Måske har de få ret! Hvem blokerer for Frederikssunds udvikling?

Måske har de FÅ ret! Hvem blokerer for Frederikssund udvikling?

Bragt i Lokalavisen den 09.02.2010. På avisens netside.

Kenneth Jensen, Socialdemokrat, skriver i læserbrev under overskriften "Flertallet har talt" at nogle få mennesker har blokeret for udvikling i Frederikssund. Derpå nævnes Sushi sagen, og beboerne der benyttede deres demokratiske ret til at anke, og fik medhold. Naturklagenævnet består ikke af 'onde' mennesker, men er yderst kompetent til opgaven, og følger blot et regelsæt som kommunen udmærket har kendt til og derfor med forudseenhed kunne have forholdt sig til ved at lave en ny lokalplan - inden den unge iværksætter begyndte at indrette lokalet, idet han var overbevist om, at alt var i orden. Således ville enhver indvending mod madvaresalg på Havnen kunne være elimineret. Nu forsøger man sig så endelig med en ny lokalplan. Hvilket spild af tid og penge. Hvilken efterrationalisering.

Så nævner Kenneth Jensen Kunsthøjskolen Thorstedlund der gik konkurs, fordi som socialdemokraten Kenneth Jensen hævder, "nogle få" ikke brød sig om tanken om en efterskole." Det var en lærer der begærede Thostedlund konkurs. Igen en efterrationalisering, disse "få mennesker" har benyttet deres demokratiske ret til at gøre opmærksom på (iflg Adv.Preben Viggo Lund) ”nogle uregelmæssigheder” i overholdelsen af Kunsthøjskolens vedtægter og har derfor blot haft haft indvendinger på et helt lovligt grundlag. Kunsthøjskolens stævnede bestyrelse har bestået af bl.a. indflydelsesrige medlemmer af Socialdemokratiet i form af en tidligere formand for partiet og mennesker med juridisk kompetence, og det burde have været naturligt om disse medlemmer havde givet et fingerpeg til Kommunen/Byrådet, om de alvorlige problemer skolen var kommet ud i. Men nej, tingene har fået lov at sejle. Kenneth nævner, at Thorstedlund efterskole (med plads til 60-70 tyrkisk/kurdisk elever) ville have 'tilført byen ny aktivitet og som et samlingspunkt for kulturelle aktiviteter.' Hvad ved han om det? Har Kenneth Jensen kontakt til den tyrkisk/kurdiske forældrekreds? Ville de nye ejere være interesseret i det? – Og hvilke aktiviteter i Græse Bakkeby og Frederikssund by?

Vi kan nu håbe at Byrådet står frem og køber Thorstedlund af kurator. Muligheden for at overtage Thorstedlund og indrette det som et fantastisk samlingssted for kultur, som Thorstedlund har faciliteterne til, og som Frederikssund har så hårdt brug for, hvis nye kreative borgere skal have ønske om at bosætte sig i Kommunen er tilstede. Hvor var kulturfortalerne i Byrådet i denne sag? Hvis viljen i Byrådet er der, kan pengene naturligvis findes til et sådant projekt, som med tiden ville tjene sig ind mangefold.

Nedenstående afsnit var der ikke plads til i avisen, men det er væsentligt for at vise at kommunen handler amatøragtigt og ikke med rettidig omhu.


Her kan mindes om den træningspavillon kommunen lod bygge ved Frederikssundhallen, og som Grethe Olsen SF indviede i 2005, samlet pris Kr. 835,00. Kun meget få benytter pavillonen. Senere blev så indviet af Tina Tving Stauning (A), en cykel- vandre- løbesti mellem Frederikssund og Ølstykke. Pris ca. Kr. 2.9 millioner. Ufatteligt få benytter den. Og jo planen er at den senere både skal have asfalt og gadebelysning. Endnu et eksempel kan nævnes med Pavillonen på Bløden som yderst sjældent benyttes.Thorstedlund ville blive yderst velbesøgt for stedet kan også bruges til bl.a. aflastning af elværket, 10-klasses-elever, ældreboliger, olle-kolle, plejehjem. Herlighedsværdien ved stedet og beliggenheden med udsigt over Fjorden er også et kæmpeplus.

Rådhuskonditoret på Torvet har stået tomt i mange år. Netop denne fantastiske beliggenhed med Torvet som kulisse kunne skabe liv både for lokale og turister. Også her har der været adskillige der har forsøgt sig med forslag til at drive forretning og sat mange penge i projektet, men Byrådet har sat kæp i hjulet flere gange. I stedet for at det har stået tomt, kunne man så ikke have givet ildsjælene lejefri måneder til istandsættelse, i stedet for at det bare står tomt?

Uden tvivl har Byrådet handlet på et juridisk holdbart grundlag, men igen måtte der have været mulighed for at ændre i planer og regler, så idérige forretningsdrivende har kunnet få en virksomhed og arbejdspladser op at stå i netop på Torvet. Nu skal lokalerne indlemmes som en del af Rådhusets administration. Har det mon været meningen fra begyndelsen? Ak ja, hvor mange forskellige bygninger er denne administration spredt over på Torveområdet? Er det meningen at hele området omkring Torvet skal være Frederikssund Kommunes administration.? Og ligge øde hen efter kommunal lukketid.

Pudsigt nok gik det særdeles hurtigt med tilladelse til det nye Sillebro indkøbscenter. Det bliver spændende at se, hvordan trafikken til det nye smukke center skal afvikles, og hvor meget det kommer til at koste kommunekassen og dermed os alle. Mon ikke man med rette kan hævde at Byrådet på nogle områder administreres noget hovsa-agtigt! Hovsa-løsninger er altid dyrest. Lidt forudseenhed, kreativ iderigdom og nytænkning er ikke at foragte, især ikke hvis man ønsker en kommune med fremdrift.

Lunende løfter på en iskold aften

Læserbrev i anledning af Sushi-San sagen: Bragt i Lokalavisen februar 2010.

Den rolige, værdige demonstration tirsdag aften foran den endnu ikke åbnede Sushi-Bar på Havnen i Frederikssund kan måske vise sig at være en skelsættende begivenhed for byens udvikling. Jeg anslår, at der vel var omkring 300 mennesker på Havnen den aften. Heraf mange lokalpolitikere. Ved samtaler med nogle af de fremmødte var holdningen, at man såmænd godt kunne forstå de lokale beboere, der havde benyttet deres demokratiske ret og indklaget sagen for Naturklagenævnet, og som havde fået medhold. Til gengæld var der endnu større forståelse for iværksætteren som gennem bureaukratiske regler var blevet sat midlertidigt skakmat. Der var et udtalt ønske om, at der kom liv i Havnen, at det smukke område kunne være et samlingsted for alle byens borgere med såvel kulturelle aktiviteter, samt mulighed for - ja, måske netop sushi. Husk blot på den flotte jubilæumsfest i maj måned og det liv der var i Havnen.

Hvis man skal se noget glædeligt i den lidt triste sag, så må det være, at det dog er utroligt som der på rekordtid kan rejses en folkestemning der giver udtryk for, at regeltyranniet har nået et højdepunkt ved at det sætter al udvikling i stå. Flere nævnte eksempler på at andre iværksættere havde løbet panden mod en bureaukratisk mur af stive regler, og havde måttet opgive en god ide, og tabt penge, ideer som ville have været med til at skabe liv i Frederikssund.

Det som kom til udtryk denne iskolde aften var nærdemokratiet når det er bedst, og mest værdigt. Det må samtidig give en gevaldig mavepuster til en kommunal administration der har haft ry for at være meget langsommelig og omstændelig med tilladelser til nye virksomheder der ønsker at etablere sig i Frederikssund. Jeg siger ikke hermed at administrationen har begået fejl, men påpeger blot at der bør lyttes meget mere til de iværksættere der brænder for en god ide, og som efterfølgende rammes af den bureaukratiske ildslukkende hammer. Hvis Frederikssund skal tiltrække iderige mennesker, og arbejdspladser, skal der skabes et ry om hurtig, fejlfri og hjælpsom hjælp fra kommunal side.

Jørgen Olsen, sekretær i Venstre Frederikssund

Sundhed i Frederikssund

SUNDHED I FREDERIKSSUND

Læserbrev bragt 28.11. i Lokalavisen

I læserbrev her i avisen umiddelbart før valget blev stillet en del relevante spørgsmål til den elendige sundhedstilstand i Frederikssund. Massevis af rygere, massevis af usund kost og for megen alkohol. Kritik var rettet mod kommunens forskellige tiltag for at komme problemerne til livs. Således kan problemerne løses:

Forbyd rygning, forbyd alkohol, forbyd usund kost. Sådan rent administrativt er den klaret. Alle der går udover de lovmæssige bestemmelser skal straffes efter den sanktion som de vedtagne love angiver.

Alt for ofte ser man, at en sådan løsning gribes. Det er vist det der kaldes "så gik der politik i den." Man vil jo så gerne fremstå dynamisk og omsorgsfuld.

I et demokratisk samfund er et menneske i princippet til for sin egen skyld. Borgeren kan sætte egne mål og søge sin egen lykke. Derfor er borgeren ikke til for Statens skyld. Hvis et menneske derfor selv vælger at ville fortsætte med at ryge, drikke, spise usundt skal andre rent principielt ikke blande sig i det, især ikke hvis der er blevet givet tilbud om praktisk hjælp, og oplysning om farerne ved et fortsat overforbrug, og den uhensigsmæssige levevis.

Man kan så undre sig over, trods de intense oplysningskampagner, at så mange stadig ryger, drikker, spiser usundt. Er det fordi danskerne er spadedumme? Er det fordi de ikke tror på de mange skrækscenarier der oprulles, og som er grundigt videnskabeligt bevist? Næppe. Hvad kan det da være?

Danskernes rygevaner har ændret sig markant. Stadig færre ryger, men flere og flere dør af det, fordi de tilbageværende ryger mere end førhen. De mest rygende finder vi blandt førtidspensionister og arbejdsledige. Fedme var ikke noget problem i Danmark for blot 50 år siden. Kun en ud af hver 1000 på session var decideret fede. I dag er det dette tal steget lodret i vejret. Andelen af svært overvægtige er størst blandt de offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder. I gruppen af behandlingskrævende alkoholmisbrugere er 57% enten arbejdsløse eller udenfor arbejdsmarkedet. Dette er statistiske opgørelser, for selvfølgelig kan problemerne findes i alle samfundslag.
En effektiv behandling af disse mennesker må altså være at føre dem ind på arbejdsmarkedet, lade dem få selvværd, være fysisk og mentalt aktive. Vi kan lave nok så mange sundhedsforebyggende foranstaltninger, ofre nok så mange ressourcer på hjælpekurser, rygestopkurser mv., men hvis ikke der er så meget at miste ved at fortsætte sine dårlige vaner, og det samtidig er rimeligt nemt, gennem sociale ydelser, at fortsætte et uhensigtsmæssigt mønster, ja så er menneskets natur ofte, at så gør man det.

Velfærdsstatens behandlingstilbud er rigtig gode og rigelige, hvis man rækker ud efter dem.

En sådan professionel hjælp kan gives gennem en sundhedsklinik (fysiske såvel som psykiske lidelser), en klinik der har åbent udover normale arbejdstider, og som er bemandet i weekender og om aftenen. I kombination med et ambitiøst lægehus, som samtidig vil kunne betjene borgerne på skæve tidspunkter, burde det kunne være en løftestang. Skab bedre mulighed for idræts- og motionsaktiviteter mv. Penge koster det selvfølgelig, men ved også at inddrage de mange frivillige organisationer der brænder for at hjælpe mennesker i 'nød,' og vi har masser af nødlidende mennesker omkring os i nærområdet, vil det være muligt. Det behøver ikke altid kun at være formidlet gennem kommunale eller statslige midler.

Er målet så at jagte 'de sidste' der ikke kan se behovet for hjælpen og tvinge dem til behandling? Det er en svær problemstilling. Men med tanke på, at mennesket er til for sin egen skyld, bør man måske, selvom det er svært, udfra et kærligt medmenneskeligt livssyn, erkende at der er nogle der med fuldt overlæg har valgt en livsvej vi andre ikke helt kan forstå, og synes er destruktiv.