi de tilbageværende ryger mere end førhen. De mest rygende finder vi blandt førtidspensionister og arbejdsledige. Fedme var ikke noget problem i Danmark for blot 50 år siden. Kun en ud af hver 1000 på session var decideret fede. I dag er det dette tal steget lodret i vejret. Andelen af svært overvægtige er størst blandt de offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder. I gruppen af behandlingskrævende alkoholmisbrugere er 57% enten arbejdsløse eller udenfor arbejdsmarkedet. Dette er statistiske opgørelser, for selvfølgelig kan problemerne findes i alle samfundslag.

En effektiv behandling af disse mennesker må altså være at føre dem ind på arbejdsmarkedet, lade dem få selvværd, være fysisk og mentalt aktive. Vi kan lave nok så mange sundhedsforebyggende foranstaltninger, ofre nok så mange ressourcer på hjælpekurser og løsninger, men hvis ikke der er så meget at miste ved at fortsætte sine dårlige vaner og det samtidig er rimeligt nemt gennem sociale ydelser at fortsætte et uhensigtsmæssigt mønster, ja så er menneskets natur ofte, at så gør man det.

Velfærdsstatens behandlingstilbud er rigtig gode og rigelige, hvis man rækker ud efter dem, og professionel hjælp tilbydes da også for at blive ført ud af de dårlige vaner.

En sådan professionel hjælp kan gives gennem en sundhedsklinik (fysiske såvel som psykiske lidelser), en klinik der har åbent udover normale arbejdstider, og som er bemandet i weekender og om aftenen. I kombination med et ambitiøst lægehus, som samtidig vil kunne betjene borgerne på skæve tidspunkter, burde det kunne lade sig gøre. Skabe bedre mulighed for idræts og motionsaktiviteter mv. Penge koster det selvfølgelig, men ved også at inddrage de mange frivillige organisationer der brænder for at hjælpe mennesker i 'nød,' og vi har masser af nødlidende mennesker omkring os i nærområdet, vil det kunne lade sig gøre. Det behøver ikke altid kun at være formidlet gennem kommunale eller statslige midler.

Er målet så at jagte 'de sidste' der ikke kan se behovet for hjælpen og tvinge dem til behandling? Det er en svær problemstilling. Men med tanke på, at mennesket er til for sin egen skyld, bør man måske, selvom det er svært, udfra et kærligt medmenneskeligt livssyn, erkende at der er nogle der med fuldt overlæg har valgt en livsvej vi andre ikke helt kan forstå, og synes er destruktiv.

Utilpassede unge, ældrepleje og respekt for 'folkets tjenere.'

For det første må vi se på, hvad der gør at unge er utilpassede. Når 'ondets rod' er fundet kan man forsøge at forbedre jordbunden så de får noget bedre at vokse i. En amerikansk forsker siger at kriminalitet blandt unge opstår fordi de mangler sociale bånd til den lovlydige del af samfundets medlemmer. Et væsentligt element for at skabe en god jordbund er deltagelse i uddannelse, arbejde og karriere og så indpode et ønske om, forsat at deltage i disse sammenhænge. Desuden har mange af disse unge ikke noget at miste ved at fortsætte deres uheldige løbebane, hvis de er udenfor arbejdsmarkedet, bor i ghettolignende omgivelser, og deres familie er opløst. Et tredje element kan være, at de ikke tror på legitimiteten af de normer som stempler en række gerninger som kriminelle og asociale.

En løsningsmodel kunne være at inddrage dem i idrætsforeninger, måske endda lade dem gratis deltage, give dem en ambition om at være den bedste indenfor den disciplin de selv vælger og støtte dem helhjertet i dette. Altså skabe perfekte rammer for idrætslivet i Frederikssund for at så mange som muligt skal få lyst til at deltage. Det koster penge, men de penge skal findes for investeringen vil komme mangefold igen ved at belastningen i fremtiden af 'sociale tabere' vil kunne bremses tidligt, derved vil manges tilværelse være sat på det rette spor og en tilværelse som et selvstændigt frit menneske der kender sit værd er muliggjort. Frederikssund kan vist ikke 'prale' med en 'Champion' i noget som helst idrætsmæssigt (nu fornærmer jeg forhåbenligt ikke nogen), men ville det ikke være flot hvis vi kunne bryste os af, at vi gennem ihærdigt ungdomsarbejde fik en Danmarksmester, Europamester og så videre.

Mange unge mangler forbilleder, mentorer, til at give dem konkrete rettesnore. Ofte har de måske kun den ene forældre. Når de har fundet en sådan mentor, vil de ofte beundre denne og forsøge at efterligne denne. Ofte viser det sig at de som er mest konsekvente i deres råd, er de som bliver mest respekteret, det gælder især når det ikke kommer fra far og mor.

Frederikssund kunne passende få en 'Sundhedsheds og Socialklinik' der har åbent, også om aftenen og weekender, bemandet med frivilligt og fagudlært personale der har lyst, til at give råd og vejledning. En døgntelefonservice kan fange mange, og vejledere kan køre ud fra denne Klinik. Vort samfund er blevet yderst kompliceret, og mange unge opgiver al den bureaukrati og indgående spørgsmål de skal igennem når de søger hjælp. Mange gode ideer tabes på gulvet, fordi de frivillige efterfølgende løber ind i så mange regulativer og skemaer at entusiasmen kvæles. Med en ordentligt ledet 'Klinik' vil det kunne sikres at selv de mest utraditionelle løsninger vil kunne få en mulighed for at vise deres værdi. Hvis ikke de duer, kan de derpå skrinlægges. Her skal forældre og pårørende til utilpassede unge også kunne henvende sig og få råd og vejledning og støtte.

Bedre pleje og pasning af vore ældre? Selvfølgelig kan alt gøres bedre. Undersøgelser viser dog, at mange ældre er godt tilfredse med den hjælp de modtager. I pressen er det jo oftest kun de virkelig grelle eksempler der fremhæves. Jeg er overbevist om at plejepersonalet gør deres bedste og det med et varmt hjerte. Imidlertid er der alt for meget der er skemalagt. Sådan vil det altid være når det er offentlige midler der skal forvaltes. Så skal der aflægges regnskab krone for krone, og Byrådet vil som sultne ulve slå ned på de muligheder de synes der er for 'besparelser' effektiviseringer. Trist.

En løsning kunne være denne: For at få medarbejdere der er topmotiverede, engagerede, ærekære faglig set, og har mindre risiko for at løbe ind i sygdomsproblemer skal så mange løsninger som muligt lægges ud til den enkelte. At bureaukrater, hvor velmenende de end er, i detaljer skal bestemme den enkelte medarbejders gøren og laden, og gennem kontrol, og atter kontrol skabe en stemning af umyndiggørelse vil ikke føre til frie mennesker. Når mennesker ikke er frie vil der opstå modstand, og udefra påtvungne uforståelige regler vil med stor sandsynlighed blive brudt og omgået og det vil føre til en arbejdsindsats, og arbejdsforhold, som ingen kan være tjent med. Resultatet: Større sygefravær, mindre engagement, mindre omhyggelighed, mindre 'fortjeneste' for os alle som skattebetalere.

Hvis medarbejdere skal fungere optimalt, både så de 'tjener' penge til arbejdsgiveren (i kommunalt regie skatteborgeren) og samtidig har et job der giver glæde og mening skal kontrolpresset lettes, og mere initiativ og flere løsningsmodeller overlades til de som varetager opgaven.
Derpå vil den ægte arbejdsglæde indtræffe og det vil smitte af på pasningen og plejen af de ældre. Så sæt medarbejderne fri under ansvar. Det giver energi og dynamik, så vil der også komme endnu flere 'varme hænder' fordi der vil blive tid til det. Det kan samtidig gennemføres uden at der nødvendigvis skal tilflyde flere af vore skattemidler.

Med ovennævnte har jeg tildels besvaret dit sidste spørgsmål, for samme løsningsmodel gælder også her.

Skolelærere der brænder for at undervise, skal undervise og ikke udfylde skemaer. Frederikssund skal have et skolevæsen, hvor de fysiske rammer er i orden. Hvor kravene til disciplin indskærpes fra skolestartens begyndelse så en ro kan være tilstede når undervisningen gives. Hvilken medarbejder vil i længden kunne holde til larm, støj og konstant debat uden at få tendenser til 'opløsning' og opgivelse. En kommentator om tyske skoler siger: "Kun meget få universitetsstuderende vælger at blive skolelærere. De ved nemlig af erfaring, som tidligere elever, at det er et utaknemmeligt pinefuldt arbejde, i et utilstrækkeligt system der mangler disciplin og kvalitet. De fleste tyske skoler kan sammenlignes med forvaringsanstalter." Er det mon så meget anderledes i Danmark?

Dette er er ikke en anbefalelsesværdig løsningmodel

Intet under at mange fravælger at blive skolelærer. Samme observatør bemærkede at den reelle undervisningstid pr. time (45 minutter) var max 15-20 minutter. Ofte kom lærerne 5-10 minutter for sent til timen. Resten af tiden gik med at skaffe ro, derpå småsludre, og så lidt undervisning. Intet under at eleverne får det indtryk, at det ikke betyder så meget om man ligger i top i klassen, hvilket igen forstærker en negativ tendens.

Hvis vi formår at skabe en 'rolig' skole vil de topmotiverede lærere automatisk søge dertil. Og nej, det er ikke 'den sorte skole' jeg er fortaler for, men en skole, hvor elever og lærere indgår en forpligtende kontrakt om ordensregler og disciplin og målsætning.

Skolelærere, pædagoger, politibetjente er samfundet tjenere og vogtere. Vi er som borgere og skattebetalere Herremænd, arbejdsgivere, og hvis man ønsker en trofast og pligtopfyldende tjener, medarbejder, skal denne behandles ordentligt så man kan være sikker på han forvalter det dyrebareste vi betror dem, nemlig vore børn. Ved besøg på Ferslev Skole var jeg imponeret over forældrenes interesse for skolen og de ansatte læreres engagement og ildhu for deres elever. Netop ildhu og engagement giver respekt, men rammerne skal være tilstede ved at man giver frihed til individualitet og opfindsomhed under ansvar.

Ovenstående er svar på følgende fremsat på Talerstolen.dk http://talerstolen.lokus.dk/frederikssund/question/showanswers/question_id/379 "Hvad kan vi gøre lokalt for at omfange unge utilpassede hurtigst muligt? Kan vi give børn og unge flere fritidsaktivitetsmuligheder? Hvad kan vi tilbyde vores ældre medborgere af pleje og pasning - kan vi gøre det bedre? Hvordan kan vi tiltrække gode lærere til vores skoler og hvordan kan vi påvirke forholdene, således at det giver større status end i dag at være lærer, pædagog, politibetjent ect.?"

Når nærdemokratiet arbejder, trives kunsten!

Kunsten af bevare Thorstedlund!

"Kunst er menneske plus natur." Sådan sagde Vincent van Gogh. Thorstedlund passer forbilledligt på en sådan udtalelse. Den smukke beliggenhed og bygningernes historiske værdi, ånden der hersker på området har været med til at udvikle de mennesker der har været på kursus. Der er blevet skabt kunst og værker der har begejstret, forbavset, forundret og været nyskabende som al kunst bør gøre. En uforbeholden ros til Kunsthøjskolen og dens leder Dan Mølgaard og dets undervisere. Når man var på besøg i værkstederne og talte med eleverne mødte man en ildhu, en venlighed og imødekommenhed og helt anden alternativ tilgang til livets spørgsmål, som disse forsøgte at udtrykke i deres værker. At man måske havde svært ved at forstå værkerne er mindre væsentligt, for elevens begejstring og personlige udvikling er smittende. Hvor vil det være dybt tragisk om Frederikssund ikke længere skal have en kunsthøjskole i disse inspirerende omgivelser, og udvikle kunstnere der kan fortsætte med at give byen et godt ry.

Alene det at nyde en smuk solnedgang over Fjorden fra plænen foran kunsthøjskolen er en lise og helbredelse, og det helt uden omkostning.

Thorstedlund har velvilligt åbnet dørene for Grundlovsmøder, debatmøder og altid været samarbejdsvillig for at være en integreret del at Frederikssunds foreningsliv, ja man har samarbejdet med Elværket og Bibliotekerne. Thorstedlund har virkelig anstrengt sig for at få et godt forhold til Frederikssund Kommune og byens indbyggere. Værdsætter byens politikere ikke dette? Man fristes til at sige, "Næh, åbenbart ikke" for iderigdommen hos politikerne har været ringe. Er der nogen der har fremsat realistiske forslag om tættere samarbejde kulturmæssigt? Hvor også byen ville kunne høste fordele af samarbejdet? Jeg tror det næppe.

Grethe Olsen, SF, som ellers ser sig som byens kulturbannerfører, og velvilligt har ydet kommunale midler til mange kulturformål, har blot udtrykt sine gode hensigter. Det overlever en sulten ikke af. Når de som har mulighed for at vise ansvar undlader dette, må andre, private, træde til. Når det sker er det altid positivt og nyskabende.

Det er derfor med glæde man kan konstatere at det nære samfund trives og har det godt her i Frederikssund. Det kommer til udtryk ved at der er græsrødder, en skolekreds, i området ved Thorstedlund der nu vil bruge mange ressourcer på at bibeholde Kunsthøjskolen og derved sikre at denne skole vil sætte Frederikssund på landkortet som en by der tør satse på kunst selv i trange tider.

Hvornår skal man satse i krisetider? Skal man blot sætte sig ned og afvente bedre tider og håbe det bedste, se tingene forsvinde mellem ens fingre, og derpå lade andre samle stumperne op? Eller skal man være kreativ og visionær på byens vegne? Det er der nogle der er og det er yderst rosværdigt.

Hvis man vil finde byer på Danmarkskortet der har haft fremdrift og tiltrukket nye borgere er det de byer der har turdet satse på et rigt kulturliv. Frederikssund er desværre ikke med i denne kategori.

Vi er nu en stor kommune, og nogle kunne måske hævde at Frederikssund by vil blive tilgodeset, hvis man satser på Thorstedlund som et kulturmidtpunkt. Tværtimod. Det vil gavne hele kommunen. Der er vel heller ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken.

Debatten har hos nogle fået en drejning om for og imod en efterskole med tyrkisk baggrund. Den skal være så hjertelig velkommen, hvis det tiltag som nu er i gang ikke lykkes, eller viser sig at være juridisk uigennemførligt Til gengæld skal det for Frederikssunds udviklings skyld ikke være uforsøgt at få Kunsthøjskolen tilbage i landskabet og kulturlivet som netop kunsthøjskole.

Er vi virkelig så enige?

Er der mon noget at kæmpe for?

"Der findes (vælgermøder), som der ikke bliver piftet under, fordi ingen kan gabe og pifte!" Lettere omskrevet citat vedr. teaterstykker.
Ved at overvære valgmøder slås man af forbavselse over den samdrægtighed og yderst samarbejdsvillige indstilling de forskellige partier udstiller overfor hinanden. Det synes som om der ikke må være en kant i politikken. Hvis den er der er den meget blød, rund venlig og svær at falde over, ja man får næsten lyst til at kæle med den, ligesom når man lader fingrene stryge hen over en sårskorpe der klør.

Det virker næsten som en pædagogisk legestue, hvor vi for at blive rystet sammen skal klappe kage og sige navne og andre besynderligheder for at bevise at fællesskabet er åh, så vidunderligt, og sammen kan vi opnå alle de gode resultater. Halleluja!

Se, her er der gang i den!! Måske fordi der ingen kvinder er tilstede???

Jeg erindrer en episode i min søns 1. klasse, hvor forældrene skulle lære hinanden at kende og skabe en god fællesskabsfølelse, Alt sammen rosværdigt. Vi blev sat i en rundkreds og skulle så støde håndfladerne mod sidemandens håndflader og rytmisk sige " - J-e-g h-e-d-d-e-r J-ø-r-g-e-n", sidemanden skulle så gentage samme procedure selvfølgelig med sit navn, derpå skifte 'modstander' og fortsætte proceduren. Efterfølgende skulle vi vandre rundt, i en lang kæde, hånd i hånd og fortælle på tur, hvad vi beskæftigede os med, og hvor gamle vi var. Jeg var chokeret og rasende, men grundet en, skal vi kalde det 'god opdragelse,' ville jeg ikke skille mig ud og sabotere denne 'juleleg' som åbenbart morede pædagogerne, jeg var jo også så ung! Skabte det så en god fællesskabsfølelse forældregruppen imellem. Det er svært at måle, men min fornemmelse var at det intet betød, udover at vi hjemme kunne samtale om, at "var Hildegard virkelig kun 29? Var Hubert virkelig politikommissær? Var Olfert nu mon også direktør for et stort firma? Den måtte de længere ud på landet med, hold dog op!" Hvor vi dog omgikkedes sandheden lidt lemfældigt. Nok om det.

Nu gør jeg mig ikke til talsmand for at der absolut skal være uenighed og voldsom diskussion om forskellige emner, men hvor er egentlig forskellen i politikernes holdninger. Ved gennemlæsning af de forskellige partiers valgoplæg er det meget svært at være uenig. Jeg tror næsten, at hvis man lavede en 'blindtest,' om lokalpolitik, hvor partinavnene og andre kendetegn var fjernet, og derpå skulle gætte, hvilket parti der stod for hvad, at man da muligvis ville få svært ved at få blot halvdelen rigtigt.

Det er egentligt lidt skræmmende. En artikel i New York Times siger det meget godt:

• Europas center-højre partier har godtaget mange ideer og holdninger fra venstrefløjen: Omfattende velfærds goder. National sundhedssystem. Skrappe restriktioner på CO2 udledninger, overdragelsen af suverænitet til EU. De har så fået stemmer fra vælgerne ved at love at levere en mere effektiv administration end venstrefløjen, og derved sætte skatten ned og forbedre og regulere finansverdenen og behandle de ældre langt bedre.
• "Europas borgerlige," siger Michael Winock, historiker ved Paris Institut d'Etudes Politiques, "har vænnet sig til moderniteten."

Kan man konkludere, at det altså ikke er fordi socialismen er i tilbagegang i Europa, men fordi socialismen ikke længere har nogen opposition?

Det det gælder om for politikere, og det måske især lokalt, er altså ikke så meget de helt store spørgsmål om beskyttelse af liv, ejendom og fastholdelse af frihed, men mere med at lede, styre den bureaukratiske administration mere effektivt. Altsammen helt fint.

Som nævnt er jeg ikke interesseret i, at der absolut skal være 'gang i den' med voldsomme diskussioner, men kunne blot efterlyse noget ægte mod, at man ikke bliver bange for at blive leet af eller få verbale tæsk, blive mobbet.

'Kontrære' udmeldinger udfra et ægte liberalt synspunkt vil kunne skabe en helt ny tilgang til opgaver som nu løses, fordi, "sådan har vi altid gjort" og "det går jo meget godt." Muligvis er synspunkterne ikke umiddelbart brugbare, grundet lovgivning, husk vi er jo under administration af et voksende regelbundet bureaukratisk embedsmandsstyre. Ved at der er nogen der tør lufte utraditionelle løsninger, vil der også være smidt nogle frø, nogle vil kalde dem ukrudtsfrø, som under de rette betingelser vil kunne spire frem og vise deres skønhed.

Derfor lad os få en kant, man kan slå og skære sig på! Det er almindeligt kendt at en brudt helet knogle får et stærkere punkt ved netop det tidligere brud. Så det gør altså ikke så meget man slår sig, det kan styrke udholdenheden. Jeg kunne godt tænke mig at brække en knogle ind imellem i den forstand. Som en sidegevinst, dog yderst underordnet, vil et valgmøde ikke blive så k-e-d-e-l-i-g-t, og fikseret på hvilken gruppe der kan høste hvad fra kommunens kasse.


NB:
Kvindevælgermødet i Jægerspris, søndag var en fornyelse. Godt arrangeret og alle kom til orde. Deltagerne var placeret ved borde med 2-3 kvindelige kandidater og kunne stille spørgsmål. Efter 30 minutter blev kandidaterne skiftet ud med 'friske.' Nye spørgsmål kunne stilles. God debatform for alle var med. Ros til arrangørerne.

Optimister skriger højest!

Socialdemokraterne lokalt, anklager endnu engang, udfra tesen om, at hvis man gentager en påstand ofte nok vil tilhørerne komme til at tro, "jo, der er nok noget om det," at Venstre og borgerlige er klynkere og mørkemænd, fordi vi gør opmærksom på faren ved et overforbrug. Jamen, mange tak for de pæne ord, vi er klynkere og mørkemænd.

Vi har alle oplevet det totale mørke. Der oplevede vi tryghed, varme, beskyttelse, den ultimative velfærd. I ni måneder nød vi denne vidunderlige tilværelse. Så havde vi fået nok, nu var der ikke længere plads, nu var vi så veludviklede, at der skulle ske noget drastisk. Vi ville ud i lyset. Ud i friheden.

Efter en hård kamp var det første vi gjorde netop at klynke ekstremt højt som vidnesbyrd om, at vi var levende og klar til et liv i frihed. Vi blev født som optimister, og selv den største optimist græder straks efter fødslen. Det er nemlig livsbekræftende. Hvis ikke går alarmberedskabet i gang. Vi ønsker alt godt for vor kommune, borgerne, og gør gennem diverse berettiget klynken, og langt højere skrig, opmærksom på, at borgerne har nogle behov som bør indfries på ansvarlig måde. Ligesom babyer vrænger på næsen af de tilbud som forældrene måske giver dem, fordi de instinktivt ved, hvad de har behov for lige nu, således vrænger vi også på næsen af venstrefløjens tilbud om større indtrængen i vore depoter i form af skatteforhøjelser, for at finansiere de forkromede planer. Når de engang er realiserede er der en hoben nye fællesskab-ideer på vej.

Det ligger i de borgerlige gener, at vi vil have lov at slå os, drage erfaringer og udvikle os så vi kan blive stærke, robuste og klare kommende udfordringer, opbygge selvtillid og selvværd. Frederikssund kommune er ganske rigtigt ind i en god udvikling, men den kan blive endnu hurtigere og effektiv, hvis vi frigør os fra al omklamrende misforstået kærlighed, og lader borgerne få lov at slippe iderigdommen løs ved at overlade mere af egne midler til dem selv. Den gode udvikling kan også hurtig blive til en nedtur, hvis ikke der er fokus på omkostningerne.

Venstre står for en ansvarlig økonomisk politik, med fokus på, at borgerens midler skal være rigeligst i borgerens lomme fremfor at overlade disse midler til en fordeling gennem kommunale tilskud, som altid medfører mere administration og bureaukrati, der yderst sjældent er produktivt. Kun gennem privat initiativ og iderigdom skabes ægte værdier.

Så lad os glæde os over der er nogle der vil ud af mørket og har lyst til at skrige livsbekræftende optimistisk.

Hvorfor gør man det dog???

I dag har jeg lagt sidste hånd på 'kampagnen.' Har klistret og foldet og lagt 600 flyers i kuverter .
Sikken et arbejde. Og nej, hunden fik ikke lov at slikke kuverterne. De var selvklæbende. Heldigvis.



Fik i lørdags omdelt 1840 i nærområdet! Lidt flere er på vej. Fik venlig hjælp af naboer og støtter i kampen for et liberalt Frederikssund. Ikke mindst min datter.

Engelsk bilindustri og lokalpolitik!

Engelsk bilindustri og lokalpolitik sammenlignes!

I min video, her på bloggen, (se sidebjælken) taler jeg om Venstres ideologi som jeg tillader mig at sammenligne med klassiske engelske biler, idet jeg siger, at "disse køretøjer har sjæl fordi de har præg af selvstændig tænkning, og en anderledes tilgang til at ordne problemer, lidt ligesom Venstres ideologi."

Jeg har nu fået at vide, af tidligere ejer af engelsk bil, at grundet den ualmindelig ringe kvalitet og holdbarhed så passer sammenligningen fint på Venstres ideologi. Den havde jeg ikke lige regnet med!

Nuvel, jeg ved godt at kommentaren skal opfattes godmodigt humoristisk, og mit modsvar er forhåbentlig også humoristisk. Og så dog!

Jeg er fuldstændig enig med ejere af engelske biler. De få der er tilbage. Samlekvaliteten og holdbarheden er ikke i samme klasse som f.eks. tyske, svenske og japanske køretøjer. Lad mig dog minde om, at de første japanske biler der kom til Danmark bar præg af, at de havde meget at lære, deres kopiering var ikke helt på toppen. Det er til gengæld blevet rigtigt godt sidenhen.

Så til forsvaret. Briterne har konstrueret køretøjer i mange, mange år. Deres tekniske løsninger har umiddelbart været besynderlige, meget traditionsbundent, og ofte gammeldags. Men briterne var dog blandt de første med ny affjedringsteknik, overdrive og andre ting. Hvor de klassiske køretøjer dog udstråler personlighed og charme. En smuk klassisk engelsk bil, hvis design er helt sin egen vil altid være en fryd for øjet.

Netop det, at man ikke valgte at følge hovedstrømmen fra kontinentet eller Amerika, men fortsatte trofast med gode afprøvede teknologier, indtil andet viste sig at være bedre, opfatter jeg som noget positivt. Selvstændig tænkning og iderigdom, når der er behov for det, er en sund ideologi. Her ligner det Venstre.

Humber Hawk Mk 5. 1956, Design Raymond Loewy.

Humber front. Hvilken sjæl og design. Loewy designede også Studebaker biler, lokomotiver og andet.

Sunbeam Rapier Mk6, 1966. Velkørende kvik sporty skønhed og rallyvinder.

Hvorfor fik de så det elendige ry? Konstruktørerne på fabrikkerne var meget kompetente og dygtige. Husk, de trods alt skabte de redskaber der var med til at afgøre 2. Verdenskrig i De Allieredes favør.

Der, hvor det gik helt galt var i selve produktionsleddet. Man opbyggede en mængde fabrikker, som hver havde forskellige specialer, derpå samledes køretøjerne på samlebånd med op til flere modeller kørende i samme proces. Det gav masser af fejl. Udover det var arbejdsstyrken konstant plaget af arbejdsnedlæggelser, husk der skal jo drikkes te flere gange om dagen! Fagforeningerne handlede mod deres medlemmers interesser ved hele tiden at stille nye krav, inden de gamle var fuldt indfriet. Det betød et enormt pres på bilfabrikkernes ledelser, som kunne se, hvordan indtjeningen stille og roligt blev udhulet af de mange fagforeningskrav og arbejdsnedlæggelser. Når indtjeningen svinder er der ikke råd til forbedringer af produktionsapparatet, derved opstår yderligere utilfredshed hos de ansatte og den onde cirkel er i omdrejninger.

Rootes koncernens skæbne, den koncern som har min veneration, symboliseret ved min egen smukke Humber Hawk, fik dødstødet gennem fagforeningspres. Det betød så, at massearbejdsløshed i stedet blev konsekvensen. Var det smart af fagforeningerne? Selv den mest indædte socialist må indrømme, Nej!, hvis man da ikke er håbløst fortabt i betontænkning.

Fagforeningsledernes dagsorden var, grundlagt på had til alt privat foretagsomhed, og til det konservative England, og 'sejrens' omkostning var de fuldstændig ligeglade med i deres indoktrinerede tankegang, det var kun nationalisering der var endemålet for dem.

Det betød at regeringerne i England igennem mange år havde givet enorme midler i statstøtte til britisk bilindustri, og hvert år sagde man fra fabrikkerne: "I år bliver det bedre, nu vender det!"

Margaret Thatcher, jernladyen, sagde hver gang hun så en bil fra British Leyland, "Konkurs ville medføre nogle forfærdelige konsekvenser. Men vi må aldrig give et indtryk af, at det er utænkeligt. Hvis hvert selskab og dets arbejdsstyrke får den overbevisning, er der ingen ende på deres krav til den offentlige kasse." Hun forsøgte dog i et stykke tid da den nye ledelse hos British leyland var indstillet på at stille hårdt mod hårdt mod fagforeningerne, men skaden var sket.

Fra at have været førende i teknologiudvikling, med Minien, Marinaen, Triumph 1300 og andre yderst velkørende og epokebrydende køretøjer, var iderigdomme og overskuddet til at fortsætte ud af den vej borte, og man fremstillede derpå ualmindeligt kedelige biler, uden karakter, i dårlig samlekvalitet og ingen gad købe dem længere.

Thatcher tog konsekvensen som den tilhænger af det frie marked hun var. "Udfra enhver fornuftig forretningsmæssig bedømmelse, var der ingen grund til at fortsætte med at understøtte British Leyland," sagde hun.

Derefter styrtede korthuset sammen. Årsagen: For megen offentlig understøttelse, for megen statslig indblanding. For megen, 'tedrikning' hos arbejdsstyrken, for dårlig motivation til at skabe et godt produkt, staten hjælper os jo alligevel. En forbryderisk ledelse hos fagforeningerne! Bliv selv ved.

Derfor ser vi ingen nye Morris, Austin, MG, Triumph, Wolseley, Riley, Rover, Humber, Hillman, Sunbeam, Singer og så videre i dag. Læg mærke til jeg ikke nævner prestigemærker som Jaguar, Jensen, Aston Martin, Rolls Royce og Bentley som i denne sammenhæng er uden for sammenligning.

Tør jeg overføre det på kommunal drift? Jeg vover tæskene. Hvis man stivner i gammeldags tænkning som "sådan har vi altid gjort," hvis man blot mener man kan klare driftsproblemer ved at lade skatten stige, hvis man ikke tør give forslag om forbedringer og rationaliseringer af frygt for arbejdsstyrkens reaktion, hvis man ikke kan overbevise samme arbejdsstyrke om, at det vil gavne dem selv, og være med til at give større arbejdsglæde og sikkerhed i ansættelsen, hvis man ikke orker at tænke i nye baner, hvis alt altid skal kontrolleres og derpå skal kontrollen kontrolleres, da dræbes alt privat initiativ, og hele kommunen, som jo består af borgerne, havner i en apatisk 'tedrikningstilstand' hvor tingene får lov at sejle - indtil kassen er helt tom og der ingen kære 'Moder' Stat er, til at samle stumperne op.

Løsningen på kommunale driftsproblemer er en ansvarlig ledelse der tør sige det der skal siges, som kan tage imod de smæk ledelsen vil blive udsat for, fordi deres argumenter er logiske og bevisligt rigtige, som tør løsrive sig fra politisk betontænkning, som tør vise dynamik fremfor vattethed, for "det skal jo nok gå altsammen." Det gør det bare ikke, man skal selv gøre noget, og når det sker opbygger man selvværd og selvstyre som giver sunde og frie mennesker, og en positiv udvikling.

Har vi så den ledelse i Frederikssund Kommune? Ikke med det nuværende flertal. Den socialistiske blok har i mange, mange tilfælde vist at man er fastlåst i en ideologi, der hæmmer udviklingen af Frederikssund. Derfor er et systemskifte, hvor selvstændighed, iderigdom, mod, og påpasselighed absolut nødvendigt, det som de ægte klassiske engelske biler udstråler.

Så derfor tillader jeg at hævde at jeg har ret med udtalelsen om, at Venstres liberale ideologi ligner ægte klassiske engelske biler. Altså tilbage til skønheden og charmen, ordentligheden!

Jørgen Olsen

De Gode Viljers Holdeplads!

"Et frivillighedsted, hvor alle vore mange grupper og patientforeninger, som udfører frivilligt socialt arbejde kan mødes og nyde godt af fællesskabet står højt på min ønskeseddel i 2009. Jeg ser stedet som et levende sted, hvor alle kan søge råd og vejledning, og hvor man kan mødes med andre, som også har et overskud til at hjælpe for sammen at kunne endnu mere.... " Således sagde socialdemokraten Tina Tving Stauning i januar 2009.

Det er nu også skrevet ind i Socialdemokraternes valgprogram her op til kommunevalget. Det lyder rigtig godt. Men hvad er det egentligt. En kaffeklub? En diskussionsklub? En ros hinanden-klub? En ideforening? Hvilke faciliteter skal være tilstede? Hvem skal overordnet lede dette sted. En ansat fra Kommunen? En bestyrelse udpeget af alle foreninger? Hvad med vedtægter? Hvor skal det have hjemsted? Hvad er økonomien bag? For man vil jo også, igen ifølge valgprogrammet, "indføre en økonomisk startpakke til nye foreninger."

Så er der løftet om at "støtte oprettelse af kulturværksteder, hvor det er muligt at få råd og vejledning om det at skabe kunst i bredest mulig forstand." Det løfte blev ikke vist rettidig omhu da man ikke var opmærksom på muligheden af Thorstedlund som et oplagt og fantastisk sted til dette, samt mange andre kulturformål. Citat fra valgprogrammet: "vi vil bevare de eksisterende brugerstyrede kulturhuse, og oprette nye, hvor vi mener der er behov." Hælden vand ud af ørerne som passende kan flyde til Skenkelsø som S giver løfte om at "genoprette i sit historiske omfang," jamen det er jo i fuld gang og derfor et meget letkøbt løfte. Når vi nu er ved vandet gives også løfte om "at Kulhuse-færgen skal bevares og sikres i årene fremover." Det er et modigt løfte. Gælder det, uanset omkostningerne?

Man lover også "mulighed for motion og sund kost på kommunale arbejdspladser....." Endvidere, "Sund kost, koldt drikkevand og oplysning skal være tilgængelig alle steder....samt på kommunale arbejdspladser." Hvad kommer det til at koste og skal det være brugerbetalt?

Jo, de gode viljer er tilstede, hvordan de skal finansieres besvares ikke, men det er vel med skattestigninger som S og SF altid finder er den eneste løsning på alle udfordringer og drømme. Som indianerhøvdingen Røde Sky sagde: "De gav os så mange løfter, flere end jeg kan huske, men de holdt kun det ene; de lovede at tage vor skat, og det gjorde de."

Læserbrev på netavisen:

http://frederikssund.lokalavisen.dk/de-gode-viljers-holdeplads/20091107/laeserbreve/711079877/1025

Fællesskab og individualitet!

Lokalavisen har haft en afstemning på nettet, hvor S får 42,8% af stemmerne, men den borgerlige fløj har flertal.

Tina Tving Stauning siger så flot om de næste fire års byrådsarbejde: "Det betyder, at vi skal ned i materien, og her vil det blive synligt, om man er borgerlig eller socialdemokrat i den forstand, at vi står for at sikre fællesskabet plads først og fremmest, mens den borgerlige fløj står for at sikre individets rettigheder først og fremmest."

Hvis man læser Socialdemokraternes program og iøvrigt, hvad S-toppen fremfører er et ofte benyttet ord, næsten som et mantra, ordet Fællesskabet. Hvad er dog det?

Fælleskab, kan have mange definitioner. En ordbog siger: "Fællesskab er en samling af mennesker, som bindes sammen af noget de har til fælles, hvilket vil sige noget de er enige om, har samme synspunkt på eller f.eks. en interesse de deler med hinanden." Folkelighed kan opfattes som synonym for fællesskab.

Venstre som Socialdemokrater har et fælles mål, en fælles interesse, noget de er enige om, et fællesskab. Frederikssund skal på landkortet som en vinderkommune på alle områder. Hurtigst muligt. Her er vi i fælleskab!

I dyrenes verden er der også fællesskab, for ellers ville arten ikke kunne overleve. En gammel talemåde lyder, "Den ene ravn hakker ikke øjet ud på den anden." Ravne er kendt for at samarbejde og derved skaffe sig et egoistisk udkomme som ravnemakkeren også stræber efter og opnår, fordi der arbejdes sammen. Der kan være lidt kamp ravnene imellem, men altid kun støj og markering, for ravnen ved instinktivt at den ikke kan klare sig alene.

Hvad er så forskellen på at sikre "fællesskabet plads først og fremmest" og det at "sikre individets rettigheder først og fremmest?"

Ikke den store. For alle parter vil få udbytte af et fællesskab der beskytter og giver frihed til livsudfoldelse, under personligt ansvar. Forskellen kan opstå ved, at man med alle midler vil påtvinge et u d v i d e t fællesskab der trods de bedste hensigter og kærlige favntag til gengæld vil kunne hæmme opdagelsestrang, personlig udvikling og hurtig vækst.

Tænk på en kattemor der lader sine killinger gå på opdagelse, falde ned fra træer, få smæk af lidt større fjender mv. Hvis hun hele tiden var over killingerne, og ikke lod dem gå på opdagelse og skaffe sig erfaringer ville de gå til hurtigt i voksenlivet.

Venstreorienterede politikere er som en overbeskyttende kattemor der altid vil sætte grænser for udfoldelsen, beskyttelseshensyn først, hvilket uundgåeligt kan gøre mennesker til en form for slave og afhængig af støtte. Som en lille pudsighed, og sidebemærkning, kan nævnes at pædagoger i Norge, har stillet forslag om, at drenge skal sætte sig på toilettet når de tisser, for at undgå sprøjt på gulv og toiletbræt! Se det er fællesskab, ført ud i sin yderste konsekvens. Kønsløshed.

Legepladser der gennem en omfattende regulativordning og sikkerhedstiltag nærmest er blevet kedelige for børnene, som hæmmer dem i deres motorik fordi de ikke får lov til at klatre, slå sig, og udfordre kræfter og evner. De bliver beskyttet mod alle farer ,og lærer derved ikke at imødegå udfordringer med det gåpåmod der udspringer af lyst til at afprøve sig selv, og som, hvis man får lov, giver optimisme og selvtillid som den naturlige leg vil give.

Beskyttelsen fortsætter i alle andre af livets forhold, der er sikkerhedsnet under alt for at undgå at skader opstår, hvilket også medfører at erfaringer ikke indlæres og videreudvikles så selvstændige, selvbevidste individer kan opstå. En klasse af forkælede, personer der får alt serveret er frembragt, en klasse som ikke tåler kritik, men snerrer og river når noget går dem imod., og som vil opfinde nye krav for at være i centrum. Et oprør vokser frem som kan give sig udslag i selvdestruktive livsmønstre, fordi man ikke som 'killing' fik lov til at være netop - killing.

Borgerlige liberale afviser demoraliseringens fælde og den støtte, der giver afhængighed, men lader det enkelte individ udfolde sig efter evner og talent og i et fællesskab der giver personligt udbytte til alle parter og binder sammen som en stor familie med al den ballade der kan være i en sådan, men som man ikke kan leve foruden.

Så i bund og grund er det et spørgsmål om livsindstilling. Fri som fuglen, eller som katten, der jo er sin egen, eller lade sig fastbinde i et overdimensioneret fællesskab der kun kan medføre alle mulige nuancer af gråt.

Med en borgerlig ledet Frederikssund Kommune kan der løsnes op for fri udfoldelse, under ansvar, for såvel borgeren og erhvervsliv og en dynamisk udvikling vil kunne igangsættes hurtigt, hvor Frederikssund vil få fuld 'valuta' for sin beliggenhed og fantastiske livsudfoldelsemuligheder. At der så skal samarbejdes på tværs er en selvfølgelighed.

http://frederikssund.lokalavisen.dk/s-st%C3%B8rst---men-udsigt-til-valggyser/20091105/valg/711059842/1025

Mørkemænd og optimister!

Kære Tom!

Jo, Fællesskabs-Paradiset er på vej med Socialdemokraterne. Iøvrigt dejlig positiv tilgang til Frederikssund du lægger for dagen. Jo, det er en helt fantastisk kommune vi bor i.

Nogle få kommentarer fra en 'klynker og mørkemand.'

Motorvejen til Frederikssund er socialdemokratisk? Fjordforbindelsen er socialdemokratisk? I tager jo også æren for den igangværende genoprettelse af Skenkelsø!

Overskuddet i kommunekasser er socialdemokratisk? Hvad så med de 5% i optagne lån? Det er ikke just småpenge i det store budget!Det må så også være socialdemokratisk? De næste år er 5% i lånoptagelse vist ikke nok med alle de socialdemokratiske løfter der gives.

Den offensive indsats for kulturhuse. Hvor er den henne? Man har sovet grundigt i timen med kunsthøjskolen. Nyt hovedbibliotek i Frederikssund., Hvor og hvor meget? Hvorfor ikke også lige snuppe et nyt Rådhus, når der alligevel skal optages nye lån? Med et nyt Rådhus var der en mulighed for at få en forenklet og bedre administrativ enhed?

"Det er svært at være opposition, når man selv er blevet inddraget i alle beslutningerne, og selv er med til at trække læsset for Frederikssund i et fælles projekt." Siger du!

Ville du hellere have haft at oppositionen skulle have været på tværs overfor alt, fremfor at arbejde loyalt for Frederikssund interesser? Se så kunne du med rette have kaldt den 'mørkemænd og klynkere.'

Hos Venstre er vi fødte optimister. Og husk, at selv den fødte optimist græder straks efter fødslen! Det er dejligt livsbekræftende.

Hilsen Jørgen Olsen V-kandidat

Kommentar til blogindlæg
http://blogs.lokalavisen.dk/frederikssund-tomlysgaard/2009/11/04/klynkere-og-mørkemænd/

Ned med valgretsalderen??

Med risiko for at få rigtig mange verbale tæsk, måske især fra unge mennesker, vover jeg alligevel denne kommentar.

Af artiklen (se link forneden) fremgår at de kandidater der fremførte deres politik mest 'underholdende' direkte og præcist, også fik de største klapsalver.

Det er rigtig flot at så mange var forsamlet på Frederikssund Gymnasium for at lytte til lokalpolitikernes visioner. Jeg går ud fra de heller ikke havde andet valg, da det jo foregik i skoletiden. Det kan give gode løfter for fremtiden, hvis interessen for politik fastholdes udover hvad der ligger i skemaet. Stort tillykke til SF med det massive flertal blandt eleverne, 35,7% og Socialdemokraterne 18.8%.

Det kan ikke undre at det netop er fra disse partier, at der er blevet fremsat ønske om at nedsætte valgretsalderen, for tilsyneladende har de et godt greb i de unge.

Hvad vil ske, hvis valgretsalderen nedsættes til 15 år som nogle har anbefalet? Jeg vil vove den påstand, at de mange nye vælgere ikke har den ringeste ide om, hvilken politik eller parti de er bedst tjent med i det lange løb. Undersøgelser viser, at langt flere ved, hvem en f.eks. populær sanger er, end de kender de tre grene af folkestyret. Denne udvidelse af retten til at stemme til alle og enhver vil føre til en enorm blok af mennesker, der stemmer med følelserne, og kun for deres egen øjeblikkelige fordel, i modsætning til, hvad der ville gavne landet bedst, og derved dem selv, set over et længere forløb. Disse vælgere vil være som landmænd der spiser såsæden nu, og derfor ikke er i stand til at så om foråret.

Den førende opfattelse i dag er, at jo flere der stemmer des stærkere vil vort demokrati blive, ved at alle føler de har en rolle i beslutningsprocessen. Vigtigere for politisk stabilitet er dog landets, kommunens, økonomiske velbefindende. Langsigtet økonomisk ansvarlighed ville have langt bedre kår i et system, der benyttede kvalificerede vælgere - de med i det mindste blot en rudimentær forståelse af, hvordan vort regeringssystem og kommune fungerer.

Dette er ikke nogen ny eller radikal opfattelse - vi kræver at førere af motorkøretøjer skal bestå en prøve før de får lov til at sætte sig bag rattet. Da vort lands, kommunens velstand og levedygtighed er på spil bør vi så acceptere mindre krav på disse områder?

I Hillerød f.eks. opstiller SF en ung , 18 år, som nummer 3 på deres liste. Hvor megen politisk- erhvervs- og livserfaring har vedkommende? Er det endnu et, køligt populistisk udtryk for, at man med alle midler forsøger at kapre stemmer fra unge vælgere? Er der mon ikke en risiko for, at så ungt et menneske ikke vil kunne stå distancen, og vil kunne blive manipuleret af de mere erfarne politikere så deres dagsorden bliver fremherskende?

Er det fair forandring, eller er det farlig forandring? Det er ikke kønt det er kynisme.

http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20091103/ARTIKLER/711039705/1025&FromPost=1&#comments

Hellere mere frihed til borgeren!

Jeg ville godt have været nede og hilse på, (Helle Thorning)men var endnu gennemkold af formiddagturen med Venstres kampagnevogn.

Borgmester Ole Find Jensen har ret! Alt for meget er detailreguleret fra Folketinget. Hvis ikke et direktiv hæmmer et godt initiativ der kunne skabe dynamik i kommunen er der en hoben af 'paragrafryttere' der nok skal kuldkaste enhver lys ide, og gøre opmærksom på juridiske spidsfindigheder. Vi er blevet så bange for at træde noget individ over tæerne, at alt er blevet gennemreguleret og det bærer hele lovgivningen præg af. Hvis ikke man kan finde en 'krænkelse' af en rettighed er man dygtig til at opfinde nye krav, problemer, som kan beskæftige endnu flere med bureaukratiske gøremål. EU lovgivningen hjælper heller ikke med til at lette dette pres.

Socialdemokraterne lader antyde, at hvis de kommer i regering vil reguleringspresset blive lettet! Javel, men hvorfor har man så en underliggende målsætning om at "institutionalisere" og yderligere regulere f.eks. det frivillige element. Man taler også om "en national handlingsplan" og mere "offentlig finansiering".

Det passer bare ikke sammen.

Kampen står ikke om en ny politik, men om mindre politik. Det handler om afprofessionalisering af politik og afpolitisering af næringslivet. Samfundet skal frigøres fra hæmmende og initiativdræbende reguleringer og gives tilbage til borgerne. Utopier og kollektive anordninger har 'ihjelslået' et rigeligt antal mennesker. Ansvaret tilbage til borgeren, som udmærket kan klare dette, forudsat borgeren får lov.

Kun gennem privat initiativ skabes positiv omkostningsbevidst ansvarlig udvikling.

Jeg har skrevet en lille artikel om emnet som ligger på min valgblog http://j-olsen-paavalg.blogspot.com/2009/10/frie-medarbejdere-giver-profit.html

Frederikssund har potentialet til at være Nordsjællands, ja hele Danmarks kraftcenter, hvis vi er villige til at løsne op for et bureaukrati der får alt til at gå i slowmotion. Det vil kunne få erhvervsliv og flittige borgere til at strømme til Frederikssund.

Ved at sætte borgeren fri vil der kunne være en sandsynlighed for at vi så kan slippe for de årlige 'budgetreguleringer' der altid er i nedadgående retning og i stedet regulere kommunens kassebeholdning opad så der bliver økonomi til en udvikling i kommunen alle vil trives under og med.

Det fortjener vor dejlige kommune.

Kommentar i anledning af udtalelser fra Helle Thornning om mindre bureaukrati i kommunerne:

http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20091102/ARTIKLER/711029887/1025&FromPost=1&#comments

Farven på plakaterne!

I anledning af Helle Thorning besøgte Frederikssund 01.11., og en debat om partistøtte.

Først en hilsen til alle socialdemokrater med håbet om, at I havde en god eftermiddag med Helle Thorning! Vi måtte 'nøjes' med Bertel Haarder i Skibby i fredags.

Jeg tror heller ikke LO har støttet S i Frederikssund. Hvis man ser på farven på valgplakater i København har de en gyselig dybrød Stalinfarve og udstråler en dysterhed der virker skræmmende. De benyttede slogans ligeledes. F.eks. Vibeke Storm Rasmussen der sammenfatter Socialdemokratiets tilstand i et enkelt slogan “Nogen skal slå i bordet“. Hvis der ikke stod Socialdemokraterne på plakaten skulle man tro det var et slogan for et afmægtigt protestparti, som trods alt kan slå i bordet - så har man da gjort, hvad man kunne. Jo, LO har sat sit præg på den Københavnske valgkamp.

Se her i Frederikssund fører S en mere sober valgkamp. Plakaterne er mere afdæmpede i den røde farve, slogans mere rimelige. Når man møder S-kandidaterne udstråler de en venlighed og imødekommenhed overfor 'modstandere,' som er vigtig for at gennemføre en økonomisk politik der vil gavne den enkelte borger.

