torsdag den 24. juni 2021

Småt er godt!

 Hvad sker der lige her? Et opslag der emmer af positivitet, tilfredshed


https://www.hornsherredlokalavis.dk/positivitet-og-tilfredshed/


Dyredag på den lille skole i Skuldelev. Lærerne havde lagt et stort forarbejde i arrangementet.

Lokalsamfundet bakkede flot op. Masser af forældre, familie i alle aldre var mødt op og kunne møde de mange glade, energiske, dejlige børn. Opvisning af kæledyr i alle størrelser, fra sydamerikanske Alpaca’er, miniheste, diverse hunderacer, kaniner, skildpadder, høns, tilmed vinbjergsnegle. Børn, uden levende kæledyr, kunne fremvise deres favorit tøjdyr. Dyr optrådte med børnene, viste diverse kunster. En ‘papegøje’ (iklædt en dreng) sang akkompagneret af verdens mindste ukuele. Sjove akrobatiknumre ved tøjdyrene og disses ‘domptører.’ Meget festligt, krydret med saftevand, kaffe, kage, serveret af eleverne. Køen var lang, men der var masser af snak ‘de voksne’ indbyrdes og med børnene.





‘Småt er godt!’ Teorien om at store enheder sparer penge, er mere effektive skal udfordres. Mindre enheder er umiddelbart mere omkostningstunge, til gengæld er værdien for lokalsamfundene af langt større værdi end tallene i et budget eller regneark antyder. Ikke mindst for børnenes skyld skal vi værne om det som giver liv og sammenhold i lokalsamfundene. Tak til lærerne på Skuldelev Skole.

Megen reel misbilligelse er kommet til udtryk i debatindlæg. Ofte med begrundelsen og et håb om en ændring, Det er hele formålet med debatindlæg. Der rejses en debat, og ting kan forandres.

Nogen synes,  der er for megen ‘kritik,’ fordi deres egen kontakt med ‘systemet’ har været en god oplevelse, hjælpen har været gavnlig. Man sammenligner således sin egen situation med andres, hvilket er betænkeligt, da hver sag har sin egen baggrund.

Kommunens medarbejdere anstrenger sig virkelig for at være ‘borgernes tjenere,’ omend det kan være særdeles vanskeligt med de politiske forudsætninger de er underlagt. På Skuldelev Skole gav de engagerede medarbejdere et smukt eksempel som fortjener anerkendelse. Tak.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails