torsdag den 18. februar 2021

Bliver der mon nogen borgere/tilflyttere tilbage til Vinge?

Bliver der mon nogen borgere/tilflyttere tilbage til Vinge? Det går nemlig rigtig stærkt andre steder med nye boligområder

At få flere skatteborgere til Frederikssund er en nødvendighed - messer lokalpolitikere, hvis vores kommune skal udvikle sig og blive endnu mere attraktiv.

En LO familie med en samlet årlig indkomst på kr. 766.500 betaler i Frederikssund kr.197.757 i skat i årlig skat + evt. grundskyld + evt. institutionsbidrag + og +......
Hvis vi fik f.eks. 800 nye skatteborgere ekstra på 2 år ville det svare til en ‘indtægt’ på kr. 158.500.000 +, og +....
I Høje Taastrup kommune kan de forvente cirka 800 nye skatteydere i løbet af 2 år - for i samarbejde med projektudvikleren FB-Gruppen skyder PKA 1,2 milliarder i det visionære boligkvarter Nærheden.
Investeringen er et bidrag til en pulserende bydel med fokus på bæredygtighed, samvær og fællesskab. 1600 nye boliger forventes færdig 2023. Omfatter: Bofællesskaber, forskellige ejerformer som rækkehuse, kædehuse, punkthuse og opgangshuse med lejligheder.

Realdania By & Byg udvikler i partnerskab med Høje-Taastrup Kommune.

1000 beboere er allerede flyttet til den nye bydel og har midt i grønne omgivelser adgang til natur, delebiler, legepladser, byhaver. Til efteråret åbner det første af tre Kvarterhuse, som er moderne beboerhuse, der kan rumme værksteder, fælles køkken og gæsteværelser. Disse er fælles for alle beboere i Nærheden.

Også transport- og indkøbsmuligheder er rundt om hjørnet, og i løbet af 2021 åbner en skole med integreret børneinstitution midt i den nye bydel. De 1600 nye boliger vil stå færdige i 2023 i boligkvarteret Nærheden.

Brandærgerligt det går langsomt, langsomt i Vinge.
😔
Flot af Høje Taastrup.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails