fredag den 15. januar 2021

Byrødder sendt i fængsel - Nyt arresthus i Vinge Nord?

 Byrødder sendt i fængsel  

https://sn.dk/Debat-Frederikssund/DEBAT-Faengselarresthus-i-Vinge-Nord/artikel/1402118

Overskriften er fra Egedal Kommunes hjemmeside, hvor artiklen netop har overskriften 'Byrødder sendt i fængsel' 

Fængsel/arresthus i Vinge Nord?

Når politikere kommer på inspirationstur bliver de måske for inspireret, tænker - "So ein ding müssen wir auch haben.”

Politikere fra Egedal Kommune blev sendt på inspirationstur til Horsens for at se, hvordan et moderne fængsel/arresthus kunne passes ind i den omliggende natur i Egedal.

Politikerne har været svært fristet til at sige Ja. I november 2020 så fik projektet så et endeligt NEJ. Medvirkende var nok de rigtig mange indsigelser fra borgere.

Grunden, hvor arresthuset skulle placeres skal i stedet anvendes til boligbyggeri.

Man nævner: “På arealerne omkring Kildedal Station (Kildedal Syd) planlægger Ballerup og Egedal at skabe et nyt sammenhængende byområde med både boliger og erhverv. Der forventes at være plads til mere end 1000 boliger og 8000 arbejdspladser. Området forventes udbygget over de kommende år og opføres som tæt byggeri i 2-6 etager - enkelte steder højere.” Uha, forholdsvis tæt på Vinge Syd.

En anden grund til Nej var, at Egedal fandt at den tilbudte pris for grunden “ikke levede op til forventningerne.”

Egedals borgmester udtaler om arresthus projektet: “...Den sag er død, og jeg er sikker på at Kriminalforsorgen nu er gået nye veje for at finde andre muligheder."

Andre muligheder? Ja, og nu skal vi være agtpågivende.

Mon Kriminalforsorgen har henvendt sig til Frederikssund Kommune? Kunne man tænke sig man vil indgå det der lignede en studehandel - som vi oplevede det med Fællesmagasinet - "I får en S-station - vi får et Fællesmagasin."

Hvad kunne der tuskes med nu? Jo, I får penge i kassen for jord i Vinge Nord, I kan fremvise dynamik her op til KV21, og vi får et arresthus? Var det noget?

Eller kan vi forvente en afvisning?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails