lørdag den 4. september 2021

Når man rammes af beslutninger man ikke så komme

 Når man rammes af beslutninger man ikke så komme


https://sn.dk/Debat-Frederikssund/DEBAT-Naar-man-rammes-af-beslutninger-man-ikke-saa-komme/artikel/1468757

På et møde en aften med en gruppe borgere, der præsenterede deres ægte problemer og gerne ville have lidt mulig hjælp til at komme videre med dem kom en borger med et godt eksempel, som han fortalte med megen humor, selvransagelse.

For år tilbage blev fødeklinikken på Frederikssund Sygehus nedlagt. “Javel, og hvad kommer det mig ved var holdningen!?” Han havde ingen børn eller planer om børn. 3 uger senere viste fruen sig at være gravid. Nu kom så interessen for en lokal fødeklinik. Blev parret taget på sengen?

Sådan er det med mange ting. Den travle hverdag gør at man, og det er ingen kritik, ikke beskæftiger sig med ting der ikke umiddelbart berører en. Når så der opstår situationer der berører ens hverdag er det ofte for sent at gøre noget ved en allerede politisk truffet beslutning. Så følger ærgrelsen, frustrationen, der risikerer at gå over i vrede.

Derfor er det yderst vigtigt at inddrage borgerne i alle beslutninger. Bedre kommunikation, større åbenhed, bedre forståelse. Mere ro. 

Ikke mindst at der lyttes til indsigelser, høringssvar. Ofte kvitteres for høringssvar med; “giver ikke anledning til bemærkninger.”

OK, det kan forsinke processer, men i det mindste har man haft mulighed for eftertanke og det er altid godt lige at ‘vende skråen’ inden man sender den ulækre stråle i nakken på sine medmennesker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails