fredag den 10. maj 2019

Når man rammer 600% ved siden af skiven

3300 eller 20000 nye borgere. Et fejlskud på 600%

En forkortet udgave kan ses her på SN: Indlæg må nemlig kun være på max 300 ord. 

Planlægning, med penge involveret kræver, at man forsøger at forudsige, hvad der kan ske, ser på tidligere eksempler, vurderer behovet, kan udviklingen påvirkes. Hvad er prognosen for succes? Når det er ens egne midler er det yderst vigtigt.
I offentligt regie gælder tilsyneladende andre regler, for her er det ‘fællesskabets’ midler der satses. Kombineret med politiske ambitioner og drømmeagtige forhåbninger, og vi har recepten på en mulig katastrofe. Hvis det bliver en succes, Hurra! Fiasko - Jamen det går nok, beløbet er ikke så voldsomt - målt per borger i ‘fællesskabet.’
I DK har vi mange instanser der med stor ekspertise og grundighed arbejder med forudsigelser af fremtiden, og som leverer data til beslutningstagerne, og administrationen i kommunerne. Politikere bør, benytte disse data til enten at få ‘gode ideer’ eller slå bremsen i.

Et eksempel: Prognoser over indbyggerantal i Frederikssund Kommune.
I 2030 vil der ifølge 2018-prognosen være 48.417 indbyggere i Frederikssund Kommune. En stigning på 3.230 personer på 12 år i forhold til antal indbyggere pr. 1. januar 2018. Cirka 270 nye borgere om året. Ikke mange.
Billedresultat for accidental shot cartoon
Hvordan hænger dette sammen med, at der fra politikere, og administration har været nævnt tal på helt op til 16000-20000 nye borgere i 2030. Især i de ‘lækre’ prospekter over boligbyggeri i Vinge. Man skyder så langt uden for skiven, (helt op til 600%) og med så voldsom kaliber og spredehagl, at det svarer til at give en ladt Kalasnikov til en chimpanse -  alle er i fare for at modtage et vådeskud.

Vådeskud er uheld, og fejlskønnet er heller ikke hensigten her. Hvorfor bliver sigtekornet ikke indstillet ordentligt?
For år tilbage tabte et kommanditselskab i Højesteret da investorerne lagde sag an. De argumenterede for at projektet var solgt alt for rosenrødt. De var blevet ‘lokket’ i økonomisk uføre. Investorerne fik deres investering tilbage - med renter. Det førte til at lignende projekter blev langt mere realistiske.
Lader man sig forføre af egne visioner, ren ønsketænkning uden at forsøge at ‘forme fremtiden,’ havner man i et lotterispil, hvor chancen for gevinst er lig Nul. Hvis det er egne midler, - eget ansvar. Noget ganske andet, hvis det er fælleskabets.
Ved erkendelsen, at man var for 'blåøjet' bør man ændre kurs, Kompasset finjusteres - de robuste prognoser - markedet. At holde fast i en taktik, plan, der ikke fungerer eller sælger er dumt. Dårlige undskyldninger, stikken hovedet i busken, cementerer indtrykket af mangel på kompetencer - 600%.
“Den der bare håber er den sande tåbe. Lad os bare håbe - men ikke bare håbe.”  Piet Hein

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails