tirsdag den 9. november 2021

Hold Gryden i kog

 Hold Gryden i kog


https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/debat-hold-gryden-i-kog/


Frelsens Hær benyttede frasen ved indsamlinger til gavn for samfundets udstødte.  En jerngryde på stativ med aflåst låg skulle ‘holdes i kog’ ved næstekærlige borgeres møntindkast.

Palæets julekalender - 20.dec. - sn.dk - Halsnæs



Jeg har på anden vis forsøgt at ‘holde gryden i kog.’

Gennem læserbreve, debatindlæg på facebook kan man udtrykke interesse for vor kommune. Påpege udfordringer, fremholde forslag til mulige forbedringer.

Siden 2018 har jeg belastet læsere med ca. 85 debatindlæg i trykte medier. På facebook langt flere.

Tak for muligheden af at komme til orde. Undskyld, - hvis nogen har følt sig irriteret: Heldigvis har vi friheden til at sortere. Håber nogle af tankerne var brugbare..

40 trykte debatindlæg i 2021. Jævnt fordelt over året. Ikke kun i valgets slutspurt.  


Det ser ud til mange lokalpolitikere først har noget på hjerte de sidste uger op til et valg. Det er bemærkelsesværdigt. Har man ikke haft noget på hjerte i den forgangne tid? At inddrage borgerne i god tid kan aldrig skade? 


mandag den 1. november 2021

Små og mindre virksomheder skaber vækst. Ikke i Frederikssund, hvorfor?

 Små og mindre virksomheder skaber vækst. Ikke i Frederikssund, hvorfor? 


https://www.sn.dk/frederikssund-kommune/debat-smaa-firmaer-har-de-det-aabenbart-svaert-i-frederikssund/

Kommunen spiller en nøglerolle når der skal sikres gode rammevilkår for lokale virksomheder. Virksomhederne er i store træk grundlaget for kommunens økonomi. Derfor trænger erhvervsvilkår til at få større opmærksomhed.

Vi skal være glade for de store virksomheder der har domicil i Frederikssund Kommune og som fortsat skal have gode muligheder for vækst, skabe flere jobs

Små og mellemstore virksomheder udgør hele 99% af alle landets virksomheder. Det er her jobs skabes og væksten kommer. Foreningen (SMV) Små og Mellemstore Virksomheder i Danmark har udarbejdet en analyse over hvilke kommuner der passer godt på deres mindre virksomheder. 91 kommuner deltog.

Hvordan ligger Frederikssund Kommune i det ‘tilfredshedsbarometer?’ Frederikssund på plads nummer 90. Kun en plads fra sidstepladsen. Pinligt, ikke sandt? 


Undersøgelsens 6 kategorier har 32 underpunkter. Inddelt i Bund, Midt, Top. 


Her scorer Frederikssund 23 Bundplaceringer. 5 Midtplaceringer. 2 Toplaceringer. 2 uden besvarelse. 


Vi er positive og ser på de 2 i top:

- Dækningsafgift for forretningsejendomme som er 0.

- Udlicitering til private virksomheder.

Der er for mange bundplaceringer til at nævne dem alle. Blot 2 ud af de 23  der undrer: 


- Andelen af kommunens udbud der er tilpasset små og mellemstore virksomheder. 

- Kommunens støtte og hjælp til at etablere og drive virksomhed. 


Det virker besynderligt. Vi har foreningen Frederikssund Erhverv der modtager kommunal støtte. Er FE kun for større virksomheder?  Hvilken gavn har små og mellemstore virksomheder af FE? Det er trods alt hos disse der skabes mest vækst og flest jobs. Overses mulighed for jobs og vækst også i de små lokalsamfund? Lever FE op til deres forpligtelse eller mangler der en præcis formulering når det drejer sig om mindre virksomheder?

 
Ikke at gøre noget ved udfordringen er uklogt.
.Big-Business Growth Strategies Small Business Can Use | SMALL BUSINESS CEO
Related Posts with Thumbnails