fredag den 5. marts 2021

Hvis vi mangler kultur kan vi sgu da købe en

 “Hvis vi mangler kultur, kan vi sgu da købe en” 

https://sn.dk/Debat-Frederikssund/Debat-Hvis-vi-mangler-kultur-kan-vi-sku-da-koebe-en/artikel/1416790?fbclid=IwAR0ekEyDAY2XDWb-JjcOrA6v36ajAPtPTBYEOs6dvlt-zVu6SKnNZp_-PuQ




skulle John D. Rockefeller have sagt. Men hvad koster sådan en størrelse? 

J.F.Willumsens Museum blev indviet i 1957 på baggrund af et gavebrev til Frederikssund Kommune fra J.F. Willumsen selv. Gaven omfattede både hans egne værker som maler, billedhugger, keramiker, fotograf og arkitekt og hans store, private kunstsamling. Den internationalt anerkendte funktionalistiske arkitekt Tyge Hvass stod for tegningerne.

Frederikssund by kom derved ind i det nogle vil kalde det ‘fine kulturselskab.’ Hvor var det godt. I 2005 blev der bygget til for cirka 40 mio. Frederikssund Kommune betalte sammen med andre. I 2010 trængte museet til endnu en bygningsmæssig opdatering. Pris lidt over 20 mio, hvoraf Frederikssund Kommune betalte  4,3 mio. Fonde betalte restbeløbet. Hvis du har besøgt museet har du set en smuk bygning, lækker cafe og gode øvrige faciliteter.
Willumsens Museum - kunsten.nu - Online magasin og kalender for billedkunst

Her i 2021 skal der igen ændres. I løbet af de næste fire år vil Frederikssund Kommune bruge kr. 41,2 mio på projektet. Forbedre cafeen, nyt køkken og så meget andet, ikke mindst sikre at værkerne kan opbevares under de bedste, sikre forhold og ikke forfalder.

Der er således i årenes løb brugt mange millioner på at gøre museet og byen Frederikssund kendt  - ca. kr. 60 mio og med seneste bevilling bliver det til 101 mio. Det årlige kommunale driftstilskud udgør cirka 3,9 mio.

Hvor mange gange har du som lokal borger besøgt Willumsens Museum?


Jeg er sikker på du har besøgt Louisiana det selvejende museum i Humlebæk oftere. Så har du lagt mærke til den trængsel der altid er. I 2019 hele ca. 760.000 betalende gæster heraf hundredtusindvis udlændinge. Daglig antal besøgende ca. 2.440. Åben til 22.00 på hverdage.

Er der trængsel på Willumsen? Hvis ja, så er det meget usædvanligt. Besøgstallet i 2019 ca. 17200 heraf de 95% danskere. Åben tirsdag til søndag 10-17. Daglig antal besøgende 55.

Udmærket klar over det er et emne der vækker store følelser, måske endda forargelse, vrede at berøre. ‘Grøden’ er brandvarm. Berøringsangst er aldrig udviklende, fornyende. Dog må man konstatere at der er brugt, skal bruges rigtig mange millioner på et sted der groft sagt ikke umiddelbart gavner borgerne lokalt.

Tænk hvis man havde ofret de mange penge på andre kultursteder i kommunen. Ville der have været råd til et nyt kulturhus, kombineret med et bibliotek, koncertsal, cafe f.eks. i den gamle røde industribygning på Fioma? Svaret giver vist sig selv. Men sådan skal det altså ikke være.

45000 lokale borgere kunne bruge de nævnte muligheder flittigt og med stor variation i tilbuddene. Kommunen ville kunne få et ekstra tiltrængt løft i nye og kommende tilflytteres opfattelse af en kommune der satser og kæler for også den mere folkelige kultur. Det ville give et godt afkast på mange felter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails