http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20090929/VALG/200100566/1025
onsdag den 30. september 2009
To Socialdemokratier i Frederikssund?
http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20090929/VALG/200100566/1025
tirsdag den 29. september 2009
Fribytteri og Venstre politik
søndag den 27. september 2009
Kæmp blot videre!
J�rgen Olsen - 26-09-2009 22:02
fredag den 25. september 2009
Frit madvalg - kan give sure opstød!
§ 16 a. Der skal i alle daginstitutioner omfattet af § 19 tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre kan medbringe barnets frokost hjemmefra mod en reduktion i forældrebetalingen, jf. § 32, stk. 2, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunalbestyrelsen vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet et frokostmåltid efter stk. 1.«
Det er muligt jeg i det følgende har nogle vurderinger der ikke holder vand, men overordnet set vil det kunne ende som følger:
En medarbejder på institutionen skal udarbejde en daglig liste over, hvem der har accepteret dagens måltid, holde orden på sedler fra forældre med godkendte lægefaglige undtagelser, skrive på lister så forældrebetalingen kan reduceres. Listen sendes til den kommunale administration, hvor endnu en medarbejder, sandsynligvis flere, behandler listerne og derpå kan opkrævningsproceduren igangsættes. Nogle forældre opdager imidlertid en fejl eller to i den månedlige opgørelse. Klager indsendes til institutionen, de drøftes her med den ansvarlige, der udarbejdes skriftlig forklaring - den sendes videre til Kommunen, der derpå skal vurdere klagen og så påny en revideret opkrævning, - hvis altså borgeren har ret.
Jeg synes godt nok, at det er triste udsigter, og jeg kan godt nok se problemerne tårne sig op i horisonten. Med forældrene og deres forventninger, med institutionernes dagligdag, som bliver afhængig af madudbringning, madtilberedning og ekstra administration, med den faglige indgangsvinkel til sund kost og madpolitik. Må jeg byde rigtig meget velbekomme!
Dette kan vise sig at være endnu et problem der påføres, kommunen, og derved borgeren, udfra de bedste hensigter.
Det er muligt, at jeg er for pessimistisk. Det er muligt, at det hele løser sig. Men erfaringen viser trods alt, at når Staten overtager en del af den rolle som borgeren selv burde forvalte, og dermed videregives aben til kommunerne, der så lovmæssigt skal involvere sig i forhold, der i bund og grund burde være borgerens -forældrenes- eget ansvar så kan det med stor sandsynlighed medføre utilfredshed og i hvert fald ikke mindre bureaukrati, og dermed heller ikke mindre skat.
Det personlige ansvar tilbage til borgeren! Se det er ægte frihed!
Jørgen Olsen,
byrådskandidat for V. http://j-olsen-paavalg.blogspot.com/
onsdag den 23. september 2009
NY BY - på et hængende hår!
søndag den 20. september 2009
At trække i den rigtige retning
lørdag den 19. september 2009
Samarbejde fremfor noget andet
Jørgen Olsen, V-byrådskandidat www.j-olsen-aavalg.blogspot.com
J�rgen Olsen - 18-09-2009 19:04
tirsdag den 15. september 2009
Hvem har ikke troet på Frederikssund Hospital
torsdag den 10. september 2009
Biblioteker og prestigebyggeri
onsdag den 9. september 2009
Idræt og kommunalpolitik
Der er flere grunde: Som der gøres opmærksom på er der brugt ca. 3.7 millioner på motionsanlæg og stier som meget få benytter. Politikerne har ikke gjort det ud fra ond vilje. Såvel Grethe Olsen, SF Morten Skovgaard K, Tina Tving Stauning S, og de øvrige der har stemt for har virkelig været overbevist om her gavnede de borgerne. Det må være dejligt sådan at vide, hvad der gavner borgeren og så have en pengekasse, (borgernes egne skattepenge) man kan øse af for at demonstrere sin velvilje, og omsorg for borgerens sundhed. Det må skabe en selvforstærkende dejlig godhedsfølelse.
Men hvorfor ikke overlade det til de eksisterende idrætsklubber og foreninger, der jo har medlemmerne og derfor ved, hvor 'skoen trykker' at give anbefalinger til forbedringer, og være villig til at imødekomme dem når argumentationen er i orden. 3,7 millioner er trods alt en slags penge.
På den måde viser man at det private initiativ, og ikke en offentlig vurdering, er langt at foretrække. Der er så mange frivillige i klubber og foreninger der brænder for deres idræt eller interesse, og gennem deres engagement sprudler mange af disse foreninger med masser af gode ideer som er baseret på netop medlemmernes behov og ønsker, men som ikke kan opfyldes fordi pengene der burde kanaliseres til dem er brugt på forkromede kommunale anlæg ingen gider benytte.
Men vil der så ikke komme en sand syndflod af ansøgninger fra foreningerne? Jo, og heldigvis for det!
Det viser at borgerne endnu ikke har glemt det nære samfund, og det er et sundhedstegn, i mere end een forstand, at borgerne er så optaget af at skabe bedre idrætsforhold. Flere unge vil kunne blive involveret i klubarbejdet, fordi forholdene er gode, og de bedre resultater vil gøre opmærksom på Frederikssund som også en idrætsvenlig kommune, ved at det er idrætsklubberne og foreningerne der får midlerne fremfor politiske monumenter ingen gider benytte. Tænk hvis Frederikssund kunne få en idrætsudøver der blev Danmarksmester, Europamester eller endog verdensmester som Allerød oplevede fornylig. Hvilken reklame for kommunen, som ville kunne tiltrække andre der viser initiativ og dynamik.
At sportsmænd springer over hvor gærdet er højest er forståeligt, men at politikere også gør det er ganske simpelt idiotisk, og det gør de med den anførte idrætspolitik.
tirsdag den 8. september 2009
En motionskur - udlicitering.
søndag den 6. september 2009
Driftsforbedringer eller besparelser
Driftsforbedringer eller 'besparelser'
At Venstre skulle have vælgerfrygt som Ole Søbæk skriver, er lidt letkøbt og for nemt at hævde. Vælgerfrygt er når man ikke tør sige det der skal siges, som Jørgen Bech gør. Det har Venstre sagt rigtig mange gange, men er blevet obstrueret af andre partiers vælgerfrygt og af det som politik også er nemlig "det muliges kunst." Derfor er et ægte systemskifte vigtig for Frederikssund så der kan komme optimisme, glæde og iderigdom i politikken og for fremtiden.
Optimisme og glæde fremmer virkelysten og gør, at kommunen bliver attraktiv for erhverv og nye borgere.
Det grimme ord 'besparelser' er efterhånden, hos nogle et synonym, for den borgerlige regering. Meget forkert. Ved at give valgmuligheder for borgeren, som især Venstre er fortaler for, kan der tværtimod komme et overskud på mange områder der hidtil har været fastholdt i kommunalt regie. Det er da positivt og dejligt, tænk at kunne vælge frit. Det skaber dynamik hos udbyderne og nytænkning hos kommunale institutioner, som igen er positivt.
I den private økonomi er der mange der her i krisetiden har måttet foretage omlægninger og har revideret deres forbrug, og budgettet er måske kommet i balance. Det har været hårdt, men den stolthed der følger med selv at have klaret et problem er ganske uvurderlig og innovativ. Det samme kan en kommune gøre, vi er jo blot en kæmpehusholdning, hvor en ansvarlig ledelse må skære igennem og føre 'huset' ud af et midlertidig problem.
Når det er sket, selvom det måske har gjort ondt, kommer stoltheden og selvstændigheden og dynamikken tilbage for fuld kraft, som en hovedrepareret motor.
Ansvarlig ledelse og politisk mod er medicinen, som kan være bitter, men nødvendig.
Løsningen kræver mod, har borgeren den? Ja, når det drejer sig om egen økonomi, så har mange vist mod, hvorfor så ikke også kommunalt?
Jørgen Olsen
Skal debat være i det skjulte?
Skal debat være i det skjulte?
Kommentar til artikel på lokalavisen netside:http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20090904/VALG/471234671/1025&FromPost=1&#comments
Jørgen Olsen, byrådskandidat for Venstre.
Lektien fra amerikansk politik
Hvad kan vi lære af amerikansk politik?
Mike Huckabee, en af de republikanske kandidater som præsident i 2008 sagde under en tale i Iowa følgende:
”Vi er tvunget til, at have et retfærdigt skattesystem, så enkelt, at selv en 7 årig, som har en limona-debod ved vejkanten kan forstå det.”
Enkel politik er ikke lig med uklog politik.
Politikere i USA er berømte, nogle siger berygtede, for deres evner til ’one liners,’ et kort præcist principprogram. Opgaverne bliver ikke gjort mere indviklede og intellektuelle end de behøver at være. I citatet af Huckabee udtrykkes essensen af amerikansk demokrati og politik. Det personlige initiativ, forretningssans, virkelyst, pionerånd, selvstyre, enkel administration og at værdien af egen arbejdsindsats selvfølgelig tilhører skaberen af denne indsats. Ganske smukt. Udtrykker danske po-litikere sig lige så enkelt? Som oftest ikke. Hvis de gjorde ville de blive beskyldt for at være over-fladiske, uintelligente, populistiske, urealistiske og for at fremme egocentricitet af ’bedrevidende’ journalister og såkaldte eksperter. Uha, uha.
Vi kan være stolte af, at have en statsminister, og andre ledende politikere i Venstre, som forstår, at holde en tale med tydelig argumentation og en oprigtig anstrengelse for at leve op til de personlige frihedsidealer som Venstre står for, med gyldig hensyntagen til den muligt gennemførlige politik.
En stadig strøm af afstemninger og valg giver lyst til større personlig virkelyst.
USA befinder sig konstant i en valgkamp. Præsidenten hvert 4. år. Nomineringen til næste præsidentkandidat starter i god tid. Medlemmer i Repræsentanternes Hus er på valg hvert 2. år. Senatorerne hvert 6 år, dog på forskellige tidspunkter, 1/3 del af gangen. Der er guvernørvalg og valg af lovgivere i de enkelte stater. En række kommunale afstemninger, ikke kun som politikere, men også som embedsmænd, f.eks. dommere, sheriffer, skole- kirkefolk, brandkorpset, vandforsyningen og så videre.
For os kan det måske forekomme noget voldsomt med alt den stillingtagen og stemmeafgivelse. Dette må siges at være nærdemokrati i ordets bedste betydning. Nogen har måske lidt svært ved at se dette i nutidens Venstre politik grundet centraliseringer og store enheder. Et af de positive udbytter af de mange muligheder for at gøre sin demokratiske indflydelse gældende i USA er, at alle der vil kan få indflydelse, og stille sig til rådighed for sit lokalområde. Et andet er, at politikere og embedsmænd konstant mindes om deres ’tjenerrolle’, valgt som de er til gavn for den enkelte borger. Ydermere tjener det som en beskyttelse mod eventuelle politiske ’overgreb’ fra øvrighedens side. Som en sikkerhedsventil kan en gruppe borgere nemlig selv stille forslag til lov og kræve det afprøvet af vælgerne. Det er vidst ikke set i Danmark, hvor alt skal kanaliseres gennem partiapparater. I mange tilfælde især i sager, hvor f.eks. ekspropriation, og øvrige indgreb i privat ejendomsret, har været forsøgt gennemført, har borgere benyttet sig af denne mulighed i forfatningen.
Dette betyder, at den amerikaner, som virkelig ønsker at udfolde sig i personligt initiativ og virkelyst, er grundigt oplært og som en selvfølge er frisk på nye udfordringer og karrieremuligheder. I Danmark er vi vel nok mere bundet af vores personlige fagområde og traditionen med at søge ’tryghed’, ’velfærd’ frem for det måske mere usikre selvstændige. ”Uha er det nu ikke farligt, vi ved hvad vi har, og får af Staten!”
Selvstyretanken i Danmark har svære vilkår under en sådan ’kærlig’ statslig omfavnelse. Her kan mindes om et berømt citat af henholdsvis Barry Goldwater, republikansk præsidentkandidat i 1964, og den senere præsident Gerald Ford, ”Den regering der er stærk nok til at give dig alt du har behov for er også stærk nok til at tage alt fra dig igen.”
At overlade sit liv, ejendom og virkelyst til en regeringskontrolleret administration er et skrækscenarie for amerikanere. Det ser vi da heldigvis ikke tendenser til i Danmark?! Det er også grunden til at så utroligt mange amerikanere er dybt involverede i frivilligt hjælpearbejde. De behøver ikke en lovmæssig bundet dagsorden for at gøre en indsats for de svageste i samfundet. Som en del af deres historie fra pionertiden ligger det i dem, at selvfølgelig skal man hjælpe sin nabo som er i behov. Dette er fra hjertet og ikke dikteret ved et lovmønster, som bureaukratisk skematiserer hjælpen i detaljer, intervaller og minutter, men lader hjælpen udspringe af måske kristen næstekærlighed. Det er vel ikke så tosset endda.
Partier, partiapparater og offentlig støtte.
Nu skulle man tro, at med alle disse afstemninger ville partiapparaterne i USA være i totalt ’overophedning’ med en gennemorganiseret struktur, strømliniet propaganda og et stort korps af partibureaukrater. Så langt fra. Der er ganske vist partier i USA, men vel kun 2 af betydning, Demokraterne og Republikanerne. Disse partiers partiapparater er kun i omdrejninger op til store valg, og opløses på det nærmeste så igen.
Borgere slutter sig sammen og præsenterer og arbejder for forskellige kandidater når tiden er inde til det. Disse kandidater er så godt som altid selvfinansierende, de fører valgkamp for egne midler, og gennem donationer fra sympatisører. Den kandidat der kan tilveje-bringe den største kampagnepengekasse har også en større chance for at opnå valg. Det kan forekomme ’ulækkert’ set med danske øjne, hvor alle jo skal have lige vilkår, som så ofte betyder offentlig støtte. I USA, hvor det frie initiativ og kapitalistisk ihærdighed, flid og dygtighed altid bliver beundret, ’The American Dream’, er deres fremgangsmåde naturlig og selvfølgelig.
