Infrastruktur, økonomisk krise og brugerbetaling

  Økonomisk krise, brugerbetaling og infrastruktur, udvikling

Blogindlæg på Lokalavisen 24.03.13
 

Endelig fik vi en afklaring på en ny forbindelse over Roskilde Fjord. Det var sandelig også på tide. Der skal ingen tvivl være om at jeg, som alle andre borgere i Frederikssund, helst så at der ingen brugerbetaling blev på den nye forbindelse.

Vi føler os i Frederikssund ‘kørt over,’ vi har fået ‘vredet armen rundt’ vi er nærmest blevet “Waterboardet (front’et)” af Transportministeren der har sagt “brugerbetaling eller ingen bro i de næste mange år!” Ventetid er spildtid, og spildtid er for dumt og dyrt, dersom vi ønsker en god udvikling i vor kommune. Hvis vi valgte at vente på en 'gratis løsning' ville vi blive hægtet endnu mere bagud. Det har vi ikke fortjent. Vi har ventet i alt for mange år til ikke at være glade for en løsning nu, selvom den ikke er den optimale.

Prioriteringer giver altid utilfredshed.

Den økonomiske krise har betydet at der har måttet prioriteres, der er ganske enkelt ikke råd til, at alle ønsker kan indfries.

Der har været rettet benhård kritik af 22 Byrådsmedlemmer og Frederikssund Erhverv, der fik forhandlet igennem, at den gamle Kronprins Frederiks Bro fortsat skal være ‘gratis.’ Mange skrækscenarier er blevet fremmanet - alverdens ulykker vil dumpe ned over vor stakkels, i forvejen plagede, kommune; faldende huspriser, tvangsauktioner, butiksdød, almindelig mismod og elendighed. Man kan tale en ‘katastrofestemning’ frem, og dermed udmatte sig selv så der ingen kampgejst er, hvis ‘katastrofen’ eventuelt viser sit grimme ansigt. Det kan vi alle arbejde for ikke kommer til at ske ved at holde fokus på de positive aspekter ved afgørelsen.

Men hvorfor skal vi så i Frederikssund som eneste sted i kongeriget betale for at transportere os over en ny servicemulighed, det er da uretfærdigt? Jovist, men et sted skal man begynde. Vi kan være sikker på at Frederikssund-modellen vil danne præcedens for mange andre større infrastruktur-projekter i landet. Vi kan nu prale med, at vi udviste ægte mod og fremsyn ved at sige, omend nødtvungent, JA til den eneste realistiske model. Det er da rosværdigt, ikke dadelværdigt.

Erhvervslivet har nu fokus på Frederikssund, og hvis vi så følger op med endnu mere erhvervsvenlig administration og imødekommenhed, får rettet op på vor elendige placering i statistikkerne, vil mange virksomheder have tillid til Frederikssund Kommune og ønske at slå sig ned her, med arbejdspladser og nye borgere til følge. Pist borte skrækscenarierne.

Politikerne på Christiansborg afviser ikke at brugerbetaling bliver mere almindeligt i de kommende år i forbindelse med det som kaldes “særlige projekter,” såsom broer og tunneler der giver klare tidsgevinster. Der er nævnt den 3. Limfjordsforbindelse, Havnetunnelen i København, og Transportminister Henrik Dam Kristensen vil ikke udelukke, at bilisterne skal betale for at køre over den nye Storstrømsbro. Han omtaler også den alternative finansiering som “en smuk måde” at løse trafikale udfordringer som ellers ikke vil blive løst. En trafikforsker udtaler at ‘brugerbetaling nu er en fast bestanddel af dansk trafikpolitik.’ Alt sammen takket været Frederikssund. Endelig kom vi på Danmarkskortet. Det er da flot.

Nyheden om betalingsmodellen har allerede givet dønninger andre steder som måske, med misundelse, ser på Frederikssunds modige fremsyn, og har afventet, hvad der blev besluttet hos os. Næstved kommunes borgmester har for at løse et trafikproblem mellem Rønnede og Næstved sagt han ‘ikke vil vente 10 til 20 år på en motorvej, men gerne ser en brugerbetalt vej, bare den kommer hurtigt.’

Nu skal vi have fokus på alt det positive ved en ny forbindelse, og dermed få skrinlagt de dystre profetier. Det er nemlig profetier vi selv kan være med til at mane i jorden eller opfylde.

Jeg vil slutte med denne statement: “Der er ikke noget i vejen med trafikal brugerbetaling som princip, men betingelsen må være, at bilskatterne sættes tilsvarende ned.”

Det må vi anstændigvis nu bede vore folkevalgte på Borgen arbejde for.

Turisme. kultur og rigide regler

Turisme, kultur og rigide regler  Indsendt som læserbrev 16.03. 

Frederikssund Kommune drukner ikke ligefrem i kulturtilbud, og med nedlæggelsen af Thorstedlund Kunsthøjskole gik det virkelig ned ad bakke.

Det man med en portion ironi kunne kalde Hornsherred-afdelingen af kommunen føler sig med rette forfordelt. Hornsherred er udpeget, og med rette, til at være Kommunens turistmagnet med den smukke natur, slottene, strandene, og så meget andet.  Det er vanskeligt at få tilladelse til at drive liberalt erhverv på de mange egnede landejendomme i området. Intet under at borgere i Hornsherred føler sig som et vedhæng, et kønt et af slagsen, til kommunen. Alt for meget af kulturmæssig karakter foregår på Frederikssund  siden af Fjorden. Minsandten om der ikke også, måske, skal opføres et Borger/Kultur/Bibliotek til over 100 millioner i Frederikssund.

En klog mand har sagt: “Kultur er samarbejde.” Hvordan behandler kommunen, myndigheder, instanser så indbydelser til samarbejde?

Ildsjælene bag projektet Østby Havn, som var et særdeles grundigt gennemarbejdet oplagt projekt for at skabe liv, aktivitet og mere turisme fik sig en ubehagelig, uventet overraskelse da deres flotte projekt blev forkastet på grund af nogle teknikaliteter vedr. Natura 2000-området. Umiddelbart slut med en fremragende, forskønnende ide. Så kan I lære det kan I. Systemet før menneskene!

Noget lignende er tilsyneladende ved at ske med andre ildsjæle fra Jægerpris-området der har fået afslag på afholdelse af kulturarrangementer/koncerter i AtelierSalen i Landerslev.

AtelierSalen kan rumme 30-35 tilhørere til klassiske koncerter, sangaftener og udstillinger, men har fået Nej til at fortsætte, fordi AtelierSalen ligger i et sommerhusområde.

Mon gæster til den kulturmanifestation smadrer området, larmer og generer de øvrige beboere? Næppe! En solid havefest med samme antal deltagere giver nok mere uro og larm. Hvor trist, at dette fine initiativ nu hindres på grund af en umiddelbar tåbelig, rigid fortolket regel.

Da Sushi Restauranten på havnen i Frederikssund grundet naboindsigelser fik Nej, gik et par hundrede borgere i bidende kulde i demonstration. Lokalpolitikerne reagerede og lokalplanen blev efterfølgende lavet om,  og restauranten kunne etableres? Det samme burde ske vedrørende AtelierSalen, og det uden en demonstration.

Ønsker vi fremgang, kultur, aktivitet, samarbejde må den rigide tolkning af regler blødes op og revurderes lokalpolitisk ellers kvæler vi gode ideer. Det kan ingen være tjent med.

Frederikssund håndværker siger nej til sort arbejde

På Lokalavisens borgerblog den 13.03. 

Hvem husker ikke Bjarne Riis’ bekendelse for åben skærm. Og nu også Michael Rasmussen “Jeg har taget doping. Jeg har taget EPO.”

Jeg har aldrig taget doping, eller andre forbudte stoffer, men jeg har (næsten) fået lavet sort arbejde. Jeg har selv udført sort arbejde - som dog blev hvidt.

Jeg er altså en samfundssnylter, og en led karl. Tilgiv mig! De som kender mig ved jeg ikke er snylter, og måske heller ikke en led karl.

Omstændighederne: En mindre defekt i hjemmet skulle udbedres. ‘Operationen’ blev hurtigt overstået, og jeg foreslog, (hvilket er endog meget forkasteligt) at jeg kunne betale nu og her, idet jeg i bund og grund er imod at gøre enkle ting mere indviklede, end de behøver at være, det betyder nemlig, at det bliver dyrere.  Frederikssund håndværkeren afviste denne velmente gestus, og jeg fik en god forklaring. Sundhedsvæsenet, velfærdssamfundet, børnene, de ældre, forsvaret, ikke mindst hans regnskab der skulle vise en omsætning, hvor den indkøbte genstand var blevet anvendt, faktureret,  og så videre. Desuden kunne jeg jo trække beløbet fra under en eller anden besynderlig ordning, hvor ‘nogen’ så kunne kontrollere ud fra et skema. Ja, så har ‘nogen’ også noget at lave.

