Sikkerhedsventiler i lokalpolitik

Sikkerhedsventiler

Sikkerhedsventil på vandvarmeren skal lade et uønsket overtryk slippe ud. Den skal aktiveres manuelt een gang om året. En trykkoger til madlavning har også sikkerhedsventil.  I min barndom havde vi en udgave med et lod der stod og hvislede og vibrerede så hyggeligt når trykket var i orden. En dag blev der kogt sagogryn. Pludselig var tavsheden larmende og der blev kommanderet ‘i dækning’ og alle fløj under køkkenbordet. Grynene havde lukket for ventilen. Eksplosion fulgte. Hele køkkenet var dækket af de små sagogryn. Så forestod en større rengøring.  

Der vil altid være murren, hvislen hos borgerne i en kommune. Det er umuligt at gøre alle tilfredse. Alle kan finde hår i suppen. Mange føler der ikke lyttes - bliver spist af med en sludder for en sladder, så vokser trykket.  

Utilfredsheden, overtrykket slippes ud gennem f.eks. læserbreve, borgermøder. Uanset om man bryder sig om det eller ej er de sociale medier en platform for debat.

En ny side på facebook - Frederikssund under overfladen - er specifikt “oprettet med det formål at debattere de lokalpolitiske forhold samt den lokalpolitiske dagsorden.”

Hvilken debativer. Borgere har lagt ting op de mener bør drøftes og forklares. Ting man ikke forstår og stærkt undrer sig over, i ægte interesse for en endnu bedre udvikling af kommunen. På mindre end en uge er der kommet hele 770 kommentarer om mange emner. Kunne frygte brok og udbredt negativitet - Nej et opslag om udvikling af Hornsherred står alene for 98 gode konstruktive kommentarer.

Vil vove den påstand at dersom administration, byrådsmedlemmer ville følge med ville de erfare en ‘folkelig visdom’ baseret på hverdagens erfaringer der kunne være til gavn for alle.

Og man bliver fri for den store ‘rengøring’ hvis trykkogeren går i luften, fordi man koger det forkerte og ikke er opmærksom på faresignaler.  

Hvad frygter man? Byrådsmøder sendt på nettet

Hvad frygter man? Byrådsmøder sendt på nettet. 

Åbenhed eliminerer misforståelser, giver svar på spørgsmål borgerne tumler med, ikke får konkret svar på, og derfor fortsætter med at undersøge, formode, antage, vurdere. I sidste ende kommer borgeren måske til en konklusion der mere ligner en konspirationsteori. Det er uværdigt for alle parter og giver megen unødig spekulation.

Byrådsmøders første punkt er: ‘Spørgsmål fra borgere.’ Spørgsmål kan stilles og en debat kan indledes. Det kræver styrke at stille sig op og spørge. Mange holder sig tilbage,  ‘Jeg er ikke taler, har svært ved at formulere mig.’ Hvem udover de tilstedeværende ved mødet hører mit spørgsmål? Hvordan offentliggøres et eventuelt svar? Svar kan ofte ikke gives på selve mødet, men man lover at vende tilbage. Gør man altid det? Bliver et svar en ‘sludder for en sladder,’ og så er den sag lukket?

Mange borgere henvises til Borgerrådgiveren der arbejder under følgende begrænsninger:
Borgerrådgiveren kan ikke behandle klager over:

Indholdet af kommunens afgørelser - borgerrådgiveren kan ikke ændre en afgørelse

Spørgsmål, hvor der er en anden klageinstans

Sager, der er indbragt for det kommunale tilsyn, folketingets ombudsmand eller domstolene

Politiske beslutninger, f.eks. ang. kommunens serviceniveau

Sager om ansættelsesforhold eller privatretlige forhold.

I privat virksomhedsregie ville en sådan opgave kaldes ‘Kundeservice’/ Damage control og vedkommendes ansvarområde er emaskuleret.

Borgerrådgiveren har efter forlydende forrygende travlt. Der er altså et megabehov for mere åbenhed.

Jeg har før skrevet og foreslået at Byrådsmøderne streames eller sendes forskudt på nettet så borgerne kan følge med i debatterne om de sager der behandles. Det er blevet afvist. Jeg tillader mig at formode at det var kommunaldirektøren Ole Jacobsen der fik overbevist skeptiske byrådsmedlemmer om at det skulle Frederikssund ikke. Han er nu fortid. Nogle byrådsmedlemmer er lodret imod. “Det bliver let underholdning, og det koster penge at indføre ordningen.”

