Reflekspolitik og ægte godbidder
blogindlæg Lokalavisen 15.10.
Jørgen Olsen
I hundetræning er et godt redskab en ‘klikker,’ en
lille anordning der ved aktivering fortæller vovse, at der er en godbid
hos ‘far,’ fordi vovse har været ‘dygtig’ og gjort noget far godt kan
lide.
Denne teknik kaldes betingede reflekser som ikke kun
dyr er underlagt. Din kvindelige chef kommer ofte til dig og udspørger
dig. Meget hurtigt lærer du lyden af hendes højhælede sko at kende og
din puls bliver højere. Nu skal der præsteres. Det er en ufrivillig
reaktion.
Her i valgkampen udsættes vi også for ‘klikker
teknikken. Politikere er overbevist om, at de ved at gentage, og anvende
ord og fraser og symboler så vil kunne fremkalde en ufrivillig reaktion
hos vælgeren der således automatisk vil stemme på en forudbestemt
godkendt måde – i forventning om at en godbid serveres.
Læs blot partiernes valgprogrammer her op til kommunevalget
19. november. Uden undtagelse vil de fleste kunne sige “Ja, det lyder
godt og rimeligt,” til de allerfleste punkter og hos alle partier. Alle
vil det bedste. Alle vil vise ansvarlighed. Man lokker med
godbidder. Hvor skal man så sætte sit kryds? Hvis man var hund, som
sådan set er bundegoistisk (undskyld hundeelskere der vil påstå noget
andet) så ville det være ved det parti der tilbyder de bedste
‘godbidder.’
Et vigtigt princip i den betingede læringsproces af dyr er
at en etableret betinget refleks (i hundes tilfælde, at de savler)
bliver mindre udpræget, hvis det som skulle igangsætte refleksen
(klikkeren) benyttes flere gange uden at der gives belønning i form af
stimulus (mad). I læserbreve, nu også fra regionspolitikere, kan man se,
hvordan der ‘klikkes’ i en uendelighed om hvilke herligheder der ligger
foran. Da disse herligheder ikke serveres gider man bare ikke reagere
længere.
Heldigvis er vælgerne ikke dresserede hunde der
hopper på hvad som helst. De fleste er i bund og grund godt klar over
at løfter kun kan indfries når pengene er der.
Når Frederikssund ligger som nummer 75 ud af 98 kommuner i
erhvervsvenlighed er der virkelig noget at rette op på. Det skal vi bare
gøre langt bedre. Vi skal være ‘dygtige’ for dermed belønner vi os
selv.
Derfor skal Frederikssund være i top når det drejer sig
om at skabe vækst i den private sektor. Flere private arbejdspladser
giver bedre skattegrundlag og bedre økonomi, og så er der råd til at
bevare, forskønne.
VÆKST-team Frederikssund, 3 byrådskandidater fra
Venstre, Jørgen Olsen, Michael Kock og Jørgen Bech har i flere måneder
lanceret forslag efter forslag til vækst i Frederikssund på vores
facebookgruppe og blog. Hvis nogle af intentionerne skal realiseres
kræver det at VÆKST-Team vælges i Byrådet.som del af det eventuelle blå
flertal. Du kan se alle vores forslag og mange kommentarer på facebook,
og vores blog www.VÆKST-team.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar