Kultur og meget mere for enhver – og til at betale!

Overskriften udgør også link til borgerblog på Lokalavisen

Jørgen Olsen

Solnedgang over Roskilde Fjord med den skrånende smukke herregårdslignende park med de gamle træer. Den stråtækte ejendom er beliggende på en meget stor grund, ejendommen har en cafe, stort køkken og mødelokaler for virksomheder og kursister, som også kan overnatte i de mange nydelige værelser. En del værksteder, hvor kun fantasien kan sætte grænser for udfoldelsen og et kreativt liv. Lokaler med muligheder for klinikker til terapeutisk behandling. Mulighed for udøvelse af sportslige aktiviteter. En smuk rummelig nyere bygning som skabt til koncerter og teater, konferencer. Yderligere 2 gode boliger til f.eks. administrator og vicevært. Alt sammen i den smukkeste natur. Jeg har uden tvivl glemt nogle af herlighederne.

Der må være stor interesse for en sådan ejendom, ikke sandt? Der har da også været tale om en alternativ skole, et bofællesskab og et behandlingssted for hjemvendte soldater. Men projekterne løber ind i det problem, at køberne ikke kan få statsstøtte, eller låne pengene i banken.

Tilstanden af ejendommen: Varierende. Nogle bygninger er moderne og andre igen af ældre dato. Da intet har godt af ikke at blive brugt skal der vel nu ofres penge på at føre bygningerne helt op til en energirigtig moderne standard, og således at de kan benyttes som skitseret, dog er de absolut ikke det rene forfald. Hele ejendommens ‘ånd’ er inspirerende, ja direkte idyllisk, og det parameter har også værdi.

Ulemper: Muligvis beliggenheden da den ligger lidt uden for bycentrum, men på den anden side, hvad betyder det, hvis der f.eks. var gratis minibus i fast sløjfefart til denne perle fra bycentrum. Så skal kunderne nok komme. Længere ude ligger den heller ikke. Kunderne vil blive der et stykke tid da omgivelserne bare er så imødekommende, og der foregår så meget, så man bare har lyst til at komme igen, og igen. Det minder lidt om Lousianna i Humlebæk, der heller ikke lige præcis ligger i en bys centrum, og som har titusindvis af betalende besøgende hvert år. Der har ligget hårdt arbejde, engagerede medarbejdere og masser af kreativitet bag. Et mini Louisanna i Frederikssund, nej nu rabler det for Olsen – “’Nihil temptatum, nihil adeptum.’ Hvo intet vover, intet vinder.“ Hvorfor ikke være ambitiøs?

Hvem kunne have interesse i ejendommen. Hvilken virksomhed ville kunne få et godt afkast af at investere i ejendommen? Hvem kunne kunderne være? Jo, en større koncern, med et meget stort kundeunderlag, en koncern med en årlig omsætning på ca. 2,4 milliarder, der mangler plads til kulturelle aktiviteter, som har ønske om at få et stort besøgstal hver eneste dag i bygningerne da der jo tilbydes så meget forskelligt, både kulturelt, undervisningsmæssigt, konferencemæssigt, mv.

En koncern der gerne vil på ‘landkortet’ som et sted der er attraktiv for borgere og erhvervsvirksomheder og deres medarbejdere, som ved, at for at nå det mål skal der satse på idræts- kultur- og foreningsliv. Som mangler mødelokaler, øvelokaler, kursusfaciliteter, også for koncernens egne seminarer der ofte lægges uden for koncernens egne lokaler med en betragtelig udgift til følge. Som kunne bruge en skovbørnehave, mange har efterlyst en sådan. Et sted hvor børn, unge og ældre kan mødes og samles om de aktiviteter der har deres interesse, lære hinanden at kende og knytte venskaber, og alt sammen i smukke omgivelser. En musikskole kunne have sit domicil her med de perfekte lokaler til afholdelse af koncerter. Det kunne være en koncern som i forvejen har planer om at opføre et kulturhus til sådan cirka anslået små 80 millioner kroner, plus det løse!

Hvad koster en sådan perle da? Tja, da den blev solgt på tvangsauktion i juni 2011 var prisen 5.156.927,35 kroner. Den offentlige ejendomsvurdering lød i efteråret 2010 på 14 millioner. Allerede i 2009 luftede jeg tanken, men den blev politisk afvist. Sikken en handel man ellers kunne have gjort sig.

Nuvel det koster penge, både at erhverve og renovere herlighederne, men de vil komme igen ved at koncernen vil fremstå som en magnet for erhvervs- og kulturliv. Professionelt drevne koncerner har nemlig erfaret andre steder fra, at hvor man har satset på de nævnte tiltag da har man haft en gevaldig positiv udvikling. Hvorfor så ikke også i koncernen Frederikssund? Og hvis man samtidig så kan sælge den utidssvarende bygning man førhen havde benyttet til nogle få af de aktiviteter der kan være i det ‘nye’ domicil så ser regnskabet slet ikke tosset ud. I disse tider vil der måske endda være en del penge ‘tilovers’ i forhold til at bygge helt nyt. (80 millioner) Det er da ikke så ringe endda. Det er rettidig omhu overfor koncernens aktionærer (borgerne).

Kan det lade sig gøre? Ja, hvorfor ikke for: “Hvor der er vilje er der en (ud)vej!”

Hvornår skal man satse i krisetider? Skal man blot sætte sig ned og afvente bedre tider og håbe det bedste, se tingene forsvinde mellem ens fingre, og derpå lade andre samle stumperne op? Eller skal man være kreativ og visionær på byens vegne?

Hvis man vil finde byer på Danmarkskortet der har haft fremdrift og tiltrukket nye borgere er det de byer der har turdet satse på et rigt kulturliv. Frederikssund er desværre ikke med i denne kategori.

Vi er nu en stor kommune, og nogle kunne måske hævde at Frederikssund by vil blive tilgodeset, hvis man satser på denne perle som kulturmidtpunkt. Tværtimod. Det vil gavne hele kommunen. Der er vel heller ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken.

Hvis man ikke har regnet det ud endnu:

Koncernen: Frederikssund Kommune. Ejendommen: Thorstedlund gl. Kunsthøjskole. Aktionærerne: Borgerne. Vinderne: Koncernens image og brugerne. Taberne: ??? Ja, hvem? Forslag udbedes!

Hvilken dejlig nyhed: Kommunen har nu erhvervet Thorstedlund:
http://frederikssund.lokalavisen.dk/kommune-koeber-kunsthoejskole-/Lokale-nyheder/20120926/artikler/120929293/1024

Mon mit indlæg har været medvirkende på en eller anden måde. Det ville være dejligt.