Juridisk definition på affald

 Hvad er affald? 

Med sproglige og juridiske fiksfakserier kan ildelugtende affald pludselig være gavnligt 

I brev fra Kommunens Miljøafdeling skrives følgende til borgere i Onsved, der i snart femten år har klaget over og måttet leve med stank fra ildelugtende materiale der jævnligt spredes på markerne: 

“Haveaffaldet fra pladsen på Strandvangen betragtes juridisk som affald - ikke kompost. Man kan kalde det jordforbedringsmiddel, råkompost eller hvad man nu synes, men juridisk set er det stadig affald og reguleres efter affaldsbekendtgørelsen.” 

Når man ser nærmere på affaldsbekendtgørelsen kan man med god ret stille spørgsmål til definitionen af affald for der står i “Kapitel 3: § 4. Kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald.....”

Kommunen har altså afgjort at det der spredes på markerne er ‘affald’ uanset hvad andre kunne finde på at kalde det. Der er således ingen grund til at klage over stank mv? Vores ryg er fri, ikke sandt? 

I Affaldsbekendtgørelsen står der i Kapitel 3. paragraf 4  “Kommunalbestyrelsen skal i sin afgørelse efter stk. 4 inddrage følgende kriterier .. (5) “anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.”

Borgerne har klaget over voldsomme lugtgener der giver stærkt ubehag, man har måttet opholde sig indendøre, fået maveonder, opkast, hovedpiner mv. Kan man ikke præcist og med rette hævde  'affaldet' har ‘indvirkninger’  på ‘menneskers sundhed’?

At borgerne også har kunne bevise at der i ‘affaldet’ er uønskede genstande, plastic, batterier, tagpladestumper og andet byggeaffald ser man helt bort fra. Ved et møde i Onsved kunne administrationen ved selvsyn se ‘haveaffaldet’ der lå i flere trillebøre. En del fotomateriale, og videoer har kommunen fået tilsendt. Men ignoreret. Det er ganske enkelt en horribel, og gennemført arrogant  behandling af ganske fornuftige borgere. 

I Gribskov kommune har borgere længe haft fokus på et område, hvor der dumpes jord fra Silenevej på Amager. Her modtages byggeaffald og jord fra hele København. Her bliver jorden ‘omkarteret,’ det vil sige det får en ny oprindelse. Nu kan man ikke længere se, hvorfra jorden kommer udover at den nu er fra Silenevej. Også fra Gadstrup og Høje Tåstrup køres ‘ren jord til Gribskov, Det viser sig, at jorden ikke er så ren som hævdet for på en plads over for depotet foregår der iblanding af byggeaffald og andre forurenende stoffer i den ‘rene jord.’ Borgerne borede videre i forløbet, men fik at vide at alt foregår efter bogen, der er ikke noget at komme efter, det var ‘ren jord’ og således jordforbedring og landmanden var i sin gode ret og behøvede ikke engang søge om tilladelse. Det viste sig at der ikke var nogen kontrolanalyser, når jorden ankom, så man kunne konstatere, om køresedlen stemte overens med indholdet af læsset. Borgerne fik derpå at vide, at man ikke ville svare på flere spørgsmål. Det samme har borgerne i Onsved fået at vide af Frederikssund kommune. Nøj, hvor kan borgere være irriterende. Nej vi alene vide! Hvilken magtarrogance.

Vil banegraven ved Bonderup der er planer om at fylde op med ‘jord’ få leveret lignende ‘ren’ jord som i Gribskov. Miljøminister Magnus Heunicke indømmede fra Folketingets talerstal at "der er mange brodne kar i vognmandsbranchen."

Man kan således konstatere at kommunerne ikke har kompetencerne til at leve op til at beskytte borgerne. Det gælder også Frederikssund Kommune, der meget, meget sjældent har været ude og besigtige ‘affalds’ bunkerne (alias kompostbjergene der stinker). Borgerne afvises med en juridisk definition der virkelig er meget kreativ, og borgerne må fortsat lide i bogstavelig forstand sammen med miljøet.

Der er penge i jord - også forurenet jord

Der er penge i jord - også forurenet jord

“Du skal investere i jord og fast ejendom!” Et råd der ofte har vist sig korrekt.
Mange har ‘tjent’ nydeligt ved at have ejet et jordstykke, et hus og efter nogle år sælge, når markedet var gunstigt. Provenuet er snart det eneste der er ‘skattefrit’ i dagens Danmark. 

Der er også penge at tjene på at transportere forurenet jord og lade det deponere ‘belejlige’ steder. 

 

Der er adskillige sager med vognmænd der er blevet ‘afsløret’ i at være lidt for kreative i den forretningsmodel. F. eks vognmanden i Herfølge, der efter afsløringen valgte at gå konkurs, og hvor nu andre skal betale millioner for oprydning.

I en folketingsdebat i januar i år,  S596, blev problematikken rejst af medlem af Enhedslisten. der spurgte: “Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommuner, som kan udgøre en miljømæssig og sundhedsmæssig trussel lokalt?”

Ministeren lover at se nærmere på problematikken og erkender der “er et reelt problem.” Der skal ses på reglerne og strammes op. 

Spørgeren replicerer; “der faktisk ikke rigtig er nogen, der har overblikket over, hvor stort problemet er. Vi ved, der bliver transporteret millioner af tons på tværs af kommunegrænserne rundt i Danmark. Vi ved ikke, hvor meget af den jord, der er forurenet; vi ved ikke rigtig, hvem der håndterer det; og vi ved ikke rigtig, om det bliver kontrolleret der, hvor det bliver dumpet. Vi har altså en potentiel bombe under vores miljø og vores sundhed...” og videre; ”Vil ministeren arbejde på at sikre, at der som minimum bliver stillet krav om, at de aktører, der håndterer jord og tjener penge på muligvis at køre forurenet jord rundt på tværs af vores kommunegrænser, har en akkreditering, altså at de er certificeret til at håndtere potentielt forurenet jord?”

Problemet er aktuelt lokalt ved at borgere i Onsved har indsamlet trillebøre fulde med affald, plast, metalstykkker, gamle batterier, tagplader (asbest?)  fra kompost der bliver spredt på nærliggende marker. Kommunen hævder alt er korrekt og efter bogen. Må være yderst tvivlsomt for så burde sådant affald ikke kunne findes. Og at det skulle komme med vinden fra amtsvejen, som der hævdes, er himmelråbende dumt. 

Som del af svaret nævner ministeren: “der er nogle meget, meget brodne kar i den her sektor, som spekulerer i det, og hvor strafniveauet slet ikke er afskrækkende nok, og hvor kontroltrykket slet ikke er godt nok, og deling af oplysninger slet ikke er intensivt nok.” 

Er Frederikssund kommunes kontroltryk godt nok? 

Det kan se ud til at en del af den 100 år gamle  banegrav, som er en vigtig del af Midtbanens eftermæle i Hornsherred er under ‘forvandling’ ved at der er påført jord. Er det forurenet jord? Fyldes banegraven op, vil kommunens borgere miste en del af et historisk eftermæle, som ikke kan komme tilbage. Det må ikke ske  

Hvilken garanti kan kommunen give for at alt er i orden? Er akkrediteringer i orden? Med erfaringen fra Onsved, de meget få kontrolbesøg der har fundet sted der, og den nærmest totale afvisning af de lokale borgeres håndgribelige beviser, er det på høje tid, at der indledes en uvildig undersøgelse.