Frederikssund Kommunes varemærke! Kender du det, eller findes det ikke?

Har Frederikssund Kommune et varemærke?

Læserbrev: http://frederikssund.lokalavisen.dk/har-frederikssund-kommune-et-varemaerke-/20151230/laeserbreve/712309867/1255

“Frederikssund er en soveby.” ” Frederikssund har I andet end Vikingerne?” Frederikssund, der hvor S-toget har endestation.’

Når man fortæller man kommer fra Frederikssund høres sådanne udtalelser. I loyalitet med vor dejlige kommune skal man skal derpå straks i gang med at forsvare vores kommune. for der er rigtig meget at forsvare, - og være stolt af.

Hvad kan der gøres ved det? Hvad har man gjort i andre kommuner for at skabe sig et positivt image?

Frederiksberg Kommunes brand er: Frederiksberg – "Hovedstadens grønne hjerte." Indikerer pulserende grøn bevidsthed og energi. Enkelt, kan huskes, er positivt. Ballerups - "Vi satser på mennesker." Endnu bedre.

Hvad kunne så være Frederikssunds varemærke - udover vikingerne? At brande et produkt og en virksomhed kræver en indsats, sådan er det i erhvervslivet, men en dygtig branding kommer til at give overskud i form af trofaste ‘kunder,’ at det rygtes at produktet er godt. Det som er så vigtigt  - “varemærkeloyalitet.”

Den gode nyhed er, at det ikke behøver koste noget (særligt)

‘Folket’ er på Facebook, og Facebook er 'gratis.' Sorø Kommune har grebet lejligheden til at nytænke den traditionelle bosætningskampagne og inviterer til borgerinvolvering og viral spredning af skæve film og borgerportrætter. Det kræver benarbejde, og flittig opdatering med nyt og spændende. Her kunne frivillige byde ind.

Frederikssund Kommune er ikke på facebook. Kommunikationsafdelingen i Frederikssund Kommune består nu af 5 fuldtidsstillinger, kom igang! 

Turistbureauet og Frederikssund Erhverv, der får et solidt årligt tilskud fra kommunekassen,  er ikke på facebook. I artikel i Lokalavisen udtaler direktøren for Turisme at man meget gerne vil nå bredere ud i København. Et provokerende spørgsmål? Hvilket årti befinder de sig i? Facebook er en del af den palet der skal bruges i promoveringen af vor kommunes herligheder.

Banen er sådan set kridtet op. Byen Vinge har en facebookgruppe, hvor der lægges nyheder og små appetitvækkere ud - og det virker. Den ‘private gruppe’ Frederikssund Vores Kommune oprettet af Charlotte Drue,  har over 3300 følgere. Vækst-Team Frederikssund har over 600 følgere. Hvor svært kan det være?

Nuvel, det går trods alt meget godt med kommunens positive udvikling, men hvorfor ikke sætte turbo på, når indsatsen ikke er omkostningstung? Den ekstra udgift der følger med flygtningene der er tildelt kommunen gør det bare endnu mere presserende der kommer gang i væksten. 

Jeg har mødt argumentet, “Når kommunen lancerer noget skal det bare være i orden fra begyndelsen for ellers hagler kritikken ned over os.”  Hvornår er et produkt “i orden” ved lanceringen? Gennem brug i betaversion kan der foretages justeringer, og gradvist når man det optimale. Vigtigst, man har vist den gode vilje ved at komme igang - husk der vil altid være borgere der brokker sig uanset hvad. Lad det ikke være en undskyldning, for så lader man mindretallet hæmme en god og nødvendig positiv udvikling.

Kommunikation som giver mening - eller er det blot ord

Kommunikation som giver mening - eller er det blot ord

https://sn.dk/Debat-Lokalavisen-Frederikssund/Kommunikation-som-giver-mening-eller-er-det-blot-ord/artikel/1250767

I juni måned blev en ny kommunikationschef ansat i Frederikssund Kommune

På kommunens hjemmeside siges i; “spidsen for den styrkede afdeling får vi en yderst kompetent kommunikatør, der har stor erfaring både med at omsætte strategi til handling, og som kan hele paletten med at skabe et stærkt setup af såvel kommunens interne som eksterne kommunikation. Ting der lægges vægt på i vores nye kommunikationspolitik” og videre “(kommunikationschefen) har stor erfaring med kommunikationsrådgivning, sociale medier og medietræning, lige som han er mangeårig redaktør af nyhedsbreve, årsberetninger og hjemmesider.”

Super!

Nu er der så gået næsten 5 måneder. Så er det jeg spørger ganske ydmygt. Hvornår begynder der at ske noget?

Da Undervisningscenter Frederikssund blev bebudet lukket kom det som en overraskelse for brugerne der intet havde hørt før den 4. november. Byrådsmedlem Jesper Wittenburg beklager manglen på information.

Infomøde om Vinge for berørte borgere fandt sted den 18. ds. Flere berørte borgere har intet hørt om dette møde, herunder undertegnede.

Jeg har om nogen været fortaler for at byrådsmøder kommer til at være tilgængelige på nettet, såkaldt streaming, og har sendt forslag ind om, hvordan denne service kunne ydes borgerne på en økonomisk meget rimelig måde. Får intet svar.

Hvorfor har Frederikssund Kommune ikke en facebookprofil? Flere tusinde frederikssundborgere er på facebook.

“Om sit nye job siger kommunikationschefen, ‘at det især er kommunens ambitioner om at forstærke kommunikationsindsatsen der tiltrækker ham.’”

Man kunne få den grumme mistanke at den nye kommunikationschef møder intern modstand i administrationen siden det går så langsomt?  Hvad farligt er der f.eks. i at byrådsmøder kan ses på nettet? Eller at borgere informeres i god tid.

Er de flotte ord på hjemmesiden blot - ord?


Mit svar på kommunaldirektør Ole Jacobsen læserbrev 30.11. http://frederikssund.lokalavisen.dk/kommunikationsindsatsen-er-styrket-/20151130/laeserbreve/711309889/1113 som svar på ovenstående:

Tak til Ole Jacobsen for svaret som er værdsat. Selvfølgelig skal basis for kommunikation være i orden og skematiseret. Er sikker på det bliver 'professionelt,' hvilket ofte er det ord der benyttes for at forklare at det går langsomt, og bliver rasende dyrt. Med det seneste jobopslag, hvor kommunen søger endnu en kommunikationskonsulent kommer organisationen til at bestå af 5 medarbejdere der ugentligt skal bruge ca. 185 timer på at forbedre kommunikationen. Om måneden ca. 800 timer. Der kan altså skrives og oplyses ganske meget med det tidsforbrug. Vi kan som følge heraf forvente en 'syndflod' af information og kommunikation? Gad vide om vi kan kapere al den flid? Mange kommuner er på facebook. Var inde og se på Roskilde Kommunes side som er ganske enkelt opbygget, oplysende og søndag havde opslag om stormen Gorm og hvad man forberedte for at imødegå skader. 5085 borgerne har tilmeldt sig siden. Sådan kan det gøres, enkelt, ligetil. Er det 'professionelt'? Et fortolkningspørgsmål, men det er dog en side der ikke kan koste mange ressourcer at vedligeholde, da den indeholder de emner der lige p.t. er aktuelle. Hvor lang tid tager det at lave en facebook interesseside? - cirka 2 minutter, sværere er det ikke. De 5 medarbejdere har 800 timer om måneden, mon ikke der kan afses nogle timer til det projekt. Udover jeg gentager min forundring over at noget så væsentligt som byrådsmøder ikke er tilgængelige på nettet som det er tilfældet med stadig flere kommuner, her et ekstra forslag som de mange kommunikationsmedarbejdere kan arbejde med til oplysning af'masserne' om kommunens fortræffeligheder. Se på Gentofte Kommune og deres magasin 'Gentofte Lige Nu' en borgeravis der kommer 11 gange om året i 33000 eksemplarer og som indeholder alt nyt om byggeplaner, projekter mv. Avisen redigeres og skrives af kommunens medarbejdere. Mit indtryk er, at den er populær, værdsat og bliver grundig læst. Vi skal passe på med ikke at gøre enkle ting komplicerede, 'professionalisere' alt, for nogle gange er det bare enkelt.

Sov sødt lille Jumbo! Handelsliv og kommunal støtte

Hvem sover Tornerosesøvn? 

Peter Thinghøj har et ‘opråb’ i avisen om hjælp til handelslivet. (Se det her: http://frederikssund.lokalavisen.dk/3-aar-spildt-/20150827/laeserbreve/708279791/1051) Om alle de møder man har afholdt, og om den ‘hjælp’ man har fået af FETC (Frederikssund Erhverv og Turist Center).

Et velbesøgt møde i Elværket i samarbejde med LOF Frederikssund om netop byers handelsliv blev også stablet på benene. Alle var begejstrede - nogle dage - for efterfølgende at måtte erkende at der er kæmpe forskel på begejstring og så handling.

Peter skriver i sit indlæg at “forsøg på at få FETC til agere på vores vegne over for kommunen blev afvist, og henvendelser til politikerne førte ikke til noget. “

I samarbejdsaftalen mellem Frederikssund kommune og FETC nævnes der ellers at:

“i kraft af, at kommunen har lagt en væsentlig del af sin udvikling og servicering inden for erhverv og turisme hos FETC, ligger det i naturlig forlængelse heraf, at FETC løbende bidrager med udspil og oplæg til Erhvervs‐ og Arbejdsmarkedsudvalgets politik‐ og strategidrøftelse.” Endvidere:

“FETC skal bidrage til markedsføring af Frederikssund kommune, således at kommunen i den lokale, regionale og internationale bevidsthed kommer til at fremstå som en interessant lokalitet og turistdestination i Danmark og i Hovedstadsområdet.”

I 2009 modtog FETC et kommunalt tilskud på Kr. 3.320.50. Det beløb er uden tvivl ikke blevet mindre siden. I 2014 har man nu slået beløbet sammen i en pulje der hedder Turisme/Erhvervsservice og iværksætteri og som var cirka 7.000.000.

I referat fra FETC’s generalforsamling 2013 blev der stillet spørgsmål om “der er en strategi for Gågaden/Detailhandlen?” der blev svaret som følger:

“Vi ønsker alle et stærkt handelsliv i alle fire bycentre i kommunen. Men det er ikke FETC der kan løfte denne opgave, men vi kan understøtte. Det vil altid være op til indehaverne af de forskellige forretninger at gå sammen og skabe liv i byen. Vi oplever en meget splittet detailhandel specielt i Frederikssund hvor det har knebet gevaldigt med at få de enkelte forretningsindehavere til at interessere sig for Handelsudvalget, det er præget af meget stor udskiftning og det er de samme ildsjæle der hele tiden må holde for.”

Andre Wilhelmsen fra FETC har tidligere her i avisen tordnet netop mod denne formodede mangel på fælles front hos butiksejerne.  Jamen, så må man samarbejde med de ‘ildsjæle’ der brænder for sagen og lade de andre sove videre. Det kunne jo være at en god ‘markbrand’ vækkede flere.

På generalforsamlingen fremførtes også at mange opfattede FETC som “‘lukket for den lille mand’” og der ikke gøres nok for de små virksomheder.”

Er FETC kun interesseret i store virksomheder? Hvis vi vil have flere ‘store’ virksomheder til at slå sig ned i kommunen er et levende, driftigt handelsliv et meget vigtigt parameter for nye medarbejdere, og bosættere, i disse virksomheder. Ergo de små må ikke overses, negligeres.

Nu spørger jeg i min store naivitet. Hvad får vi for de mange kommunale støttekroner til FETC når man således blot skubber et presserende problem tilbage i hovedet på de som er ‘ildsjæle’ og kæmper for det lokale handelsliv?

Jeg er helt på det rene med at kommunen ikke skal yde direkte støtte til detailhandlen. Dog ville det være et nydeligt træk at være mere imødekommende, end det man umiddelbart oplever over for de problemstillinger dybt bekymrede forretningsindehavere fremlægger, og som de ikke selv er herre over. Skiltning, vejbelysning, bevillinger til udeservering mv.  

Det er imponerende hvad den frivillige organisation (altså uden massiv kommunal økonomisk støtte) Frederikssund Ny Initiativråd har formået at gøre for byen. Flagalleer, børneloppemarked, markedsdage mv. Er det bedre ikke at yde kommunal støtte for så sker der noget i jordhøjde??

Kontrol, kontrol, kontrol hvornår stopper det

Kontrol er godt - mere kontrol endnu bedre også i Frederikssund?

Vi er blevet så vant til at kontrollere og holde øje med at alle regler overholdes, at ingen længere sætter spørgsmål ved det.

Den digitale verden har gjort det umiddelbart lettere at udføre kontrol uden fysisk tilstedeværelse. Regneark, skemaer mv. lever helt deres eget liv og er ved at overtage det menneskelige aspekt. Mennesker reduceres til tal i kolonner der derpå sammenholdes med, hvad systemet hævder er normalt, og systemet spytter så de poster ud der afviger fra det vedtagne.

Har vi ikke glemt at spørge, hvad koster egentlig al denne kontrol? Ikke kun økonomisk, men ikke mindst ved at arbejdsglæde og kreativitet kvæles og reduceres til tal og kolonner. Disse kontrolmekanismer vil, dersom bremsen ikke knaldes i, komme til at koste os alt, fordi der ikke er mere at kontrollere. 

Samfundet i dag bygger på frygt for at nogle - udover måske politikerne - kan finde på at misbruge de offentlige midler. Der vil altid være nogen der kan finde på at udnytte ‘systemet’ til egen vinding, men langt, langt de fleste kunne aldrig finde på det. Dog indføres kontrollen for de fås skyld og rammer de uskyldige. 

Antallet af ansatte inden for Djøf-området er vokset med over 60 procent på ti år. 

   

Mens flere end 25.000 stillinger til blandt andet pædagoger, rengøringsfolk og gartnere er blevet nedlagt i den offentlige velfærd, er der opstået mange nye stillinger til økonomer og jurister. De seneste to år er der ansat over 900 flere jurister, økonomer og andre Djøf’ere i regioner og kommuner. Mon ikke også der er landet nogle stykker i Frederikssund Kommune? 

De seneste dage har jeg talt med venner om arbejdsglæde og deres job - et kendetegn har været at jobbet blot skal overstås netop, fordi de føler sig som tal på et regneark.

Da Nobelprisen i økonomi blev givet til Elinor Ostrom var det med begrundelsen. .Regler der påføres udefra eller i enstemmighed dikteres af magtfulde folk indefra har langt mindre lovmæssig gyldighed og sandsynligheden for at de brydes er større." 

At bureaukrater, hvor velmenende de end er, i detaljer skal bestemme den enkelte medarbejders gøren og laden, og gennem kontrol, og atter kontrol skabe en stemning af umyndiggørelse vil ikke føre til frie mennesker. Når mennesker ikke er frie vil der opstå modstand, og udefra påtvungne uforståelige regler vil med stor sandsynlighed blive brudt og omgået og det vil føre til en arbejdsindsats, og arbejdsforhold, som ingen kan være tjent med. Resultatet: Større sygefravær, mindre engagement, mindre omhyggelighed, mindre 'fortjeneste' for os alle som skattebetalere.