Valg til Regionen - overses det?

 

VALGET TIL REGIONEN ER FARLIGT AT OVERSE

I den intensive valgkamp. hvor de lokale kandidater så rosværdigt promoverer deres tanker glemmer vi måske valget til Regionen, der i den grad påvirker din dagligdag på mange områder.

Der er 420 kandidater at vælge i mellem. Det virker fuldstændig uoverskueligt. Hvordan ‘sorterer’ man? Her lidt hjælp Efter min måske ikke helt korrekte opgørelse er der 6 navne som kunne repræsentere Frederikssund. Vil de det, i afstemninger om f.eks. råstofgravning?

Socialdemokratiet - ingen fra Frederikssund

Radikale Venstre -Maria Katarina Nielsen

Konservative - Therese Hejnfelt

Socialistisk Folkeparti - ingen fra Frederikssund

Liberal Alliance - ingen fra Frederikssund

Moderaterne -Ingen fra Frederikssund

Dansk Folkeparti - Gert Løfgren

Venstre - John Schmidt Andersen

Danmarks Demokraterne - Maibritt Møller Nielsen

Enhedslisten - Rasmus Petersen

Hvorfor er 4 partier (det ene et stort) ikke repræsenteret? Skal man stemme på en som bor i Frederikssund? Ved du hvad de så vil arbejde for?

Socialdemokratiet henviser til Michael Schmidt fra A der bor i Halsnæs kommune. Uden tvivl en 'glimrende' kandidat, Men er han så lokal? Vil han forsvare Frederikssunds interesser helhjertet? - eller måske hvis han presses - "det er ikke mit bord."

Frederikssund har i Regionen haft Kim Rockhill (A) som repræsentant. Hans umiddelbart manglende synlighed er måske årsag til han ikke scorer højt i Hornsherred. Vil Michael Schmidt vide det der skal til for at 'kæmpe' for Frederikssund? 

Stop valgplakat cirkusset

 Valgplakat cirkusset 

For 50 år siden var valgplakaten nødvendig. De kommunikationsmedier vi har i dag fandtes ikke. Informationen kom fra monopolradioen, og lokale aviser der ofte var udvalgte partiers talerør. 

I dag er muligheden for at gøre sig kendt mangedoblet. Sociale medier tordner frem. 

Alle politikere kan oprette en hjemmeside, blog, hvor deres læserbreve, kommentarer mv. kan ses. Det er meget få kandidater,  der benytter denne borgerservice. Avisen skal leve, og kan ikke give gratis plads gratis til alverdens debatindlæg. Hvad med en annonce i avisen med henvisning til hjemmeside/blog? Her kan skriblerierne læses. 

Jeg hadede plakatmareridtet de gange jeg har været opstlllet. Valgte altid det færrest mulige antal plakater. Alle havde plakater, så jeg måtte også have nogen? Perioden med opsætning - præget af en Klondyke indstilling - og villighed til at se stort på regler, gjorde at mange blev dr. Hyde. 

Engang var det masonitplader, tapetklister, halmsnore. Når pladerne blev regnvåde - særdeles tungt og besværligt og  livsfarligt når en tung plade blev blæst ned i dårligt vejr. I dag er det lettere med plastplakater og plaststrips, men også omkostningstungt. 

78 kandidater i Frederikssund Kommune.Minimum 4500 plakater? Pris med strips, kr. 250000 eller mere? Læg dertil kørsel for at finde en ledig plads, og efter valget igen kørsel for at tage ned. Det er Knold & Tot. Vover knap at nævne miljøbelastningen. Læg dertil et ‘vælgerbedrag’ - idet mange fotos i den grad er så voldsomt photoshoppet, at det er falsk anprisning. 

 

Kan til min glæde læse at kandidat for V og en fra SF meget gerne ser at valgplakatcirkusset helt sløjfes - under forudsætning af enighed blandt partierne. Hvorfor blev man ikke enig før valget? 

Hvad sker der nu?

 Hvad sker der?

For nogle år siden, 2009, oprettede jeg denne blog. Jeg fandt det brugbart at have en slags arkiv over læserbreve, og de blogindlæg jeg havde på Lokalavisens blog (dengang den mulighed eksisterede) samt undertiden diverse kommentarer til facebook debatter. Det er blevet til 275 udgydelser.

Har det været til nogen nytte? Hvem ved? Det luner at erfare at nogen har læst dem og måske fået noget godt ud af tankerne, og mundtligt har sagt det til mig. Tak! Så på den vis har det nyttet. 

Selvom nogle af læserbrevene nærmest opfordrer til reaktion fra kommunens administrations side har tavsheden været larmende. Det er bekymrende. Udmærket klar over at der ikke kan svares på alt, men en indikation af at man fra  ‘elfenbenstårnene’ ser ud over ‘landskabet’ ville være rart. Dette skisma er jeg sikker på adskillige debattører, læserbrevsskribenter oplever. Er opfattelsen at borgere med en holdning som man på engelsk siger er en “pain in the ass”, eller med Kierkegaards ord "en torn i kødet"? Ignorer dem blot. Det går over!  

Jeg har så haft fornøjelse af at mene noget og nedfælde tanker om det, måske også alt for mange tanker, meninger og undertiden vel noget unuanceret, ikke eftertænksomt nok, hvilket kan hænde når man gribes af øjeblikkets forargelse over dette og hint, eller mener man har en rigtig god ide.   

En ny tendens forekommer her på bloggen. Efter lang tid uden besøgende (det vil sige meget få om måneden) sker der noget. Pludselig er besøgstallet øget med flere hundrede procent. Forleden dag hele 69. 

Hvad kan det skyldes? Er sikker at nogle borgere (måske også kandidater)  her op til KV25 søger, og måske finder brugbare tanker i deres indsats for en bedre kommune.  Bliv endelig ved. 

Og husk modsat et læserbrev i avisen, der er bag en betalingsmur, og således hæmmer kommenteringsmuligheden på nettet alvorligt -  er alt her Gratis. Brug løs.

Juridisk definition på affald

 Hvad er affald? 

Med sproglige og juridiske fiksfakserier kan ildelugtende affald pludselig være gavnligt 

I brev fra Kommunens Miljøafdeling skrives følgende til borgere i Onsved, der i snart femten år har klaget over og måttet leve med stank fra ildelugtende materiale der jævnligt spredes på markerne: 

“Haveaffaldet fra pladsen på Strandvangen betragtes juridisk som affald - ikke kompost. Man kan kalde det jordforbedringsmiddel, råkompost eller hvad man nu synes, men juridisk set er det stadig affald og reguleres efter affaldsbekendtgørelsen.” 

Når man ser nærmere på affaldsbekendtgørelsen kan man med god ret stille spørgsmål til definitionen af affald for der står i “Kapitel 3: § 4. Kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald.....”

Kommunen har altså afgjort at det der spredes på markerne er ‘affald’ uanset hvad andre kunne finde på at kalde det. Der er således ingen grund til at klage over stank mv? Vores ryg er fri, ikke sandt? 

I Affaldsbekendtgørelsen står der i Kapitel 3. paragraf 4  “Kommunalbestyrelsen skal i sin afgørelse efter stk. 4 inddrage følgende kriterier .. (5) “anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.”

Borgerne har klaget over voldsomme lugtgener der giver stærkt ubehag, man har måttet opholde sig indendøre, fået maveonder, opkast, hovedpiner mv. Kan man ikke præcist og med rette hævde  'affaldet' har ‘indvirkninger’  på ‘menneskers sundhed’?

At borgerne også har kunne bevise at der i ‘affaldet’ er uønskede genstande, plastic, batterier, tagpladestumper og andet byggeaffald ser man helt bort fra. Ved et møde i Onsved kunne administrationen ved selvsyn se ‘haveaffaldet’ der lå i flere trillebøre. En del fotomateriale, og videoer har kommunen fået tilsendt. Men ignoreret. Det er ganske enkelt en horribel, og gennemført arrogant  behandling af ganske fornuftige borgere. 

I Gribskov kommune har borgere længe haft fokus på et område, hvor der dumpes jord fra Silenevej på Amager. Her modtages byggeaffald og jord fra hele København. Her bliver jorden ‘omkarteret,’ det vil sige det får en ny oprindelse. Nu kan man ikke længere se, hvorfra jorden kommer udover at den nu er fra Silenevej. Også fra Gadstrup og Høje Tåstrup køres ‘ren jord til Gribskov, Det viser sig, at jorden ikke er så ren som hævdet for på en plads over for depotet foregår der iblanding af byggeaffald og andre forurenende stoffer i den ‘rene jord.’ Borgerne borede videre i forløbet, men fik at vide at alt foregår efter bogen, der er ikke noget at komme efter, det var ‘ren jord’ og således jordforbedring og landmanden var i sin gode ret og behøvede ikke engang søge om tilladelse. Det viste sig at der ikke var nogen kontrolanalyser, når jorden ankom, så man kunne konstatere, om køresedlen stemte overens med indholdet af læsset. Borgerne fik derpå at vide, at man ikke ville svare på flere spørgsmål. Det samme har borgerne i Onsved fået at vide af Frederikssund kommune. Nøj, hvor kan borgere være irriterende. Nej vi alene vide! Hvilken magtarrogance.

Vil banegraven ved Bonderup der er planer om at fylde op med ‘jord’ få leveret lignende ‘ren’ jord som i Gribskov. Miljøminister Magnus Heunicke indømmede fra Folketingets talerstal at "der er mange brodne kar i vognmandsbranchen."

Man kan således konstatere at kommunerne ikke har kompetencerne til at leve op til at beskytte borgerne. Det gælder også Frederikssund Kommune, der meget, meget sjældent har været ude og besigtige ‘affalds’ bunkerne (alias kompostbjergene der stinker). Borgerne afvises med en juridisk definition der virkelig er meget kreativ, og borgerne må fortsat lide i bogstavelig forstand sammen med miljøet.

Der er penge i jord - også forurenet jord

Der er penge i jord - også forurenet jord

“Du skal investere i jord og fast ejendom!” Et råd der ofte har vist sig korrekt.
Mange har ‘tjent’ nydeligt ved at have ejet et jordstykke, et hus og efter nogle år sælge, når markedet var gunstigt. Provenuet er snart det eneste der er ‘skattefrit’ i dagens Danmark. 

Der er også penge at tjene på at transportere forurenet jord og lade det deponere ‘belejlige’ steder. 

 

Der er adskillige sager med vognmænd der er blevet ‘afsløret’ i at være lidt for kreative i den forretningsmodel. F. eks vognmanden i Herfølge, der efter afsløringen valgte at gå konkurs, og hvor nu andre skal betale millioner for oprydning.

I en folketingsdebat i januar i år,  S596, blev problematikken rejst af medlem af Enhedslisten. der spurgte: “Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kommuner ikke modtager potentielt giftig og forurenet jord fra andre kommuner, som kan udgøre en miljømæssig og sundhedsmæssig trussel lokalt?”

Ministeren lover at se nærmere på problematikken og erkender der “er et reelt problem.” Der skal ses på reglerne og strammes op. 

Spørgeren replicerer; “der faktisk ikke rigtig er nogen, der har overblikket over, hvor stort problemet er. Vi ved, der bliver transporteret millioner af tons på tværs af kommunegrænserne rundt i Danmark. Vi ved ikke, hvor meget af den jord, der er forurenet; vi ved ikke rigtig, hvem der håndterer det; og vi ved ikke rigtig, om det bliver kontrolleret der, hvor det bliver dumpet. Vi har altså en potentiel bombe under vores miljø og vores sundhed...” og videre; ”Vil ministeren arbejde på at sikre, at der som minimum bliver stillet krav om, at de aktører, der håndterer jord og tjener penge på muligvis at køre forurenet jord rundt på tværs af vores kommunegrænser, har en akkreditering, altså at de er certificeret til at håndtere potentielt forurenet jord?”

Problemet er aktuelt lokalt ved at borgere i Onsved har indsamlet trillebøre fulde med affald, plast, metalstykkker, gamle batterier, tagplader (asbest?)  fra kompost der bliver spredt på nærliggende marker. Kommunen hævder alt er korrekt og efter bogen. Må være yderst tvivlsomt for så burde sådant affald ikke kunne findes. Og at det skulle komme med vinden fra amtsvejen, som der hævdes, er himmelråbende dumt. 

