Stik Piben Ind Ryg eller lad være

Blogindlæg i Lokalavisen:
http://borgerblogs.lokalavisen.dk/frederikssund_joergenolsen/2012/08/19/stik-piben-ind-ryg-eller-lad-v%C3%A6re-du-bestemmer-2/
Stik piben ind! Ryg eller lad være. Du bestemmer selv!

At stikke piben ind er en gammel talemåde for at 'skrue ned for blusset.' 'holde inde med en handling.' Oprindeligt stammer det fra gademusikanternes turen rundt i byen med deres instrumenter i rygsækken. Når så borgerne fandt, at nu var hurlumhejen for meget råbte man ”Stik piben ind!” altså tilbage i rygsækken med det larmende instrument.

”I Frederikssund Kommune ryger 21% af voksne (over 16 år) ifølge ”Sundhedsprofil 2010” og hele 52% ønsker hjælp til at stoppe med at ryge.”Der må da gøres noget!” Et behov er tilstede, det behov skal dækkes – koste hvad det skal. Musikken spiller - mod rygning! Den spiller højt. Tilmed er den 'gratis.'

Hvor er det vidunderligt når noget er 'gratis.' Hvor er det dog kærligt og velgørende når det som er 'gratis' ”gavner såvel borgerens helbred og livskvalitet som samfundets ressourcer til behandling af disse tilstande på langt sigt.” (citat fra Kommunens beskrivelse af tilbudet om rygestopkurser) Hvem kan dog være forbeholden, uden at blive betragtet som en kold fisk?

Hold da op, hvor er der så meget der kan tages fat på kommunalt. Der er vel ingen grænser for, hvad forskere, godhedsapostle, tidens trend  kan bedømme som skadeligt for individet, og som derfor skal 'behandles' af 'fællesskabet' - Kommunen. 

 

Fællesskabet - Kommunen

Fællesskabet er blevet et mantra for venstrefløjen. Blot man messer, gentager det ofte nok – så ender man i Nirvana! Fællesskabet redder velfærdsstaten, helbredet,økonomien – verden. Fællesskabet er åbenbart også Kommunen som altså skal påtage sig et ansvar med at vænne voksne mennesker af med at ryge. Er det virkelig en kommunal opgave? Er fællesskabet blevet den nye familie, som ellers ofte førhen kunne give den hjælp, der var brug for? Hvis det er tilfældet er vi ilde stedt, så ender det med vi overlader mere og mere til 'fælleskabet' (Kommunen) som vi førhen selv klarede, det er ikke gavnligt for selvværdet, og den personlige ansvarsfølelse. Ej heller for udsigterne til en nedsættelse af skatterne.  

På Frederikssund Kommunes hjemmeside og i annoncer i lokalpressen giver Kommunen info om 'gratis' rygestopkurser til borgerne.  Jovist, rygning er lægevidenskabeligt bevist særdeles usundt, direkte livsfarligt. Det må høre op!  Kommunen, vores nye 'Fader,' fremstår således dynamisk og næstekærlig. Har du problemer, så henvend dig trygt til Kommunen. Det minder mig om en sketch med gruppen Det Brune Punktum, hvor man lavede en parodi på disse  radioprogrammer, hvor man kan spørge eksperter om alt muligt og få et godt råd. Uanset hvad lytterens problem var lød svaret. ”Ved du hvad jeg synes, jeg synes du skal henvende dig til din arbejdsgiver, og så skal det nok gå alt sammen.”Skift blot arbejdsgiver ud med Kommunen, så skal det nok gå alt sammen. Intet under at de kommunale budgetter har en tendens til at skride, hvis borgeren således får 'gratis' tilbud om det og det andet. 

 

De Herrer! 

Mon ikke denne kendsgerning kunne være motivation til at holde inde med at ryge? "Rygning øger risikoen for impotens med 50 procent for mænd i 30-50-årsalderen."
Rapport fra British Medical Association, London, 1999.

De Damer! Her er fakta:

"Rygning nedsætter kvinders evne til at blive gravide. Rygning er forklaringen på ca. 1/6 af de årlige tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark." (her ydes forresten også tilskud til behandling)
Rapport om Kvinder og Rygning. Tobaksskaderådet, 1999.

I et frit demokratisk samfund er et menneske i princippet til for sin egen skyld. Borgeren kan sætte egne mål og søge sin egen lykke. Borgeren er ikke til for Statens, Kommunens skyld. Hvis et menneske derfor selv vælger at ville fortsætte med at ryge, drikke, spise usundt skal andre rent principielt ikke blande sig i det, især ikke, hvis der er blevet givet  oplysning om farerne ved et fortsat overforbrug, og en uhensigtsmæssig levevis. Er vi på vej mod et ufrit, udemokratisk samfund dersom Staten, Kommunen skal blande sig i alverdens ellers personlige valg?  Som talemåden lyder: ”Vejen til Helvedet er belagt med gode hensigter.” 

 

Hvorfor ryger nogle stadig?

Man kan så undre sig over, trods de intense oplysningskampagner, at så mange stadig ryger, drikker, spiser usundt. Er det fordi borgerne er spadedumme? Er det fordi de ikke tror på de mange skrækscenarier der oprulles, og som er grundigt videnskabeligt bevist? Næppe.

Danskernes rygevaner har nemlig ændret sig markant. Stadig færre ryger, men flere og flere dør af det, fordi de tilbageværende ryger mere end førhen. De mest rygende finder vi blandt førtidspensionister og arbejdsledige. 

En effektiv behandling af disse mennesker må altså være at føre dem ind på arbejdsmarkedet, lade dem få selvværd, være fysisk og mentalt aktive. Vi kan lave nok så mange sundhedsforebyggende foranstaltninger, ofre nok så mange ressourcer på hjælpekurser, rygestopkurser mv., men hvis ikke der er så meget at miste ved at fortsætte sine dårlige vaner, og det samtidig er rimeligt nemt, gennem sociale ydelser, at fortsætte et uhensigtsmæssigt mønster, ja så er menneskets natur ofte, at så gør man det.

Velfærdsstatens behandlingstilbud kan være gode, hvis man rækker ud efter dem. Men gratis er de ikke, alle andre er med til at betale. 

 

Hjælper rygestopkurser, hvad siger forskningen?

 

Overalt i verden er der oprettet f.eks. telefonhjælpelinjer, der kan hjælpe rygerne med at få bugt med vanen. Også forsøg med gratis nikotinplastre og andet. Men gavner de i det hele taget, udover at give et antal mennesker beskæftigelse (som dog ikke bør undervurderes i disse svære økonomiske tider)?

En afhandling i British Medical Journal 28. april 2012 foreslår et svar, og der er ingen belønning for at gætte hvad det er. Svaret er med et ord, NEJ!

Det er en fejltagelse af behandle en frivillig opførsel som var det en sygdom, og derpå forsøge at “behandle” den. Lederartiklen der fulgte med forskningsdokumentet, skrevet af en australsk professor i sundhed, og leder af et center for “forskning i opførsel,” var ret nedslået over resultatet. Skønt motivationen til selv at ville holde op ofte også ikke er tilstrækkelig, så synes de fleste eks-rygere at holde op uden professionel eller lægemedicinsk assistance.

Menneskets formåen er langt mere sofistikeret end selv de mest 'nidkære' tilpassere kan forstille sig. Der behøves ikke altid hjælp udefra.

Skal Kommunen så være helt ligeglad med at dens borgere tæres bort af røg, og druk og mad? Noget må der gøres, ikke sandt?

Skab bedre mulighed for idræts- og motionsaktiviteter mv. Penge koster det selvfølgelig, men ved også at inddrage de mange frivillige organisationer der brænder for at hjælpe mennesker i 'nød,' vil det være muligt. Det behøver ikke at være formidlet gennem kommunale eller statslige midler.

Er målet at jagte 'de sidste' der ikke kan se behovet for hjælpen, og tvinge dem til behandling? Det er en svær problemstilling. Men med tanke på, at mennesket er til for sin egen skyld, bør man måske, selvom det er svært, ud fra et næstekærligt livssyn, erkende at der er nogle der med fuldt overlæg har valgt en livsvej vi andre ikke helt kan forstå, og synes er destruktiv.  Lad dem være i fred! Det får vi det alle bedre af.

Kære Kommune koncentrer Jer langt hellere om at gøre administration og utidig indblanding så lille så mulig. At være så lille som mulig er det smukkeste udtryk for tillid til borgerne. Vi kan godt - gå selv.

Jørgen Olsen

Vi kune godt bruge nogle flere 'idioter' i Frederikssund

Det første indlæg i min 'karriere' som blogskribent på Lokalavisen kan læses her:
http://borgerblogs.lokalavisen.dk/frederikssund_joergenolsen/2012/08/05/vi-kunne-godt-bruge-nogle-flere-idioter-i-frederikssund/

Håber jeg kan ramme plet med blot nogle af de mange skud!
Her er det i sin helhed:

Vi kunne godt bruge nogle flere idioter i Frederikssund!

“Det er kun sportsmænd og idioter der springer over hvor gærdet er højest.”  sagt af humoristen Jesper Klein.

Sandheden i denne udtalelse har vi været vidner til i denne sommer, med EM i fodbold, Tour de France, og ikke mindst De Olympiske Lege i London, med imponerende anstrengelser af danskere.

Mange stunder med enestående, forbløffende præstationer har vi været vidner til. Ofte så nervepirrende spændende, at det næsten ikke har været til at holde ud. Zap-tommelfingeren har været i flittig brug, og man har håbet, som strudsen der stikker hovedet i busken for at undgå en ubehagelig situation, at det er gået godt når man vover sig til se på igen.

Sportsudøverne har i årevis knoklet og brugt tusindvis af timer og energi indenfor deres idræt, og det at se skuffelsen mejslet i deres ansigter når en altafgørende detalje glippede, når en konkurrent buldrede forbi må simpelthen være knusende. Alt er spildt, Afsavnene, smerterne - til ingen nytte. Det kan med sikkerhed udløse en klump i halsen og tårer i øjnene. Det samme gælder selvfølgelig når alt går op i en højere enhed og en medalje høstes.

Konkurrence er sundt - også for en Kommune?

Konkurrence kan da ikke være sundt? Er det ikke synd for taberne? Kunne vinderne ikke holde lidt igen på deres glæde af hensyn til taberne? Al denne målen sig med andre? Det er jo sårende for de som ikke kan følge med. Er kappestrid sundt med al denne idiotiske “springen over, hvor gærdet er højest.”

En lærebog i pædagogik, hvor der citeres fra Montessori siger :

“Når et barn arbejder, gør han det ikke for at nå et ydre mål. Der roses og opmuntres, når barnet skønnes at have behov for det. Konkurrence undgås - medens kappestrid mellem jævnbyrdige
kan finde sted. Vinderen favoriseres aldrig.”

Javel så. Meget vel kan denne pædagogik være aldeles udmærket over for børn. Men hvis denne indstilling gennemsyrer et helt samfund kan det ikke være fremmende for en positiv udvikling.

Er vi ved at være ved et punkt med vort samfund,  hvor vi stiller os tilfreds med at vi lader som om alle er vindere, at alle skal roses når der skønnes der er behov for det, ingen favoriseres og kappestrid kun skal foregå mellem jævnbyrdige?

Det vil godt nok være et kedeligt samfund uden dynamik og uden kvantespring i udvikling! På samme måde med en Kommune, uden konkurrenceånd, uden ønske om fornyelse blot en tilfredshed med status quo - “På det jævne.På det jævne, ikke i det himmelblå der har livet sat dig stævne”  Lav om på det!

Rangplaceringer og statistikker er spændende som en god kappestrid

Ligesom i sport findes der tabeller, hvor samfundets indsatser kan sættes ind, og man kan lave rangeringer, og dermed motivere lavere placerede til at gøre en ekstra indsats for at komme op i tabellen, vinde mesterskabet og score ‘kassen.’ Der kan høstes gavn af erfaringerne fra vinderne, og man kan sætte gærdet højere og højere.

Sådanne tabeller findes også for danske kommuners indsatser. Straks ville man som borger i Frederikssund se på, hvor i tabellen vi mon ligger. Scorer vi 1. pladser i Frederikssund eller måske bundplaceringer?  Bliver vore betroede skattepenge forvaltet på bedste vis? Kan vi lære noget af andre, til fælles gavn?

Da denne statistik er meget omfattende vil jeg i denne omgang blot berøre et par placeringer.

Husk vi i Danmark har 98 kommuner. Placeringerne gælder for 2011.

Infrastruktur.

Selvom vi har S-bane ligger vi på en 88. plads. Ikke imponerende. Vi mangler motorvej til Frederikssund, en S-station ved St. Rørbæk for at få gang i udviklingen i Vinge,  og ikke mindst en ny forbindelse over Roskilde Fjord, før kan vi rykke langt op i tabellen. Disse ting har vi til dels ikke selv nogen reel indflydelse på,  og det er jo altid belejligt med med en god forklaring.  Byrådets modige beslutning, trods voldsomme protester, om at anbefale en ny bro med brugerbetaling,  hvor den gamle bro skal forblive ‘gratis’ er modig, og det eneste realistiske i disse tider. Uanset, hvor uretfærdigt det kan forekomme så favoriseres ingen -  pædagogikken passer, ikke sandt?
For den gode ordens skyld skal nævnes at Frederiksberg Kommune ligger som nummer et. Så Frederikssund Kommunes placering er selvom den er ringe ikke helt fair i sammenligning med en fuldt udbygget kommune som Frederiksberg.

Erhvervsvenlighed

Det som kan give en kommune fremdrift er at finde de rette vinde og rigge sejlene til så man kan få medvind og fart i skuden. Erhvervsvenlighed er en kategori for sig selv, og her ligger Frederikssund som nummer 59. I laveste halvdel. Ikast-Brande kommune, Venstre ledet,  vinder guldet. Borgmesteren i Ikast-Brande siger “Vi har fighterånden og kæmper videre og synes faktisk det er rigtig, rigtig sjovt.” Kære Frederikssund kommune, tag til Ikast-Brande, der er ikke langt, kopierer deres ‘træningsprogram’ og kom i gang. Her burde virkelig satses massivt, gør arbejdsgange lettere, hurtigere og mere smidige, vis en ægte imødekommenhed over for nye virksomheder, gør det langt lettere at have domicil i Frederikssund. Her et eksempel til efterlevelse:
Et par uger – det er den tid, der går fra virksomhederne i Ballerup henvender sig med en byggesag i kommunen til de står med en afgørelse i hånden. Hvor lang tid går der i Frederikssund?

Det kan bare ikke gå for langsomt, for nye arbejdspladser, nye borgere skaber dynamik, forbrug til gavn for vort handelsliv der har rigeligt med problemer at kæmpe med. Giv dem en hjælpende hånd. Når det rygtes at i Frederikssund er der de bedste betingelser for erhvervslivet kommer ‘kunderne,’ flere næringsdrivende, for sådan virker et frit marked.

I 9 ud af 11 kategorier ligger Frederikssund i den laveste halvdel af feltet.

Tal kan være kedelige så jeg stopper her for denne gang. Men statistikker og tal  er ikke desto mindre indikatorer for en god forvaltning af vore fælles midler, og her kunne man absolut godt ønske sig flere sportsmindede  ‘idioter’ i Frederikssund der absolut insisterer på at ville springe over, hvor gærdet er højest og stræbe efter flottere og højere placeringer. Det ville nemlig komme alle borgere til gavn.