  

Til beroligelse - alt blev ordnet efter lovens forskrifter. Hold fast, hvor jeg følte mig som et godt menneske efter at have været fristet af en væmmelig dæmon. Tak til Frederikssund håndværkeren for at udfri mig fra en skændig gerning. Følelsen kan kun anbefales.

I 2010 oprettede Skatteministeriet en konto til brug for de borgere der mente, at de meget gerne ville betale mere i skat, end det beløb de blev opkrævet. Altså en slags tilfredshedskonto med velfærdssamfundet.

Marts 2012 blev kontoen lukket igen. Hvordan var det gået? Jo, hele 350 personer havde i tilfredshed med samfundets eminente velfærdstilbud indbetalt hele kr. 92000. I gennemsnit rundt regnet kr. 262. Det er sådan cirka det dobbelte af det beløb som momsen ville have udgjort ved min ‘fristelsens prøve,’ og som jeg altså så flot blev motiveret til at modstå tilskyndet af en hædersmand fra Frederikssund.  

Begrundelsen for at lukke for de frivillige skatteindbetalinger var, at det administrative bøvl langt oversteg det indbetalte beløb.  Javel, så!

Derfor har vor kærlige røde lighedsregering lavet nye regler for hvad der er sort arbejde, altså et forsøg på administrativ forenkling. Se her et af afsnittene, bedøm så selv om det er en forenkling:

“Hvis en ven eller et familiemedlem inviterer dig til middag og spørger, om du vil tilberede den mad, som er købt ind (fx fordi du er god til det), er det modtagne måltid ikke skattepligtigt. Men at lave mad til andre med det formål at få et gratis måltid mad som modydelse er skattepligtigt.”

Tør man snart spise et måltid ude, uden at komme i tvivl om man er storsnyder?  Hvad nu, hvis det ikke en gang smagte godt? Hold fast, vi kommer til at tabe os - i vægt. Hvad med frivillige der ‘spises’ af med et selvsmurt stykke smørrebrød, eller gys 2, i en frivillig forening som tak for deres indsats?

 

Godt det er rødløg og ikke ‘sorte’ løg

I Spanien har de mange arbejdsløse været opfindsomme med at finde løsninger på deres hverdagsproblemer der omfatter elementære ting som at få mad, husly, klæder. I visse områder har man indført noget der kaldes Puma en slags ‘vennetjenestedepot’, eller ‘tidsdepot,’ hvor man så kan indløse sit ‘depot’ med kasserede varer og andre fornødenheder man har brug for så livet dog kan leves med en vis værdighed, ved at der er brug for ens evner og energi.

En sådan ordning ville i Danmark  ifølge de nye regler for sort arbejde være strengt forbudt, og dermed strafbart. Her er det nemlig systemet der har fortrinsret og ikke mennesket.  Sådan er der så meget, men sådan behøver det ikke være.

Frem for at vi lader os kvæle i regler, love og regulativer der gør vi konstant har dårlig samvittighed over dette eller hint ville det være langt smukkere, tillidserklærende og mere inspirerende at sætte borgerne fri.

Jeg har tiltro til, at det helt store flertal af danskerne virkelig gerne vil betale deres skat i anerkendelse af velfærdssamfundets fine tilbud. At der altid vil være nogle skiderikker der svindler og bedrager kan vi nok ikke lave om på. Alternativet til den megen bureaukrati og kontrol, og atter kontrol er, at en trodsig forhærdelse af sindet finder sted, at selviskhedens dæmon besætter sindet, og man falder i ‘syndige tanker,’ som jeg (næsten) gjorde. At innovation og virkelyst kvæles og vi kommer langsommere ud af krisen. Frederikssund Kommune bør sætte en ny norm for opgør med bureaukrati så erhvervsdrivende vil strømme hertil med ønske om at skabe arbejdspladser?

Tilmed snyder man sig fra den der vidunderlige fornemmelse af at være et godt menneske.

Den fornemmelse under jeg alle! Inderlig Tak kære Frederikssund håndværker.