Som del af svaret nævner ministeren: “der er nogle meget, meget brodne kar i den her sektor, som spekulerer i det, og hvor strafniveauet slet ikke er afskrækkende nok, og hvor kontroltrykket slet ikke er godt nok, og deling af oplysninger slet ikke er intensivt nok.” 

Er Frederikssund kommunes kontroltryk godt nok? 

Det kan se ud til at en del af den 100 år gamle  banegrav, som er en vigtig del af Midtbanens eftermæle i Hornsherred er under ‘forvandling’ ved at der er påført jord. Er det forurenet jord? Fyldes banegraven op, vil kommunens borgere miste en del af et historisk eftermæle, som ikke kan komme tilbage. Det må ikke ske  

Hvilken garanti kan kommunen give for at alt er i orden? Er akkrediteringer i orden? Med erfaringen fra Onsved, de meget få kontrolbesøg der har fundet sted der, og den nærmest totale afvisning af de lokale borgeres håndgribelige beviser, er det på høje tid, at der indledes en uvildig undersøgelse.

 

Vær velkommen kære naboer .... men ikke her.

 

Vær velkommen kære naboer....men ikke her

https://www.sn.dk/art6206771/frederikssund-kommune/debat/vaer-velkommen-kaere-naboermen-ikke-her/

En ny virksomhed ønsker at slå sig ned i et område. Du er en af naboerne. Etableringen giver anledning til en masse bekymringer, spørgsmål da virksomheden er en  produktionsvirksomhed.

Hvad gør en klog virksomhedsejer? Indbyder til et orienteringsmøde om hvad der kan forventes af eventuelle ulemper ved etableringen. Naturligvis garanterer virksomheden at man vil overholde alle miljøkrav, støjkrav mv. Det giver ro og et godt fremtidigt samarbejde. Hvis virksomheden derimod er afvisende, ‘lukker ‘porten,’ ‘Hold Jer væk!’ opstår der endnu mere bekymring, mistillid og mere fokus på eventuelle udfordringer for naboerne. Nu kan striden rigtig eskalere. 

Meget muligt at virksomheden ‘på papiret’ kan hævde man har lovgivningen på sin side, og står på den private ejendomsret og således med en vis arrogance kan afvise alle bekymrings henvendelser. Det er uklogt, hvis man har ‘rent mel i posen.’

Den private ejendomsret er ukrænkelig, den skal en kommune som tilsynsmyndighed selvfølgelig overholde, man kan ikke bare gå ind på privat område, men dersom der foregår f.eks. betænkelige miljømæssige handlinger på ens ejendom er den knap så ukrænkelig. Det har lovgivningen ganske fornuftigt taget højde for. Miljøministeriets varslingsregler er ganske klare. Her nævnes:

“Varsling kan undlades, hvis tilsynet har karakter af en kontrol af et ”øjebliksbillede”. Et almindeligt tilsyn på en virksomhed vil således i de fleste tilfælde ud over faste installationer også omfatte drifts- og andre forhold, hvor virksomheden kan nå at ændre på forholdene (”rydde op”), hvis den på forhånd ved, hvornår myndigheden kommer.

Hvis formålet (eller en ikke uvæsentlig del af formålet) med tilsynet er at afsløre sådanne overtrædelser under normal drift, vil der derfor være hjemmel i stk. 4, nr. 1. Der behøves således ikke at være en specifik årsag til, at kommunen kommer på uvarslet besøg på den konkrete virksomhed, blot formålet med tilsynet er at få et ”øjebliksbillede.”

Talrige, troværdige borgere i Onsved har fremlagt konkrete beviser på mistænkelige, forhold,  muligt miljøsvineri, fra en virksomhed med CVR nummer, hvilket har ødelagt deres dagligliv. Borgerne har klaget i årevis. Kommunen afviser klagerne. Hvem er så utroværdig? De mange borgere? Virksomheden der står for skud? Eller kommunen der åbenbart ikke kender til elementær lovgivning på området, der giver hjemmel til uvarslet besøg.   

Det kan undre, at Frederikssund Kommune afviser at man kan komme på uvarslet besøg, men skal varsle med 14 dage. Som der nævnes i bekendtgørelsen - ‘virksomheden kan nå at ændre på forholdene (”rydde op”), hvis den på forhånd ved, hvornår myndigheden kommer.’

Det er et pinligt svigt fra kommunens side, da der gennem flere år har været klaget og i grove træk er intet sket. Jo, 2 gange (sidst i september måned) har kommunens medarbejder snuset (helt bogstaveligt) til klagerne, der er væltet ind i så stort antal at borgerne minsandten får at vide. “Stop! I behøver ikke henvende Jer mere.”

Brænder du haveaffald af på din private grund kan du imødese bøde på op til kr. 6000. Er det fordi her er der en ‘rygende pistol’ eller fordi det er så let at tryne borgerne, hvorimod virksomheder får langt mere snor?

I talrige valgkampe har partier haft slogans som “Borgeren frem for systemet,” “Vi er til for borgerne." Sådan burde det være. I denne sag er det desværre helt omvendt.

Det er for dårligt - eller er det? Dansk Industris undersøgelse

 Det er for dårligt - eller er det?

https://www.sn.dk/art6138309/frederikssund-kommune/debat/det-er-for-daarligt-eller-er-det/

Mismodet, kritikken breder sig, Frederikssund ligger i bund af Dansk Industris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed.

Undersøgelsen bruges af lokalpolitikere og håbefulde kandidater til at markere sig, og dynamisk tordne “det skal vi lave om på, der skal skiftes ud i Byråd og administration.” Forargelsens bål får benzin hældt på.

Huskes bør at bureaukraterne, på Rådhuset, ikke et ondt ord om dem, skal administrere regler, og som sådan ikke barsle med ideer. Mon ikke den nye mand i spidsen for Frederikssund Erhverv, Jens Hald, kan få sat skik på hængepartierne.

I mange sådanne målinger forsøges alt blive kogt ned så det kan sættes på formel - tabel Derpå benyttes denne som en farisæisk facitliste. Hvis du ikke gør dit eller dat er du en 'synder' set fra de selvbestaltede eksperters formodninger. Fy skamme.

DIs undersøgelse er brugbar på visse parametere. Dog er undersøgelser baseret på statistik ikke det mest troværdige værktøj. Når man dykker ned i DIs opgørelse og ser hvad der giver flest 'points' er kommunerne meget forskelligt stillet. Nogle kommuner er 'lost' grundet manglende infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft og så meget andet.

Dansk Industri nævner selv; "Der er ingen "one-size-fits-all" løsning, da forudsætningerne er meget forskellige på tværs af landet." Netop!

Undersøgelsen kan benyttes som elastik i metermål. Det burde f.eks. ikke kunne ske at manden kunne drukne i åen, der har en gennemsnitsdybde på 40 centimeter - dog druknede han i hullet i midten på 3 meter.

Kalundborg er lige nu Danmarks førende vækstcenter. Fra januar 2021 til januar 2024 steg antallet af nye arbejdspladser med knap 3300 - en stigning på 22%. Er man 'heldig' eller skyldes det imødekommenhed, at NOVO udvider voldsomt i kommunen? Dog ikke kun hos NOVO er de nye arbejdspladser. 

Ringkøbing/Skjern kommune topper erhvervshitlisten. Fuldt fortjent, for man tør udfordre regler, der hvis de fortolkes for rigidt hæmmer udviklingen. Man går til grænsen i fortolkningen, er proaktiv i samarbejde med ideoplæggerne. Der er desværre eksempler på det modsatte hos os.

Det rygtes at der ikke er så mange 'mure' at bestige i Ringkøbing-Skjern for det er nemt at få kontakt med kommunens administration - også telefonisk. Så at sige ingen ventetid, og svar kommer hurtigt og med imødekommenhed. En sådan indstilling til borgerne og erhvervslivet giver pote. Hvert år er der et stort plus i antal nye tilflyttere. Arbejdspladserne og kommunens kasse har brug for dem, og forkæler dem. Det er vejen op!