lørdag den 19. oktober 2013

Gør dog noget ved det - så svært er det altså ikke


“Sender turisme strategi i høring” overskriften på pressemeddelelse fra Teknik-, Erhvervs- og Miljøudvalget, om styrkelse af turismen i Frederikssund.

"Måden vi vil udbygge og forbedre vores styrkeposition på, er bl.a. ved at øge antallet af oplevelsespakker samt intensivere markedsføringen af områderne,...." ”Frederikssund har rigtig meget at byde på, og det skal vi blive endnu bedre til at synliggøre"

Ja, tak!

Efter den elendige markedsføring af Europafestivalen 2012 med 600 deltagere fra mange europæiske lande, hvor Frederikssund ikke gjorde sig oprigtige anstrengelser for at blive landskendt, hvor pressen skrev om dybt skuffede borgere fra København der kom på besøg i forventning om fest og farver, skulle man tro man havde lært lektien. Sagt til sig selv. Det skal bare ikke ske mere!

Ekstrabladet har i forbindelse med efterårsferien et kort med begivenheder i Danmark. Du klikker på kortet og ser, hvor der sker noget - steder man kan besøge, give omsætning. 

Frederikssund er - den “Hvide Plet.”

På mit blogindlæg på Lokalavisen, ‘Vælgertække og Salgsteknik,’  har den flittige debattør Jan Kristensen påpeget dette skisma. Han skriver:

“Så kan man spørge om det skyldes uvidenhed om denne mulighed for at plotte sin begivenhed på kortet. Det kan selvfølgelig være svært at vide alt. Omvendt kan man spørge om ikke det er noget et Turistkontor, FETC eller kommunens informationsmedarbejder bare SKAL vide?

Under alle omstændigheder er det sådan en ting den første der ser denne mulighed absolut som det første skriver rundt til alle så lokale arrangementer omgående kan komme på denne helt gratis opslagsside på en avis´s hjemmeside der har hundredtusindvis daglige læsere.
Andre byer og arrangører kan godt finde ud af at bruge denne tjeneste, søndag havde Helsingør 5 arrangementer. Gæt hvor vi tog hen??

Udenbys, og brugt vores afsatte sum i en anden by.”

“Sov sødt lille Jumbo og visselul - nu bliver skoven så dunkel.”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails