lørdag den 21. oktober 2023

 Partnerskabsaftaler pro og contra


https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/debat-partnerskabsaftaler-med-store-virksomheder-er-ikke-noedvendigvis-godt/


Partnerskabsaftale med lokale virksomheder kan virke rigtig. En sådan er netop indgået mellem Trasbo A/S (rengøring, service) og kommunen. Pressemeddelelsen indeholder fyndige ord. Borgmester Tina Stauning er begejstret, “Vi har stærke og samfundsbevidste virksomheder og derfor er det godt vi i kommunen kvitterer den anden vej.” 

Formand Michael Tøgersen for Udvalget Job, Erhverv og Kultur udtaler, - Jeg er sikker på, at partnerskabsaftalen med Trasbo A/S vil blive en gevinst for både virksomheden og de borgere, som vil få en chance for et job hos virksomheden. Både de unge udsatte og de lidt ældre...”
Trasbo A/S er begejstret, “Vi var slet ikke i tvivl om, at partnerskabsaftalen med Frederikssund Kommune er en god idé. Vi lægger vægt på den tætte dialog og samarbejde...”

Spørgsmål om partnerskabsaftaler. 


Hvem tilfører hvad til samarbejdet? (uddannelse, kontakter til netværk, teknisk assistance).

Hvordan finansieres aftalen? Skal der tilføres midler i intervaller?


Betyder en aftale øget brug af mandetimer i administrationen? 


Hvad får parterne (økonomisk) ud af partnerskabet?


Hvilken udvikling forventer de hver især at se?


Og vigtigst.
Hvordan sikrer man at virksomheden der er indgået Partnerskabsaftale med ikke opnår konkurrencefordele, forfordeles med kommunale opgaver i forhold til øvrige aktører uden partnerskabsaftale?

99% af Danmarks virksomheder er Små og Mellemstore. Særlig hos dem skabes væksten og jobs.


Lidt større virksomheder, skal såmænd nok klare sig, hvorimod mindre virksomheder kan få, har det svært  med at gøre sig ‘interessante’ for kommunen.

En analyse fra Foreningen Små og Mellemstore Virksomheder viser hvilke kommuner der passer godt på deres vækstpotentiale - de mindre virksomheder. 91 kommuner deltog.

Frederikssund Kommune? Plads nummer 90. Kun en plads fra sidstepladsen. Pinligt, ikke sandt? Måske cementerer den indgåede partnerskabsaftale den unode. Ønsker man virkelig det? 
Related Posts with Thumbnails