Ulovligt opsatte valgplakater!

Om de som satte plakater op før tid og de plakater der hænger ulovligt!

Tak for spørgsmålene som er meget relevante og principielle. Jeg var til vælgermøde i Skuldelev mandag aften, det regnede pænt, mødet sluttede ca. 22.00 og på vejen hjem til Frederikssund, St. Rørbæk, observerede jeg flere ophængte valgplakater, som altså ikke var der da jeg kørte til Skuldelev. På Kronprins Frederiks Bro var et hold i gang med at hænge op på lygtepæle, og der hang rigtig mange allerede på Færgevej, Roskildevej. Så du har fuldstændig ret, i at mange kandidater og partiforeninger har set stort på reglen om, at ophængning først måtte finde sted efter midnat.

Disse partier, kandidater havde således sikret sig en rigtig god plads på bekostning af de mere lovlydige, eller måske mere af regnvejret afskrækkede kandidater.

Jeg har på et indlæg på min blog http://j-olsen-paavalg.blogspot.com/2009/10/nrdemokratiets-store-manifestation.html skrevet en lille artikel om det positive i at så mange plakater udsmykker Frederikssund Kommune. De er en manifestation af at nærdemokratiet er meget aktivt. For mit vedkommende var det en aktiv kamp allerede tirsdag formiddag da jeg gik i gang, for jeg måtte have en en høj stige med.

Jeg har fået, og søgt, nøjagtig oplysning om, hvor plakater må hænge, og der er derfor ingen undskyldning for at skille sig ud fra disse regler. Problemet er nok snarere at medhjælpere ikke er blevet orienteret ordentligt af 'bestilleren.' Jeg har også hørt det argument, at man godt måtte begynde fra kl. 21.00. Dette kan dog ikke bekræftes, og kan formodes at være en sædvane som der ikke er blevet gjort indsigelser imod før.

Hvorledes kommunens forvaltning har tænkt sig at tackle de ulovligt opsatte plakater vil jeg overlade til forvaltningen selv at svare på, men i bund og grund burde der gribes ind.

Er de 'lovbrydende kandidater' så nogle 'slamberter, hvis ugerninger derfor må falde tilbage på deres parti? De plakater jeg observerede viste kandidater som jeg ved er yderst engagerede og brænder for at gøre Frederikssund til et bedre sted at leve. At de så i dette tilfælde har været lidt for engagerede vil de nok beklage og lære af til næste gang. Men det irriterede da også mig at de ikke lige kunne vente de få timer til Kl.00.00. Man kan så kun fryde sig over, at de blev rigtig våde, og hvis de havde ventet kunne de have arbejdet i tørvejr.

Ellen Trane Nørby fra Venstre skriver i en lille klumme i Politiken 29.10 med overskriften "Utaknemmelig tjans i politik"

"Hånden på hjertet. Hvor mange af dine venner og bekendte ville frivilligt gå ind i politik? Ville du? Størstedelen svarer nej. De omkostninger ens familie betaler for at man går ind i politik er så store, at mange allerede stopper overvejelserne der.

Frygten for at den hashrygende teenager hænges ud, er ikke bare til stede. Den er overvejende. Lønnen er minimal og står i kontrast til den store indsats der skal lægges, hvis resultaterne skal nås. Desuden er en politisk karriere forbundet med en moralkodeks der ligger højt over det de fleste stiller for sig selv. Politikere skal være renere end sne.".................................

Hun fortsætter: "Er det her så et tudekiks-indlæg for at mele egen kage eller en kritik af de nuværende kommunalpolitikere? Nej, for det er lysten der driver politikere. Men høj-moralen og janteloven afholder mange fra at kaste sig ud i politik, og får mange politikere til at overveje om det er indsatsen værd. I sidste ende betyder det, at vi som vælgere får et indsnævret felt at vælge imellem. Vi får kort sagjt ikke mulighed for at vælge mellem de politikere, vi havde fortjent."

Men mange tak for dine spørgsmål som jeg håber vil være i erindring til næste valg, for selvfølgelig skal alle overholde regler og forordninger der gælder på dette område.

Her kommer jeg i tanke om et eksperiment for nogle år siden, hvor man fulgte, så vidt jeg husker en bager, fra han stod op om natten og gik på arbejde og derpå resten af dagen og man registrerede, hvor mange lovbrud og regelbrud han uforvarende, og ikke at ond vilje, foretog. Det var et chokerende højt tal. Fejltrinnene var selvfølgelig ikke alvorlige og 'skadelige' for andre end ham selv.

Det viste lidt om, hvor vanskeligt det er at være borger i et overreguleret og cirkulærebefængt samfund, hvor alt skal kontrolleres og efterkontrolleres, hvilket i sidste ende gør os alle til lovbrydere. Det er et usundt samfund vi derved opbygger, for derved nedbrydes respekten også for love der virkelig tjener et fælles gavnligt formål. Men det er en helt anden problemstilling, som kun kan løses ved at det personlige ansvar vægtes som værende den ypperste lov.

Ovenstående er mit svar på nedenstående spørgsmål:

1: Michael Knak spørger:
Så kom valgplakaterne op på lygtepælene - rent faktisk så blev de fleste hængt på førend det var tilladt. Rigtig mange plakater hænger også ulovligt. Hvordan stiller kandidaterne sig til at de rent faktisk i denne periode er lovbryder, og at kommunens borger skal stemme politikere ind i byrådet til at styre kommunen som rent faktisk ikke engang kan overholde noget så simpelt som at hænge valgplakater op? Hvordan stiller kandidaterne sig til at kommunens forvaltning ikke overholder landets love og piller de ulovligt ophængte valgplakater ned.

Nærdemokratiets store manifestation

Sejr for lokaldemokratiet

Tak for artiklen i lokalavisen om Frederikssunds udsmykning med masser af valgplakater. Nogle synes det er noget svineri med alle de plakater, og at de ingen effekt har. Mon ikke også der vil komme nogle pip om miljøsvineri?

Det er tværtimod en fantastisk flot udsmykning af byen, som jo bliver pillet ned igen om små tre uger, og samtidig et udtryk for et engagement og en ildhu der forhåbentlig vil komme til udtryk i en effektiv ledelse af vor kommune og økonomi. Ikke mindst Venstre har markeret sig med masser af plakater, hvilket også kun er naturligt med den sunde økonomiske politik vi vil stå for i et byråd med blåt flertal.

Hilsener og venlige ord fra andre plakatopsættere giver forhåbninger om at muligheden for et godt samarbejde til gavn for borgerne er tilstede.

Dette er en sejr for lokaldemokratiet.

Billeder fra min tur med plakater som også 'pryder' landdistriktet

Nu kan man blot håbe at vælgeren vil vise samme interesse og møde talstærkt op ved stemmeurnerne. For husk:

"Det kan godt være du ikke interesserer dig for politik, men du kan være sikker på, at politik interesserer sig for dig"

http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20091028/ARTIKLER/710289817/1025&FromPost=1&#comments

Man kan have mange meninger om udsmykning, og nogen vil vel kalde mine valgplakater for hærværk! Jeg vil kalde dem ' installationskunst.' Og husk de bliver taget ned igen, og går til genbrug!!!

Hvorfor flere selvstændige i kommunalpolitik?

Her følger uddrag af artikel i Erhvervsbladet om selvstændige og kommunalvalget.

Langt flere med erfaring som virksomhedsledere byder ind som kandidater til valget. Det vækker forundring hos eksperterne og begejstring i erhvervslivet.....

Det er blevet populært blandt virksomhedsejere at engagere sig i kommunalpolitik. Således er det denne gang knap hver syvende kandidat til kommunalvalget - eller 13,8 procent - der er selvstændigt erhvervsdrivende. Ved valget i 2005 udgjorde de selvstændige kun ni procent af de opstillede kandidater.........

- De selvstændige scorer højt på fleksibiliteten og har traditionelt været overrepræsenteret i kommunalpolitik. Måske er det billede blevet forstærket af, at nogen af dem, der ikke på samme måde som de selvstændige er herrer over egen arbejdstid, er blevet skræmt væk af de voksende sagsbunker, der er fulgt i hælene på strukturreformen, siger Ulrik Kjær.........

En flittig bi samler forråd og kan forsvare sig

- Her stikker kandidaternes baggrund ansigtet frem. Man må formode, at hovedparten af de selvstændige også tager deres egen virkelighed med ind i den kommunalpolitiske verden, og at deres dagsorden også bliver derefter, siger Roger Buch.........

Læs hele artiklen i sin sammenhæng her:

http://www.erhvervsbladet.dk/erhvervsklima/flere-selvstaendige-stiller-op-til-kommunalvalget

Som selvstændig erhvervsdrivende gennem mange, mange år kan jeg kun bekræfte ovenævnte uddrag, og det ikke kun fordi det nu meget belejligt passer på mig personligt.

Frie medarbejdere giver profit

Privat initiativ kontra bureaukratisk styring

Nobelprisen i økonomi i år gik til Elinor Ostrom hvis livsværk demonstrerer at politikere og bureaukrater ikke er lige så egnede til at løse problemer som almindelige mennesker. Ostrom er videnskabelig forsker ved Indiana University. Komiteen sagde: "Hun har udfordret den konventionelle visdom om at det fælles eje er dårligt ledet, og at det bør, enten reguleres gennem en central myndighed, eller privatiseres. ...."

Hendes arbejde har omfattet studier af brugerledede fiskedambrug, skove, søer mv. Ostrom konkluderer at udkommet er, meget ofte, bedre end forudset af standardteorier. Hun har fundet frem til at de som står for brugen ofte udvikler sofistikerede mekanismer for at løse problemer og skabe en effektiv ledelse.

Med andre ord, frie mennesker klarer tingene bedst. Oftest er hjælp fra regeringen ikke nødvendig. Ostrom påpeger at hjælp udefra ofte mudrer tingene til, fordi bureaukraterne arbejder udfra deres elfenbenstårne, hvor de kun har ringe kendskab til, hvad der virker og til de rent praktiske forhold.

Fordi bureaukraterne ikke kommer til at betale for deres fejlbedømmelser er brugerne langt bedre i stand til selv at finde løsninger der gavner fælleskabet. Priskomiteen påpegede også: "Regler der påføres udefra eller i ensstemmighed dikteres af magtfulde folk indefra har langt mindre lovmæssig gyldighed og sandsynligheden for at de brydes er større."

Nogle mener Ostrom er ligeså kritisk overfor det frie marked som hun er overfor regeringsledelse. Hun skriver: "Hverken staten eller markedet magter at gøre individerne i stand til at opretholde længerevarende produktiv brug af de naturlige ressourcesystemer. " Det hun dog undertreger er, at hendes studier dokumenterer at frivillige aftaler, overenskomster som brugerne selv udformer, overvåger og kæmper for er de langt mest succesrige.

Med tanke på de mange hårdtarbejdende medarbejdere i kommunen kan der uddrages en lære af Ostrom. For at få medarbejdere der er topmotiverede, engagerede, ærekære faglig set, og har mindre risiko for at løbe ind i sygdomsproblemer skal så mange løsninger som muligt lægges ud til den enkelte. At bureaukrater, hvor velmenende de end er, i detaljer skal bestemme den enkelte medarbejders gøren og laden, og gennem kontrol, og atter kontrol skabe en stemning af umyndiggørelse vil ikke føre til frie mennesker. Når mennesker ikke er frie vil der opstå modstand, og udefra påtvungne uforståelige regler vil med stor sandsynlighed blive brudt og omgået og det vil føre til en arbejdsindsats, og arbejdsforhold, som ingen kan være tjent med. Resultatet: Større sygefravær, mindre engagement, mindre omhyggelighed, mindre 'fortjeneste' for os alle som skattebetalere.

Hvis medarbejdere skal fungere optimalt, både så de 'tjener' penge til arbejdsgiveren (i kommunalt regie skatteborgeren) og samtidig har et job der giver glæde og mening skal kontrolpresset lettes, og mere initiativ og flere løsningsmodeller overlades til de som varetager opgaven.

Med tanke på de mange kvinder der arbejder i plejesektoren og i kommunens institutioner må det være en stor fryd og med stolthed at netop Ostrom som den første kvinde er blevet belønnet med en Nobel Pris i økonomi. Lad hendes tanker forplante sig fra 'elfenbenstårnenes' top og flyde ud til 'm/k'erne på gulvet' til gavn for alle parter og en solid fortjeneste for borgeren. Mon der kunne være en sandsynlighed for at vi så kan slippe for de årlige 'budgetreguleringer' der altid er i nedadgående retning og i stedet regulere kommunens kassebeholdning opad så der bliver økonomi til en udvikling i kommunen alle vil trives under og med? Helt sikkert!

Hvis nu nogen skulle være i tvivl er det sådanne tanker jeg vil arbejde for i Byrådet.

Rumfart i kommunalpolitik?

Kommunalpolitik og rumfart!

Her 4. oktober markeredes årsdagene for to skelsættende begivenheder. Den første er 52 årsdagen for opsendelse af Sputnik, og dermed påbegyndtes et vanvittigt panikagtigt rumkapløb mellem Sovjetunionen og USA, et rumkapløb, hvor man satsede enorme summer af statslige midler på at være de første med, ja, næsten hvad som helst i Rummet, og som sluttede med at amerikanerne i 1969 landsatte de første mennesker på Månen. Det var en spændende tid at vokse op i og følge intenst med i.

Sputnik 1, 1957

Midt i al propagandaen og begejstringen fik man intet at vide om de megagigantiske omkostninger dette rumeventyr havde kostet den amerikanske skatteyder og den sovjetrussiske borgerslave, der i forvejen var på et fattigdomsstadie - set med Vestens øjne.

Den amerikanske rumorganisation NASA voksede, med næsten udelukkende statslige midler, til en organisation der øvede stor indflydelse på amerikansk politik. Hundredetusinder af mennesker havde deres udkomme fra denne organisation og de kunne derfor kun være interesseret i, at den fik flere midler så deres fremtid og udkomme var sikret. Det lykkedes til overmål. Selvom flere komiteer fandt frem til et utroligt spild af offentlige midler fortsatte væksten. Helt åbenbare fejlskøn og slendrian der blandt andet førte til Challengerkatastrofen, hvor flere astronauter omkom, førte kun til meget få indgreb i organisationen. Den var nu som en kæmpeknude man ikke turde skære i af frygt for hele patientens overlevelse.

Den anden årsdag, 4. oktober 2004, som nævnt i indledningen, markerede 5 årsdagen for SpaceShipOne der forlod atmosfæren og nåede op i 100 kilometers højde to gange på kun to uger. Fartøjet var fremstillet udelukkende af private midler og med private sponsorer og ildsjæle. Hvilket chok det igangsatte. Her fløj man med et fartøj der var hæftet på undersiden af et fly og som blev sluppet i stor højde og som med egen kraft fortsatte ud i rummet med passagerer. Ingen kæmpe løfteraketter og omstændelige affyringsprocedurer. Her åbnedes nu en mulighed for at private kunne foretage rumrejser for egne midler med deres eget formål og det for en brøkdel af de omkostninger som NASA forbruger af skattemidlerne. Her var der gennem privat foretagsomhed virkelig value for money.

SpaceShipOne

Jeg kan ikke lade være med at henvise til denne video: Se den og bliv imponeret:

I de fem år der er gået er udviklingen i privat rumfart eksploderet. Adskillige operatører er kommet på markedet, nye spændende projekter igangsat og flere af dem viser yderst lovende muligheder. Bare det at de er kommet frem har skabt et revolutionerende nyt marked for rumvidenskab, der er til at betale, og som vil kunne give synergi hos udviklerne, en synergi der er nødvendig for at udvikle industrien i profitabel retning. Det vil også demonstrere sin værdi for skatteyderne ved at kunne give mere videnskab for færre penge.

Hvad har dette med lokalpolitik at gøre. Jo, kommunalpolitik kan være som den traditionelle raketvidenskab der blev fastlåst i traditionelle tankemønstre om hvad man altid har gjort, og hvad man forventes at gøre udfra den 'kultur' som er blevet accepteret som den eneste gældende og så af, hvad offentligheden forventer. Og da institutionerne, og stillingerne nu er oprettet gælder det om at de skal overleve ved at man stiller nye krav om flere bevillinger. Da vi jo er mange til at betale for 'kommunalvidenskaben' føles det ikke så voldsomt, og "vi klarer den jo nok," og fortsætter derfor med at bygge videre på 'konstruktioner' der egentlig har udlevet deres tid, er blevet som dinosaurerne, og som er altfor omkostningsbelastende.

Hvor ofte hører man ikke argumentet fra politikere om, at hvis vi blot betalte 30 kroner mere i skat om måneden var der råd til lidt bedre ældreomsorg. Derpå 30 kroner til unge. 30 kroner til skolerne. 30 kroner til idrætsanlæg, 30 kroner til bedre veje. 30 kroner til offentlig transport og så videre. Det lyder ikke af meget men pludselig er det løbet gevaldigt op. Man ville være et skarn om man ikke var villig til at betale de der 30 kroner for man er vel et anstændigt menneske der ikke kun tænker på sig selv, derfor svarer de udspurgte i spørgeundersøgelser næsten altid, jo, selvfølgelig vil de det.