Venstres valgbudget lokalt er beskedent og indkommet som Jørgen Bech gør opmærksom på ved sparsommelighed og gennem medlemmernes kontingenter og bidrag. Det har vi en forpligtelse til at forvalte mest effektivt, ligesom vi har den samme forpligtelse overfor borgernes betroede skattepenge som lokalpolitikere. Venstre har fået valuta for pengene i vores valgkamp ved at vise dygtigt købmandsskab, sørge for at benytte det frie marked og finde frem til de bedste tilbud og forhandle os frem til rimelige priser på vort valgmateriale som ikke er prangende, men snarere informativt. Udover det har mange frivillige stillet sig til rådighed fordi lokalsamfundets interesser ligger dem på sinde.

Så henviser du Preben til bannerreklamen som dukker op her på netavisen. Igen dygtigt købmandskab og en vurdering af, hvor får vi mest for pengene og et forsøg på at være med i alle medier. Personligt har jeg min egen lille reklame her på siden, som jeg selv betaler og håber vil kunne give positivt resultat.

Se det er Venstre politik. Ansvarlighed overfor betroede midler. Denne ansvarlighed vil blive overført på byrådsarbejdet med samme omhu og påpasselighed for skatteborgerens penge. For husk - pengene ligger bedst i borgerens egen lomme. Det kan vist ikke være 'fy fa'en.'

http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20091029/ARTIKLER/710299785/1025

Ulovligt opsatte valgplakater!

Om de som satte plakater op før tid og de plakater der hænger ulovligt!

Tak for spørgsmålene som er meget relevante og principielle. Jeg var til vælgermøde i Skuldelev mandag aften, det regnede pænt, mødet sluttede ca. 22.00 og på vejen hjem til Frederikssund, St. Rørbæk, observerede jeg flere ophængte valgplakater, som altså ikke var der da jeg kørte til Skuldelev. På Kronprins Frederiks Bro var et hold i gang med at hænge op på lygtepæle, og der hang rigtig mange allerede på Færgevej, Roskildevej. Så du har fuldstændig ret, i at mange kandidater og partiforeninger har set stort på reglen om, at ophængning først måtte finde sted efter midnat.

Disse partier, kandidater havde således sikret sig en rigtig god plads på bekostning af de mere lovlydige, eller måske mere af regnvejret afskrækkede kandidater.

Jeg har på et indlæg på min blog http://j-olsen-paavalg.blogspot.com/2009/10/nrdemokratiets-store-manifestation.html skrevet en lille artikel om det positive i at så mange plakater udsmykker Frederikssund Kommune. De er en manifestation af at nærdemokratiet er meget aktivt. For mit vedkommende var det en aktiv kamp allerede tirsdag formiddag da jeg gik i gang, for jeg måtte have en en høj stige med.

Jeg har fået, og søgt, nøjagtig oplysning om, hvor plakater må hænge, og der er derfor ingen undskyldning for at skille sig ud fra disse regler. Problemet er nok snarere at medhjælpere ikke er blevet orienteret ordentligt af 'bestilleren.' Jeg har også hørt det argument, at man godt måtte begynde fra kl. 21.00. Dette kan dog ikke bekræftes, og kan formodes at være en sædvane som der ikke er blevet gjort indsigelser imod før.

Hvorledes kommunens forvaltning har tænkt sig at tackle de ulovligt opsatte plakater vil jeg overlade til forvaltningen selv at svare på, men i bund og grund burde der gribes ind.

Er de 'lovbrydende kandidater' så nogle 'slamberter, hvis ugerninger derfor må falde tilbage på deres parti? De plakater jeg observerede viste kandidater som jeg ved er yderst engagerede og brænder for at gøre Frederikssund til et bedre sted at leve. At de så i dette tilfælde har været lidt for engagerede vil de nok beklage og lære af til næste gang. Men det irriterede da også mig at de ikke lige kunne vente de få timer til Kl.00.00. Man kan så kun fryde sig over, at de blev rigtig våde, og hvis de havde ventet kunne de have arbejdet i tørvejr.

Ellen Trane Nørby fra Venstre skriver i en lille klumme i Politiken 29.10 med overskriften "Utaknemmelig tjans i politik"

"Hånden på hjertet. Hvor mange af dine venner og bekendte ville frivilligt gå ind i politik? Ville du? Størstedelen svarer nej. De omkostninger ens familie betaler for at man går ind i politik er så store, at mange allerede stopper overvejelserne der.

Frygten for at den hashrygende teenager hænges ud, er ikke bare til stede. Den er overvejende. Lønnen er minimal og står i kontrast til den store indsats der skal lægges, hvis resultaterne skal nås. Desuden er en politisk karriere forbundet med en moralkodeks der ligger højt over det de fleste stiller for sig selv. Politikere skal være renere end sne.".................................

Hun fortsætter: "Er det her så et tudekiks-indlæg for at mele egen kage eller en kritik af de nuværende kommunalpolitikere? Nej, for det er lysten der driver politikere. Men høj-moralen og janteloven afholder mange fra at kaste sig ud i politik, og får mange politikere til at overveje om det er indsatsen værd. I sidste ende betyder det, at vi som vælgere får et indsnævret felt at vælge imellem. Vi får kort sagjt ikke mulighed for at vælge mellem de politikere, vi havde fortjent."

Men mange tak for dine spørgsmål som jeg håber vil være i erindring til næste valg, for selvfølgelig skal alle overholde regler og forordninger der gælder på dette område.

Her kommer jeg i tanke om et eksperiment for nogle år siden, hvor man fulgte, så vidt jeg husker en bager, fra han stod op om natten og gik på arbejde og derpå resten af dagen og man registrerede, hvor mange lovbrud og regelbrud han uforvarende, og ikke at ond vilje, foretog. Det var et chokerende højt tal. Fejltrinnene var selvfølgelig ikke alvorlige og 'skadelige' for andre end ham selv.

Det viste lidt om, hvor vanskeligt det er at være borger i et overreguleret og cirkulærebefængt samfund, hvor alt skal kontrolleres og efterkontrolleres, hvilket i sidste ende gør os alle til lovbrydere. Det er et usundt samfund vi derved opbygger, for derved nedbrydes respekten også for love der virkelig tjener et fælles gavnligt formål. Men det er en helt anden problemstilling, som kun kan løses ved at det personlige ansvar vægtes som værende den ypperste lov.

Ovenstående er mit svar på nedenstående spørgsmål:

1: Michael Knak spørger:
Så kom valgplakaterne op på lygtepælene - rent faktisk så blev de fleste hængt på førend det var tilladt. Rigtig mange plakater hænger også ulovligt. Hvordan stiller kandidaterne sig til at de rent faktisk i denne periode er lovbryder, og at kommunens borger skal stemme politikere ind i byrådet til at styre kommunen som rent faktisk ikke engang kan overholde noget så simpelt som at hænge valgplakater op? Hvordan stiller kandidaterne sig til at kommunens forvaltning ikke overholder landets love og piller de ulovligt ophængte valgplakater ned.