Mon de har set byrådsmøder fra nabokommuner med WebTV. Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Ballerup, Roskilde. Kan godt være nogle byrådsmedlemmer med en ikke forløst medielus og et megaego var lidt for kække i begyndelsen, men det ebbede hurtigt ud.

Borgerne kan finde en sag på dagsorden og så klikke på sagsnummeret og se debatten. Hvis det samtidig giver forståelse for sagernes kompleksitet, og svar på spørgsmål er det mere end omkostningen værd.

Kom i gang. “Det er ikke så svært, når man først får det lært.” Hvad frygter man? 

Thorstedlund - er det god økonomi?

Thorstedlund solgt - er det god økonomi?

http://frederikssund.lokalavisen.dk/laeserbreve/2019-07-01/Thorstedlund-solgt-er-det-god-%C3%B8konomi-5323875.html

Som borger kan det være vanskeligt at overskue alle detaljer, finde ‘håret i suppen,’ og jeg afslører nok både naivitet og uvidenhed, med følgende overvejelser.

Thorstedlund solgtes til et ejendomsudviklingsselskab. Salgspris: 41 millioner kr. Intentionen er at bevare hovedparten af de eksisterende bygninger på Thorstedlund, ændre dem til boliger og derpå bygge boliger på to, tre etager nord og syd for de eksisterende. Køberen, selskabet Græse Strandvej 22, har skitseret deres planer, og visualiseringen kendetegnes ved legende børn i samdrægtighed med voksne. Den rene appetitlige idyl.

Frederikssund Kommune i 2012 købte Thorstedlund for kr. 12 millioner. Gik straks i gang med en nødvendig renovering. Omkostning cirka kr. 22 millioner. Færdig 2014. Samlet pris kr. 34 millioner. De nyrenoverede kvadratmeter skulle benyttes af Familieafdelingen. De fredelige forhold på Thorstedlund, naturen kunne medvirke til at løsne op for de svære problemer i udsatte familier, være forebyggende med til at nedbringe antallet af meget dyre anbringelser. Rosværdigt, økonomisk fornuftigt. Tilmed kunne andre kommuner ‘købe’ sig ind i faciliteterne.

Der var ikke et øje tørt ved indvielsen i 2014 og optimismen var helt i top. Hvor blev de smukke ord ved indvielsen af? Var det blot et øjebliks eufori, som borgerne betaler? Tragisk er det, at man nu har solgt et enestående rekreativt område og forskertset alle muligheder for at benytte området til noget unikt for alle borgerne i Frederikssund Kommune, og gæster udefra.

Familieafdelingen kan ikke længere være på Thorstedlund, og der bruges kr. 3 millioner på indretning af nye lokaler. Vi er nu nået op på kr. 37 millioner. Provenuet ved salg af Thorstedlund er skrumpet ind til sølle kr. 4 millioner. Og så kommer der vel udgifter til veje, kloak? 
Hos naboerne opstod der helt naturligt mange spørgsmål. Disse borgere har købt deres ejendomme i tillid til, at en tidligere vedtagen lokalplan er gældende. 
Adgangsforhold til de mange nye boliger? Hvordan vil den øgede trafikmængde skulle presses ind på veje der i forvejen er normeret til det antal boliger der er pt? Bliver der opført en ny adgangsvej til de nye boliger, og i givet fald hvor?

I Lokalavisens referat af borgermødet citeres mødedeltager Tina Tving Stauning ang. problemet med adgangsvejen, at Frederikssund Kommune på det tidspunkt, hvor det blev besluttet at sælge Thorstedlund “bare havde travlt med at sælge.” Hvorfor dette kissejav?

Hastværk er lastværk.  
Havde man blot beholdt Thorstedlund, udviklet det til kulturformål, alle forudsætningerne var/er tilstede. Et nyt Lousiana i Frederikssund, med masser af gæster som i Humlebæk. Et tiltrængt løft af kulturlivet i kommunen, der nok skulle skabe interesse for vor kommune og dermed nye tilflyttere. Langt flere end boligerne på Thorstedlund giver.