Og derfor er der altid ramaskrig når der tales om at man måske kunne få mere for de samme penge ved at satse på andre muligheder og se på, hvad et privat initiativ ville kunne afstedkomme.

I forbindelse med NASA fik medlemmer af Kongressen øjnede op for at det private initiativ ikke var så helt ved siden af, og at der her var en mulighed for at få valuta for pengene og man er enedes om, at den statslige rumfart skal samarbejde med de private udbydere.

På samme måde kunne en dyr administration og driften ved alle kommunens opgaver måske trænge til et privat 'rumeftersyn.' Her var der mulighed for at få introduceret nye løsninger på opgaver som man hidtil har ment kun kan løses, som man altid har gjort. Der er brug for et SpaceShipOne initiativ når det drejer sig om kommunal tænkning og drift. Der er stor sandsynlighed for at man vil kunne rejse ud i den rejse man kan kalde " forbedret kommunaldrift for færre skattekroner," hvis man lod sig rådgive af privat foretagsomhed og iderigdom fremfor blot at kræve flere og flere skattekroner for en ikke forbedret drift, og med de tilbagevendende årlige krav om besparelser. Oveni vil det være med til at fremme iderigdom, skaberlyst og tilmed betyde at borgerens penge kan blive der hvor de har det bedst, nemlig i borgerens egen lomme.

Først ordentlig lokaltrafik!

Kommentar til: http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20091015/VALG/710159906/1025

Umiddelbart burde det være mere oplagt at sørge for en bedre lokaltrafik i vor store kommune, end S forslaget om at skabe et særligt Frederikssund S-togslinje.

Løsningen som foreslås af S er vel ganske udmærket, og helt omkostningfrit for Kommunen og derfor så dejlig uforpligtende, men godt lyder det jo.

At udarbejde en effektiv plan for lokaltrafikken helt ud i yderområderne kræver mod, og for at skubbe dynamik i planerne skal man involvere private foretagender som kan udarbejde et forretningsgrundlag som de kan finde attraktivt.

En form for 'ringbane' med mindre enheder og opsamlingsstationer, hvor de passagerer der benytter en sådan mulighed kan sættes af for videre bustransport til S-stationen og derpå videre til deres bestemmelsessted i København ville kunne være en mulighed.

Jeg kan henvise til anden artikel om busdriften, hvor jeg omtaler en succeshistorie fra USA, hvor det er lykkedes at skabe et enestående offentligt transportsystem med private investorer og private aktører som medvirkende. http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20091011/LAESERBREVE/710119948/1113

Jeg ved Tom Lysgaard S er åben for alle gode ideer og vi burde kunne samarbejde om dette væsentlige emne til gavn for alle kommunens borgere helt ud i yderkanterne.

Iøvrigt held og lykke med forslaget, for ethvert initiativ der kan sætte positiv fokus på Frederikssund er altafgørende for at vi kan fortsætte en god udvikling.

Jørgen Olsen, byrådskandidat for Venstre http://j-olsen-paavalg.blogspot.com/

Offentlig transport hvorfor?

I Portland Oregon, USA, privatbilismens højborg, hvor der i nogle byer ikke engang er fortove, er andelen af brugere af den offentlige transport 12,6%. Et meget, meget højt tal i forhold til andre byer af lignende størrelse og beliggenhed som Portland.

Hvad har man gjort i byen, kommunen, hvis område og indbyggertal er ti gange så højt som Frederikssund? Man har gjort transport i den indre bykerne gratis. Alle kan hoppe på og af, det har betydet en kraftig reduktion af andre køretøjer i bykernen, Til yderdistrikterne har man oprettet hypermoderne, godt nok dieselsdrevne, togsæt der med stor hyppighed og komfort transporterer borgerne rundt i regionen.

Udover det er Portland kendt som cyklernes by, man har altså tilgodeset cyklisterne gennem omfattende stisystemer og andre løsninger der gør det nemt og tilskyndende for borgerne at benytte cyklen som transportmiddel.

