søndag den 28. februar 2021

Nye tider i Frederikssund - er det muligt?

Nye tider i Frederikssund - er det muligt?

Frustrationerne over udfordringerne i vores kommune er meget åbenbare - kommer især til udtryk i denne gruppe. Der er to veje man kan gå. 


Vælge at lade stå til. Slå sig til tåls med at de folkevalgte nok forsøger sig det bedste - hvilket også er sandt - men åbenlyst ikke godt nok for ellers ville utilfredsheden ikke være så markant. Og hvorfor dog gå på en vej med så mange huller.  


Eller man kan slå ind på en anden vej afprøve  - nye tanker og nye samarbejdsformer. Man kunne lade det enkle slogan FORNUFT være grundlaget. Alt skal være præget af Fakta, Ordentlighed, Respekt, Nærhed, Udviklende, Favnende, Tværpolitisk. Nye tider kræver nye processer, og vi kan ikke gøre som vi altid har gjort!  - LSV Group


Det er lettere sagt end gjort. At se problemet er forholdsvis let - men kuren noget helt andet. Et eksempel - Da han gik sin runde viser overlægen et røntgenbillede til de lægestuderende. “Som I kan se halter patienten på grund af at venstre fibula og tibua er alvorligt skadede. Han spørger en af de lægestuderende  “hvad ville du gøre i et sådant tilfælde?” Vedkommende svarer “Jo, jeg formoder jeg også ville halte.”

Der tales ofte om at en kur kunne være at flere fra det private erhvervsliv, flere virksomhedsledere var i lokalpolitik. Nogle der ved “hvor skoen trykker.” Dog skal vi erindre at lokalpolitik groft sagt ikke er ‘virkeligheden’ selvom aftrykket på ‘virkeligheden’ er markant og kan give ligtorne, ømme fødder og halten i billedlig forstand. Det er en verden med sine egne regler, normer, muligheder og ikke mindst begrænsninger. Intet under så få fra ‘det private’ stiller op. 


Politik er ikke som at lede en virksomhed. De der forsøger sig på den boldbane, løber hurtigt trætte og giver op. De kan nemlig ikke udøve deres magtmidler som de kunne i virksomheden. Problemet er, at hvis noget skal gennemføres skal der være et politisk flertal for det, og så må man slå sig til tåls med at det ofte ikke er den bedste løsning der findes. Desuden tager det tid, masser af tid. Derfor vælger mange virksomhedsledere at bruge kræfter der hvor der er kontant + afregning.


Det må vi affinde os med og glæde os over at ‘almindelige borgere’ stiller sig til rådighed. De har om nogen problemerne inde på livet og kan ofte komme med de fornuftige løsninger som ofte er simple, ligetil. Politik må ikke være enkel, løsningerne må ikke være simple for så er store dele af lovsystemet befriende overflødigt, og kun få kan få karriere som fuldtidspolitikere. Den holdning skal der gøres op med og fornuften, ordentligheden, respekten, nærheden, det udviklende, det favnende, det tværpolitiske sejre. 

Der skiftes sjældent ud i kommunens bestyrelse, Byrådet. De fleste opnår genvalg. Man ved hvad man har, er usikker på hvad man kunne få. Vælgerne holder derfor på det umiddelbart ‘sikre,’ det man kender. Så skal man heller ikke forundre sig over at man så får det samme. Var der en anden mulighed? Har ofte hørt at man skal være erfaren, ‘uddannet,’ for at klare sig i politik. Den teori fremføres ofte af de som allerede er etablerede i gamet.

 
Den fortolkning betyder, at nye sådan set er ‘ikke egnede, det er for risikabelt at satse på dem’ lyder det. .

Snik, Snak. Naturligvis vil nye, uerfarne begå fejl, men med hjælp fra en dygtig administration, embedsvæk og rådgivere burde der være sikkerhed for at alle lovkrav overholdes - og så er man virkelig godt på rette vej.

En virksomhed i krise ser sig ofte om efter nye medarbejdere, måske fra helt andre brancher, der kan komme med lige netop de tiltag der kan vende en uheldig kurs, en tilstand af Stilstand. Ny ideer, ny entusiasme, ny energi.

Alle borgere har et erfaringsgrundlag som hvis det samles op og får mulighed for at folde sig ud er en enorm styrke til øgning af sammenhængskraften. 

Så lad der komme ‘andre boller på suppen, nogle der ‘ved hvor skoen trykker.’
Jeg slutter med denne lille morsomhed.
 
En mand kommer ind hos lægen værelse med en gulerod i det ene øre, en kartoffel i det andet, og et stykke selleri i hvert næsebor og spørger, “doktor, tror du du kan hjælpe mig?” Lægen ser på ham og siger. “Jeg fornemmer du spiser forkert.” Lokalpolitik behøver ikke være ‘raketvidenskab’ dersom Sund Fornuft er udgangspunktet.  


Ja, lade nye komme til, som måske er politisk uerfarne, hvilket kan være et stort plus. 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails