onsdag den 30. december 2015

Frederikssund Kommunes varemærke! Kender du det, eller findes det ikke?

Har Frederikssund Kommune et varemærke?

Læserbrev: http://frederikssund.lokalavisen.dk/har-frederikssund-kommune-et-varemaerke-/20151230/laeserbreve/712309867/1255


“Frederikssund er en soveby.” ” Frederikssund har I andet end Vikingerne?” Frederikssund, der hvor S-toget har endestation.’

Når man fortæller man kommer fra Frederikssund høres sådanne udtalelser. I loyalitet med vor dejlige kommune skal man skal derpå straks i gang med at forsvare vores kommune. for der er rigtig meget at forsvare, - og være stolt af.

Hvad kan der gøres ved det? Hvad har man gjort i andre kommuner for at skabe sig et positivt image?

Frederiksberg Kommunes brand er: Frederiksberg – "Hovedstadens grønne hjerte." Indikerer pulserende grøn bevidsthed og energi. Enkelt, kan huskes, er positivt. Ballerups - "Vi satser på mennesker." Endnu bedre.

Hvad kunne så være Frederikssunds varemærke - udover vikingerne? At brande et produkt og en virksomhed kræver en indsats, sådan er det i erhvervslivet, men en dygtig branding kommer til at give overskud i form af trofaste ‘kunder,’ at det rygtes at produktet er godt. Det som er så vigtigt  - “varemærkeloyalitet.”

Den gode nyhed er, at det ikke behøver koste noget (særligt)

‘Folket’ er på Facebook, og Facebook er 'gratis.' Sorø Kommune har grebet lejligheden til at nytænke den traditionelle bosætningskampagne og inviterer til borgerinvolvering og viral spredning af skæve film og borgerportrætter. Det kræver benarbejde, og flittig opdatering med nyt og spændende. Her kunne frivillige byde ind.

Frederikssund Kommune er ikke på facebook. Kommunikationsafdelingen i Frederikssund Kommune består nu af 5 fuldtidsstillinger, kom igang! 

Turistbureauet og Frederikssund Erhverv, der får et solidt årligt tilskud fra kommunekassen,  er ikke på facebook. I artikel i Lokalavisen udtaler direktøren for Turisme at man meget gerne vil nå bredere ud i København. Et provokerende spørgsmål? Hvilket årti befinder de sig i? Facebook er en del af den palet der skal bruges i promoveringen af vor kommunes herligheder.

Banen er sådan set kridtet op. Byen Vinge har en facebookgruppe, hvor der lægges nyheder og små appetitvækkere ud - og det virker. Den ‘private gruppe’ Frederikssund Vores Kommune oprettet af Charlotte Drue,  har over 3300 følgere. Vækst-Team Frederikssund har over 600 følgere. Hvor svært kan det være?

Nuvel, det går trods alt meget godt med kommunens positive udvikling, men hvorfor ikke sætte turbo på, når indsatsen ikke er omkostningstung? Den ekstra udgift der følger med flygtningene der er tildelt kommunen gør det bare endnu mere presserende der kommer gang i væksten. 

Jeg har mødt argumentet, “Når kommunen lancerer noget skal det bare være i orden fra begyndelsen for ellers hagler kritikken ned over os.”  Hvornår er et produkt “i orden” ved lanceringen? Gennem brug i betaversion kan der foretages justeringer, og gradvist når man det optimale. Vigtigst, man har vist den gode vilje ved at komme igang - husk der vil altid være borgere der brokker sig uanset hvad. Lad det ikke være en undskyldning, for så lader man mindretallet hæmme en god og nødvendig positiv udvikling.
Related Posts with Thumbnails