Manden som for en stor dels vedkommende stod bag denne succeshistorie var byens borgmester. Jeg ved godt man ikke umiddelbart kan overføre amerikanske forhold på Danmark, men her blev vist politisk mod og det er vel aldrig forbudt? At stivne i betontænkning og gamle vaner er dræbende for enhver økonomi, også den kommunale.

Hvad kan Frederikssund så lære af det. Jo, omklamringen af en overordnet strategi for offentlig transport er blevet gjort mindre stram og kommunerne har nu råderum og lov til at komme med forslag til en forbedring, selvfølgelig mod betaling for hvad man nu finder på af tiltag. Man kunne tænke i alternativ offentlig transport med en form for pendulfart, med mindre enheder, mellem yderområderne og kørsel til et centralt opsamlingsted for almindelig busdrift. Hvis man indbød privat foretagender, vognmænd, til at komme med forslag og ikke straks begynder, som det så ofte ses, at beregne, hvor meget en sådan privat virksomhed må tjene, men lader virksomheden få en fair chance for at skaffe sig et forretningsgrundlag ville der være mulighed for en langt bedre transportmæssig dækning af vor store kommune. En overgangsordning med en garanti for investeringerne,som så kunne tilbagebetales når forretningsgrundlaget er opbygget og tilstede, dersom garantien benyttes. Det bør kunne konstrueres enkelt og ubureaukratisk.

I planerne for NY BY indeholdt et af forslagene netop en form for 'ringtransport' i byen, så det bør også kunne indarbejdes for hele kommunen.

Under alle omstændigheder vil det kunne aflaste vejtrafikken og give langt bedre sammenhæng i vor store kommune, og mange som arbejder i København vil kunne benytte S-toget fremfor altid at fortsætte i egen bil på vej til arbejde netop fordi muligheden for at benytte offentlig transport fra de mange yderkanter er alt for ringe og besværlig.

Så oveni der vil kunne spares en masse uproduktiv tid, i transport i egen bil og vort miljø vil også kunne høste gavn af en sådan ordning. Det bør forsøges.

Jørgen Olsen, byrådskandidat Venstre http://j-olsen-blogspot.com

Jeg vil tillade mig at reklamere for denne artikel her på bloggen
'Hvad vi kan lære af amerikansk politik.'

Thorstedlund og politisk mod!

Bragt som læserbrev i Lokalavisen Frederikssund 06.10.

Rettidig omhu og forudseenhed vedr. Thorstedlund

Det er glædeligt for den tyrkiske forældrekreds, hvis det lykkes dem at skaffe de nødvendige likvider til at erhverve Thorstedlund. Den anden tyrkiske efterskole der henvises til har stor succes ifølge talsmanden Selahaddin Ipek, og det kan man også kun glæde sig over. Også glædeligt at "vi er åbne overfor alle," hvilket bør være i efterskolernes ånd, således at man ikke koncentrerer sin undervisning efter etnicitet eller religiøsitet.

Kunsthøjskolen Thorstedlund ligger som alle ved meget smukt og har stor historisk værdi. Faciliteterne på skolen er udmærkede, der er værelser, køkken, værksteder, mødelokaler, toilet og badeforhold. 'Pyramiden' som forsamlingshus osv. Ja, alle der har besøgt Thorstedlund har ikke kunnet undgå at blive fascineret.

Thorstedlund består imidlertid også af nogle bygninger der i fremtiden vil kræve en del vedligeholdelse, ligesom hele området også kræver en mandskabsmæssig indsats for at fremtræde præsentabelt. Alt dette koster penge. Det kan virke afskrækkende på en evt. køber, og vil kræve en fast ledelse og omhyggelig planlægning. I modsat fald vil det kunne blive en rædsel og en skændsel for det attraktive område i Græse Bakkeby. Man må gå udfra, at køberne også har dette aspekt i tanke og overvejelse.

Billedet viser kun en lille del af Thorstedlunds mange bygninger

Det der umiddelbart kan undre i denne sag er det som Niels Elberling, tidligere formand for Socialdemokraterne i Frederikssund, og bestyrelsesmedlem på Thorstedlund, siger: "Jeg sy nes, det er fantastisk for kommunen, jeg er særdeles imponeret over forældregruppens forberedelser og deres faglige overvejelser." Det giver anledning til nogle spørgsmål. Har han haft muligheden af, at Kommunen erhvervede ejendommen oppe at vende med sin socialdemokratiske borgmester og byrådsgruppe? Har borgmesteren, hvis denne mulighed har været nævnt, fremlagt det for de andre partier i Byrådet for at sondere om der kunne opnås politisk enighed om, at det ikke var en god ide? Er det en kæmpeoverraskelse for administrationen det som nu er ved at ske? Er der ingen der er blevet kontaktet med forespørgsler fra Kunsthøjskolen Thorstedlund?

Som byrådskandidat for Venstre kan det måske virke lidt mærkeligt at jeg stiller disse spørgsmål, som kan virke meget lidt Venstre-agtige, idet Venstre jo går ind for det frie marked, privat initiativ, og at Kommunen ikke skal overtage 'nødlidende' virksomheder eller give kommunalstøtte til disse?

Jo, hvis Frederikssund vil på landkortet som en kommune der er attraktiv for nye borgere og erhvervsvirksomheder og deres medarbejdere skal der satses på idræts- kultur- og foreningsliv. Der mangler mødelokaler, øvelokaler, kursusfaciliteter. Også for Kommunens seminarer der ofte lægges uden for Kommunens egne lokaler med en betragtelig kommunal udgift til følge. Her kunne være den skovbørnehave med undervisning som mange efterlyser. Her kunne der dyrkes de kampsporter som mangler lokaler. Her kunne øves teater, musik. Her kunne afholdes koncerter for nichemusik i Pyramiden. Gæster ville kunne blive betjent gennem cafeteria. Ja, mulighederne er legio. Forenings- idræts- og kulturlivet vil kunne have en inspirende ramme, og borgerne et smukt fristed.

Nuvel det koster penge, men de vil komme igen ved at Frederikssund vil fremstå som en magnet for erhvervs- og kulturliv der vil have lyst til at slå sig ned i Kommunen, fordi deres medarbejdere kan få store oplevelser. Mon ikke også der ville være mulighed for en brugerbetaling af foreningerne til dækning af den daglige drift, således at omkostningerne vil nærme sig nul? Den 'reklamemæssige' værdi for Frederikssund Kommune kan ikke umiddelbart gøres op i kroner og ører, men alle steder rundt om i landet, hvor man har turdet satse på kultur- og idrætsliv har man haft en gevaldig positiv udvikling. Hvorfor så ikke også i Frederikssund?

Socialdemokraten Niels Elberling har i en artikel her i lokalavisen i juni måned sagt: "I virkeligheden tror jeg, at fælles arbejde, fælles sport og fælles oplevelser i natur og med kultur er langt bedre for dialogen, for her er referencerammen identisk og ikke modsatrettet, " så også integrationsmæssigt er det en fremragende ide at lade Thorstedlund være Frederikssunds nye 'Frivillighedssted.'

Socialdemokraterne taler selv i deres valgprogram om et 'Frivillighedssted som et anker' for foreningslivet. De siger også "socialdemokraterne vil altid være med - både når der skal prioriteres og visioner gennemføres." Men mener de det? Det er svært at få øje på i denne sag. Modet er altså tilstede, men hvorfor er det så ikke videreformidlet til byrådet? Vær modige og ikke mindst åbne for muligheder i nytænkning. Nye friske vinde over Fjordlandet tak. Lad os få nogle svar på om der er vist rettidig politisk omhu!

Jørgen Olsen, kandidat til byrådet for Venstre.

Ægte valgflæsk

På Moselund i Jægerspris 02/10-2009, hvor Jens Ross lagde hus til var venstre medlemmer inviteret til Venstre høstfest og introduktion af kandidaterne til Byr

ådet. Jeg havde fornøjelse af at være med til at arrangere og havde kontakt med musikerne (Copenhagen Mountain Boys) som leverede en godt gang countrymusik.

(Mig der cirkulerer)

Aftenens menu bød på ægte grillet gris med lækkert tilbehør og en god gang liberal "valgflæsk."

Kandidaterne blev introduceret og Torsten Schack holdt indlæg om skattepolitik

og kommentarer til aktuelle politiske begivenheder.

Stemningen var i top, og alle så ud til at hygge sig gevaldigt. Jeg morede mig ihvertfald godt.

(Copenhagen Mountain Boys)

(Torsten Schack)

(Kandidaterne I Venstre)

(Så gnaskes der, eller gøres klar til det)

Fotos: Jørgen Olsen