Mange af disse kandidater er altså villige til at ofre store dele af deres formuer for at opnå valg, ikke støttet af en statslig valgpuljeordning, som vi ser i Danmark. Ingen offentlige foderkrybber til rådighed for organisationsbureaukrater, pampere og ideologiske frasemagere. Frivillighed og en beundringsværdig entusiasme og ildhu præger tilhængerne af en kandidat. Er det så usundt? Selv den fattigste amerikaner opfatter det som ganske naturligt, beundrer og tror selv på deres mulighed for at opnå ’The Dream’. Det betyder at partiklasser, næsten ikke eksisterer. Det kan undertiden være svært at se forskel på Demokrater og Republikaner, man kæmper altså ikke om, vedtagne ufravigelige ideologier, men om vælgerne.
Ideologier kan betragtes som menneskefjendske begreber, der tværer det enkelte individs personlighed ud og nemt gør mennesker til magthavernes, chefideologens, bytte. Det har ofte været Europas svøbe, og var en af grundene til den massive udvandring fra Europa. Principperne for den enkeltes frihed går forud for ideologi i USA, og derved er amerikansk politik altid omstillingsparat. I Danmark kan den modsatte tendens tydeligt ses hos partier især på venstrefløjen. Venstre har en stadig forpligtelse til at kæmpe mod alt, der går selvstyretanken og fundamentalistiske dogmer imod.
Demokratiets begrænsninger. Hvorfor?
Demokratiet kan blive til flertallets tyranni. Thomas Jefferson, en af USA forfatnings tænkere, ville helt bevidst undgå et rent demokrati, for at beskytte det enkelte individs personlige frihed. Hans berømte sætning ”Den regering er bedst, som regerer mindst.” afspejler dette. Ved det absolut gennemførte demokrati åbnes der for mulighed for at stemme sig til borgernes penge og ejendom. Ved at give efter for, og lade sin politik bestemme af det populære, det der er oppe i tiden, det der lige nu giver stemmer, det ’meningsmålingerne’ indikerer, bliver frugten der høstes et flertals-tyranni. Der vil skabes en tendens til at ende i velfærdsstater, flere krav til det offentlige og dermed stadigt højere skatter, noget som igen vil svække borgerens frihed.
En offentlig fordelingspolitik og tilskuds- og planøkonomi, med omfattende kontrol og papirvælde i et stadigt voksende ufrugtbart erhverv vil uundgåeligt blive resultatet. Ingen bliver tilfredse, for nye krav bliver ’opfundet’ og skal honoreres. Men det er jo heldigvis ikke noget vi ser i Danmark eller EU?! Vores offentlige administration er jo ikke voksende?! Vel!
Det er derfor The Bill of Rights, i den amerikanske forfatning, der fastslår den enkeltes rettigheder mod demokratiets flertalstyranni stadig er efterlignelsværdige for ethvert demokrati. Despoters hovedfjende er privatejendommen, og ytringsfriheden ’My home is my castle.’ Trænger vores Grundlov ikke til at blive strammet op på visse lidt uklare områder? Mangler vi måske ikke nogle af de berømte ’Amendments’?
Hent inspiration i USA, frem for skrækbilleder.
Amerikansk politik er utroligt fascinerende, der er hele tiden overraskelser. En uudtømmelig guldgrube for frihedsorienterede mennesker i såvel historiske som nutidige begivenheder. Vi kan lære meget af amerikansk politik og historie og vel også vice versa, men ofte er vi særdeles kritiske overfor vore venner og påvirkes måske negativt af alt det, som er svært at forstå med danske øjne, fordi vi ikke altid er bevidste om, hvor udstrakt geografisk USA er, om den demografiske sammensætning, om kultur og så videre. Men ville Danmark være det vi er i dag uden USA og de ofre i menneskeliv som landet har ofret, og ofrer, gennem blodige krige for også vores frihed?
De kommende måneder vil oprulle et betagende drama, med nomineringen af de kandidater der skal kæmpe om præsidentposten i 2008. For de af os, der er gamle nok, vil visse valgkampe altid stå som noget ligeså nervepirrende som en afgørende fodboldkamp om mesterskabet. Vil den undertipede eller favoritten være nærmest målet? Overraskelser er ofte set.
Den mest ’foragtede’, i Danmark, ’2. rangs et eller andet’, har vist sig at være en af de mest positivt resultatskabende. Den mest beundrede og feterede, og måske Nobelprismodtager, har vist sig, på længere sigt, at være en katastrofe for den frie verdens sag. Hele showet med nomineringerne er folkefester og selv med en dansk ’kølig overbærende distance’, bedreviden og arrogance, må det gibbe i selv den mest USA kritiske tilskuer over disse eksplosioner af fest og glæde over et demokratisk system vi kan lære af og skylder meget.
Indlæg i Venstrevikingen september 07.
Jørgen Olsen