mandag den 27. september 2021

Spare sig til 'rigdom' kan være skadeligt og usundt

Spare sig til rigdom koster på velfærden, helbredet, tilfredsheden


Forkortet udgave i avisen: https://sn.dk/Debat-Frederikssund/DEBAT-Spare-sig-til-rigdom-koster-dyrt-paa-velfaerden-helbredet-tilfredshed/artikel/1475064


Byrådsmedlemmer udtrykker stolthed over at der nu,  gennem deres slidsomme indsats, kan konstateres at Frederikssund Kommune har en kassebeholdning på svimlende 400 mio.

Er der grund til denne jubel over at den selvskabte økonomiske krise kommunen havde tumlet sig ud i er vendt til et plus? Jo! Det manglede da bare man retter op på sine fejl.  Men metoden! Hvad har den været?

Den nemme med at sætte skatten op var første trin. Derpå fulgte ‘effektiviseringer’ på så at sige alle områder i budgettet. Man skar ind til benet. Så salg af kommunal jord og ejendomme til boliginvestorer for en meget rimelig pris, undertiden nærmest foræringspris. Dette har naturligvis betydning for opfattelsen af kommunens serviceniveau hos borgerne, der har betalt dyrt. Groft sagt kan siges at “Operationen lykkedes, men patienten fik det ikke bedre”. Følgende lille historie kan læres af: 


Manden i den lille familie var ved at udvikle sig til en rigtig gnier. Der gik sport i at spare på alt, og bankkontoen voksede stille og roligt. Var det beundringsværdigt?

Hver aften kom han nemlig fuldstændig udmattet hjem fra job. Fruen og børn bad om en forklaring. Jo, for at spare busbilletten valgte han at løbe bagefter bussen hjem. Det betød han var gennemblødt af sved fra inderst til yderst, lå død hele aftenen, ikke til megen gavn for familien, men de sparede buspenge kunne sættes ind på kontoen hver måned. Han tabte sig mere og mere, blev fjern i blikket, lignede snart en afdanket maratonløber.

Løberiet, spareriet blev en usund besættelse. Familien gik langsomt i opløsning. Børn og hustru var ligeglade med at kontoen voksede så meget, ville hellere have den gamle far tilbage, for hvad nytter det med penge på kistebunden, hvis det går ud over det nære liv og hverdagen.

Fruen, børnene havde fået nok. Fruen foreslog med et stort gran sarkasme derfor, at hvis han virkelig ønskede at spare endnu mere, hurtigere - “Jamen hvorfor løber du så ikke efter en taxi? Du kan gøre det for dig selv for vi står ikke længere model til din galskab, og skadelige opførsel.”

 

søndag den 19. september 2021

Klippekortsordningen - kompensation for dårlig velfærd?

 Klippekortsordningen - kompensation for dårlig service?  


https://sn.dk/Debat-Frederikssund/DEBAT-Klippekortsordningen-ligner-kompensation-for-mangelfuld-velfaerd/artikel/1472903

I forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget tales Klippekortsordningen  op som noget fantastisk -  en ‘gave’ til vore ældre medborgere, kærligt tildelt af empatiske lokalpolitikere.

Forsøger man at kompensere de mange svigt i ældreplejen mange ældre føler sig ramt af, der har givet dem en mindre værdig alderdom end fortjent? Erkender man det har haltet gevaldigt med servicen?  Hvis man havde fulgt alle lovkrav og regler var  ‘lapperier’ overflødige. Er dette en slags lindrende 'plaster på et væskende sår'? Dog fint der ‘repareres.’

Klippekortsordningen blev de første år udmøntet som puljer kommunerne kunne søge. Nu er det overgået til det generelle bloktilskud, hvilket betyder at kommunerne får pengene, men ikke længere er forpligtet til at bruge dem til klippekortsordningen. Hvem bliver fristet? 


I 2016 - havde 72 af landets kommuner således uforbrugte midler i klippekortsordningen. Midlerne kunne bruges til andre formål. Klippekortsordningen var/er vanskelig at administrere grundet udfordringer med nødvendigt personale, planlægning mv. 

I 2017 droppede man ordningen i Frederikssund. Nu genindføres den. Jublen kender ingen grænser! 

Hvorfor skulle det gå bedre i 2021? Håber naturligvis,  at alle får deres ‘klip’ indfriet. Det manglede bare. Hvis ikke, hvad skal midlerne så bruges på? 

 

Ikke at ansøge om, udnytte tilskuddet ville være tåbeligt, uansvarligt. Er der egentlig grund til den store selvros hos partierne, eller er det fordi det er valgår?



søndag den 12. september 2021

Kompostkommunen Frederikssund?

 Kompostkommunen Frederikssund?


https://sn.dk/Debat-Frederikssund/DEBAT-Det-er-maerkeligt-med-saa-mange-kompostbunker-i-Frederikssund/artikel/1470617

Hvis man kommer lidt rundt på Sjælland og specifikt holder øje med kompostbunker på markerne er der en markant forskel. Frederikssund, især Hornsherred, har i forhold til andre steder bunker liggende rigtig mange steder. Det sker hvert år.

Har forsøgt at finde ud af, hvor mange tons de forskellige kommuner modtager. Ikke umiddelbart muligt.

Efter forlydender skulle kompost der spredes i Frederikssund Kommune komme helt fra Helsingør - måske Sverige. Masser af lastvognslæs. Hvis der er lige så meget kompost spredt i andre kommuner som hos os så er det ganske ufatteligt så meget der produceres lokalt af have/grenaffald. Husk den månedlange brand i det enorme kompostbjerg i Roskilde. Et held for os at det meste brændte? Ville det være havnet hos os? Tucsons Best Organic Compost | Acme Sand & Gravel

Hvert år de samme klager over stank fra bunkerne. Ved Onsved lå der 2020 en enorm bunke og stank i over 6 måneder. Nu er der en ny. Hvor meget kompost kan en mark tåle? Når borgere klager så lyder det "lugten er ikke sundhedskadelig.” Hvorfor giver den så kvalme og hovedpine?? En fysisk indikation af en usund tilstand. Er Frederikssund specifikt udset som ‘kompostkommune?’ Eller er der en vognmand der får sig en ganske pæn forretning ved at sige Ja til at aftage komposten fra mange steder, der så efterfølgende kan genere borgerne? Hvem kan svare?


lørdag den 4. september 2021

Når man rammes af beslutninger man ikke så komme

 Når man rammes af beslutninger man ikke så komme


https://sn.dk/Debat-Frederikssund/DEBAT-Naar-man-rammes-af-beslutninger-man-ikke-saa-komme/artikel/1468757

På et møde en aften med en gruppe borgere, der præsenterede deres ægte problemer og gerne ville have lidt mulig hjælp til at komme videre med dem kom en borger med et godt eksempel, som han fortalte med megen humor, selvransagelse.

For år tilbage blev fødeklinikken på Frederikssund Sygehus nedlagt. “Javel, og hvad kommer det mig ved var holdningen!?” Han havde ingen børn eller planer om børn. 3 uger senere viste fruen sig at være gravid. Nu kom så interessen for en lokal fødeklinik. Blev parret taget på sengen?

Sådan er det med mange ting. Den travle hverdag gør at man, og det er ingen kritik, ikke beskæftiger sig med ting der ikke umiddelbart berører en. Når så der opstår situationer der berører ens hverdag er det ofte for sent at gøre noget ved en allerede politisk truffet beslutning. Så følger ærgrelsen, frustrationen, der risikerer at gå over i vrede.

Derfor er det yderst vigtigt at inddrage borgerne i alle beslutninger. Bedre kommunikation, større åbenhed, bedre forståelse. Mere ro. 

Ikke mindst at der lyttes til indsigelser, høringssvar. Ofte kvitteres for høringssvar med; “giver ikke anledning til bemærkninger.”

OK, det kan forsinke processer, men i det mindste har man haft mulighed for eftertanke og det er altid godt lige at ‘vende skråen’ inden man sender den ulækre stråle i nakken på sine medmennesker.

Related Posts with Thumbnails