Valgplakaternes Junglelov

Blogindlæg Lokalavisen 27.10. Jørgen Olsen

Så skete det. Så er landet plastret til med valgplakater. Ved KV 2009 blev der opsat 69000 plakater. I år ved KV 2013 regner man dobbelt så mange. Er der lygtepæle nok?

At komme først til ‘pælen’ er det vigtigste. Det gælder om at sørge for at de andre partier ikke får plads. Det er jungleloven der hersker. At man begynder nogle timer før deadline, er nu nærmest ‘smart.’ Jeg var i lufthavnen fredag aften, der blev hængt plakater op allerede fra kl. 20.00. Sikkert tidligere endnu.

De som holder reglerne bliver straffet da de nu skal klatre højere op for at få plads. I Frederikssund er der voldsom kamp om pladserne ved broen. Nogle har specialiseret sig i at være først – altså  før man egentlig må. Dygtigt.

Den traditionelle valgplakat er sådan set komplet intetsigende. Et retoucheret foto med et navn på en smilende kandidat, der ser direkte på dig. Her er der overskud, hav tillid til vedkommende, knaldfarver. Partiets navn. Slut. Man får intet at vide om personen, hvad vedkommende har udrettet, om planer og visioner osv. Hvorfor er det nærmest blevet standarden at det skal være sådan?

Hvorfor ser man f.eks. ikke personen udføre sit job, så man kan relatere mere direkte? Altid dette ansigt der smiler venligt mod en.

Er der gået selvsving i hele festen? Ja, det mener jeg.

Hvorfor så dog være med? Måske mest for traditionens skyld. For at være med i ‘fællesskabet.’ Måske for at bekræfte partilhængerne i, at deres parti er det ‘Sande.’ Måske for at bekræfte sammenholdet, og vise vi er mange. Alt sammen gode grunde. De fleste partier erkender, at formålet ved plakater er, at de får partiets fodfolk op af stolen og ud på gaden, så de føler, at de gør et stykke arbejde for Partiet. Det gør ikke så meget, at man ikke kan se plakaterne har nogen effekt.

Det er måske derfor man heller ikke gør mere ved produktudviklingen, men kører det samme gamle koncept – og så på landsbasis helt bogstaveligt smider ca 60 millioner kroner ud. Man kan håbe, at alle kasserede plakater samvittighedsfuldt afleveres på genbrugspladserne i småt brændbart – så giver de i det mindste lidt varme til borgerne.

For 50 år siden var valgplakaten absolut nødvendig. Der var ikke de medier vi har i dag. Informationen kom udelukkende fra monopolradioen. Hvorfor ser man ikke på, hvilke medier der kunne have større gennemslagskraft, end de store mængder plakater? Medier der vil kunne give vælgerne et langt bedre indtryk af, hvad personen står for og vil arbejde på? Det ville være ægte vælgerservice.

En undersøgelse har vist at 4% procent siger, at valgplakaterne påvirker, hvem de stemmer på.

Jeg har fået tildelt 25 plakater og har valgt ikke at have flere. Begrundelsen er vist klar. Måske en taktisk fejl, men langt hellere forhåbentligt have gjort et godt indtryk gennem læserbreve, blogindlæg mv. Vi får se.

Besøg f.eks. min blog og få et indtryk: http://j-olsen-paavalg.blogspot.com