fredag den 7. september 2018

Vinge S-station på 'folkeaktier/anparter'?

Mange borgere var mødt op for at få en orientering om baggrunden for stoppet af Vinge, og ikke mindst den videre udvikling. Spørgsmål kunne stilles til medlemmer af byrådet og administration der var placeret ved borde rundt om i salen.
Administrationen havde fundet usikre punkter i indgåede kontrakter desuagtet dyre advokatfirmaer havde været inde over og sagt god for disse. Kommunen kunne risikere erstatningskrav dersom man ikke trak sig fra aftalen. Advokatfirmaer og konsulenter tilbagebetalte en del af deres honorar, vel i erkendelse af man havde klokket i det, og vel også for at undgå en retssag for elendig rådgivning.
Byråd, administration, borgerne sidder nu med ‘aben.’
Projektansvarlig nævnte flere gange på mødet, at det er markedet der skal styre udviklingen. Hvor sandt.
For hvis markedet havde styret udviklingen fra første færd frem for man havde ladet sig forføre af glansbillede projekter a la Henning Larsen Tegnestuen ville fornuften, markedet,  have fundet frem til at man ikke skulle indlede byudviklingen i det mest sumpede område af de arealer kommunen har opkøbt. Flot bliver det, men det har også været meget omkostningstungt at byggemodne mv. Navnet Deltakvarteret, Mekongvej, Okavangovej indikerer et område der nærmest kun mangler krokodiller. og flodheste.Der blev oplyst at der bevilget ekstra  millioner til nye jordbundsundersøgelser.Billedresultat for okavangodelta
I boligannoncer er nøgleord - beliggenhed, udsigt. Markedet, fornuften ville have peget på at man skulle påbegynde byggeri et sted, hvor de nye borgere ville få udsigt over Roskilde Fjord og landskabet. Steder der var lige til at gå til. Dem er der rigeligt af. Forundrende er det, at i prospektet for Vinge fremgår, at de højtbeliggende jordarealer, med en fremragende udsigt,  er forbeholdt boldbaner mv. Her kan fornuften, markedet ikke være taget i ed.
‘Sesam luk dig op’ er at S-stationen bygges hurtigst. Når den først er færdig kommer der rigtig skred i byudviklingen. Pengene til stationen er afsat på finansloven, men frigives først når det kan dokumenteres at X antal borgere vil benytte den. Lidt ligesom Hønen og Ægget. Vi er altså underlagt politiske beslutninger der ofte forsinker gode projekter.
Hvad med at vi sætter os selv fri og udbyder stationen på ‘folkeaktier/anparter’?

Vi er 40000+ borgere i Frederikssund. Når investorer ser den folkelige interesse vil de blive overbevist om at her er et ‘marked’ de kan tjene på til gavn for alle. Og tænk, hvis det var ‘din station’ - Ingen skulle besmudse eller ødelægge den. Det er en af fordelene ved privat ejendom - kontra et diffust fælleseje.
Er sikker på at Frederikssund Kommune nok skal klare udfordringerne fremover. Det gamle byråd blev ‘forført,’ af smukke visioner, ond vilje var der selvfølgelig ikke tale om. En kommune er for stor til at gå ned, som det ville være sket med en privat investor der gik lodret mod markedet. I bankkrisen var nogle banker for store til at gå ned, og fik hjælp gennem statslige bankpakker, der siden har vist sig at være en god forretning for staten - man anslår et provenu på 18 milliarder kroner. Frederikssund Kommunes borgere skal nok på sigt komme til at få et stort positivt provenu ved Vinge. Vinge er nemlig for stor til at gå ned. Lad nu markedet styre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails