torsdag den 10. juli 2014

Fællessang for alle pengene!

Indsendt som læserbrev 11.07.2014

Fællessang for alle pengene!


Hvor var det en dejlig mandag aften, hvor TV2 Charlie havde inviteret til Fællessang på Kalvøen. Det var topunderholdning og rigtig, rigtig mange var mødt op for at være med. Et flot initiativ.

Frederikssund blev sat på ‘TV’ landkortet. Johnny Reimar fortalte anekdoter om sin tid som bosiddende i Frederikssund, og man sad og glædede sig over at Charlies seere nu måske får øje på Frederikssunds lyksaligheder, og måske ville overveje om det ikke var et dejligt sted at bosætte sig.

Hvilken reklame for vor kommune.

Som med næsten alt her i livet er intet dog gratis. Heller ikke denne oplevelse. I min troskyldige naivitet troede jeg at det var TV2 Charlie der stod for arrangementet da det jo også er dem der henter reklameindtægter og kortafgift og gebyr hos de som netop har valgt TV2-pakken. Det er vel en forretning. Så enkelt er det åbenbart ikke.

I Frederiksborg Amts Avis kunne man læse at succesen var så stor at man meget gerne ville komme igen og gentage seancen. Kommer det så til at koste ekstra Kr. 100000 som Frederikssund Kommune tilsyneladende har ydet som tilskud til den første omgang Fællessang med Charlie?  Måske burde man så takke pænt NEJ.
Related Posts with Thumbnails