onsdag den 6. marts 2019

Workshops og borgerinddragelse


Frederikssund Kommune - Udvalget for By og Land inviterede til workshop. Denne lidt pudsige konstruktion, at invitere borgere, interessegrupper til at brainstorme et emne i gruppearbejde. Brainstorm  “summemøde” hvor alt der falder deltagerne ind i relation til emnet kan fremføres.

Når ‘værkstedsarbejdet’ er ‘færdigt’ skal ideerne samles, for at se om de kan realiseres. I offentlig regie med den hoben regler og love der er kan de kreative dele meget ofte ikke bruges.
Har du oplevet en workshop? Kan du huske hvad resultatet blev? Kom der noget ud af det? Hørte du mere til de ideer du fremlagde med så stor entusiasme? Var det blot en illusion om medinddragelse?
Billedresultat for workshop therapy cartoon
Workshoppen har som formål at “bidrage til en bosætningsstrategi som Udvalget skal fremlægge i 2020.” Et smukt udarbejdet arbejdspapir med 5 temaer, ligger på kommunens hjemmeside. Går man arbejdspapiret igennem præsenteres man samtidig for løsninger på temaerne. Kan der føjes mere til udover nogle mindre detaljer? Bedøm selv! Kommunens ejendomsmæglere har også været på workshop for at fortælle om deres ideer, som vel går ud på at lytte til markedet – det der sælger? I kommuner landet over er der oprettet udvalg der ligner det vi har fået i Frederikssund. Eksempler:
Gribskov - “Udvikling By og Land.” Her drøftes “kollektiv trafik, kommuneplan og lokalplan. Infrastruktur, trafiksikkerhed...Byggesager” og meget mere. I Aabenraa - hedder det “Vækstudvalget for By og Land.” Helsingør - “By- Plan og Miljøudvalget.” Hjørring - “Udvalget for strategisk By og Landudvikling.”
De nævnte udvalg i eksemplerne har langt flere opgaver end vores lokale. Man kan undre sig over, at vi i det hele taget har brug for et særligt udvalg, da der er andre udvalg i Frederikssund der også beskæftiger sig med ‘miljø’ ‘vækst’ ‘kollektiv trafik’ ‘erhverv,’ ‘lokalplan, kommuneplan.’
I november blev ansat ny chef for Center By og Landskab, for ca 35 medarbejdere. Hvad koster det? Løn til chefen, udvalgsmedlemmerne og udvalgets drift må være i nærheden af mindst 2 millioner om året. Der kunne gøres meget godt på f.eks. skoleområdet og ældreområdet for de penge.
En vittig person har defineret workshop som: “Et ægteskab, hvor manden arbejder i værkstedet og konen shopper.” Måske det også gælder her i overført betydning?



Related Posts with Thumbnails