torsdag den 26. januar 2017

Får vi en på skallen?

Begrænsninger på brug af Idrætsbyen?




“Du S K AL rydde op nu!” Eller “Du S K A L se at komme i gang nu! ” Hvor mange gange har du ikke sagt dette til dit barn når sagen sådan set er debatteret færdig? Nu går det ikke længere.

Hvis du som ansat får beskeden du S K A L udføre dette eller hint, så skal du være langsomt opfattende, dersom du ikke erkender, at det er nu der skal reageres positivt. Ellers!!!

Det lille ord Skal er bydemåde af verbet ‘at skulle.’ Når man ser på, hvorfra ordet har sin oprindelse er der nogle der mener det stammer fra det oldnordiske Skulu der kunne være øverste etage i et hus, en lade.  Det er måske derfra det folkelige udtryk ‘få en på skallen’ stammer. Det ved vi alle man helst skal undgå at modtage, det giver hovedpine.
Billedresultat for knock on head
En sådan hovedpine i overført betydning truer måske de flotte planer for den nye Idrætsby i Frederikssund. Det er visionære planer der virkelig vil booste idrætslivet og skabe flere eliteidrætsudøvere fra Frederikssund, og dermed gøre vor kommune endnu mere kendt og attraktiv for nye tilflyttere.

Imidlertid er der nogle restriktioner knyttet til tilladelsen til den nye Idrætsby. I Danmark har vi en hoben af instanser. En af dem hedder Erhvervsstyrelsen. Den har åbenbart bemyndigelse til at gribe ind i en kommunal beslutning og pålægge S K A L krav. I dagsorden til byrådsmødet onsdag blev det klart idet der i oplægget til vedtagelsen af punkt. 10 Forslag til lokalplan 092 for Frederikssund Idrætsby højt og tydeligt står citat:

Lokalplanens § 3.1 skal efter krav fra Erhvervsstyrelsen afsluttes med følgende sætning: ”Idrætsbyen skal primært anvendes til lokale idrætsrelaterede aktiviteter og anvendelsen til kulturelle formål er sekundær. Der kan gennemføres kulturelle arrangementer som fortrinsvist henvender sig til lokalområdet og kun i enkeltstående tilfælde gennemføres større aktiviteter af regional betydning.”
Lægge mærke til ‘skal’ der i det trykte oplæg er understreget. Åbenbart et skærpet, bydende krav, som hvis man er meget pedantisk virkelig kan pålægge anvendelsen af faciliteterne begrænsninger.
Susanne Bettina Jørgensen fra S var den eneste der gjorde opmærksom på det problematiske i den servitut og formulering. .
Har vi andre også grund til at være betænkelige? Der skal bruges mange millioner på at skabe bedre rammer for idrætten lokalt, og det er glædeligt. Det ville være opløftende om vi også kunne få nogle store idrætsstævner og andre arrangementer i faciliteterne. Og jo, Idræt kan også tolkes som et kulturarrangement. Hvad er begrundelsen for at en styrelse, her Erhvervstyrelsen, pålægger kommunen begrænsninger på afholdelsen af kulturelle arrangementer i de nye haller, “og kun i enkeltstående tilfælde gennemføres større aktiviteter af regional betydning.” Er det et ‘Kend Jeres plads Frederikssund!’
Får vi ‘en på skallen’ hvis vi bryder denne bestemmelse eller glider den blot igennem, fordi vi bare vil have den Idrætsby?
Ja, undertiden undres man over alle de forbehold. De gør man får hovedpine uden at have “fået en på skallen” - endnu.
Related Posts with Thumbnails