Nobelprisen i økonomi i år gik til Elinor Ostrom hvis livsværk demonstrerer at politikere og bureaukrater ikke er lige så egnede til at løse problemer som almindelige mennesker. Ostrom er videnskabelig forsker ved Indiana University. Komiteen sagde: "Hun har udfordret den konventionelle visdom om at det fælles eje er dårligt ledet, og at det bør, enten reguleres gennem en central myndighed, eller privatiseres. ...."
Hendes arbejde har omfattet studier af brugerledede fiskedambrug, skove, søer mv. Ostrom konkluderer at udkommet er, meget ofte, bedre end forudset af standardteorier. Hun har fundet frem til at de som står for brugen ofte udvikler sofistikerede mekanismer for at løse problemer og skabe en effektiv ledelse.
Med andre ord, frie mennesker klarer tingene bedst. Oftest er hjælp fra regeringen ikke nødvendig. Ostrom påpeger at hjælp udefra ofte mudrer tingene til, fordi bureaukraterne arbejder udfra deres elfenbenstårne, hvor de kun har ringe kendskab til, hvad der virker og til de rent praktiske forhold.
Fordi bureaukraterne ikke kommer til at betale for deres fejlbedømmelser er brugerne langt bedre i stand til selv at finde løsninger der gavner fælleskabet. Priskomiteen påpegede også: "Regler der påføres udefra eller i ensstemmighed dikteres af magtfulde folk indefra har langt mindre lovmæssig gyldighed og sandsynligheden for at de brydes er større."
Nogle mener Ostrom er ligeså kritisk overfor det frie marked som hun er overfor regeringsledelse. Hun skriver: "Hverken staten eller markedet magter at gøre individerne i stand til at opretholde længerevarende produktiv brug af de naturlige ressourcesystemer. " Det hun dog undertreger er, at hendes studier dokumenterer at frivillige aftaler, overenskomster som brugerne selv udformer, overvåger og kæmper for er de langt mest succesrige.
Med tanke på de mange hårdtarbejdende medarbejdere i kommunen kan der uddrages en lære af Ostrom. For at få medarbejdere der er topmotiverede, engagerede, ærekære faglig set, og har mindre risiko for at løbe ind i sygdomsproblemer skal så mange løsninger som muligt lægges ud til den enkelte. At bureaukrater, hvor velmenende de end er, i detaljer skal bestemme den enkelte medarbejders gøren og laden, og gennem kontrol, og atter kontrol skabe en stemning af umyndiggørelse vil ikke føre til frie mennesker. Når mennesker ikke er frie vil der opstå modstand, og udefra påtvungne uforståelige regler vil med stor sandsynlighed blive brudt og omgået og det vil føre til en arbejdsindsats, og arbejdsforhold, som ingen kan være tjent med. Resultatet: Større sygefravær, mindre engagement, mindre omhyggelighed, mindre 'fortjeneste' for os alle som skattebetalere.
Hvis medarbejdere skal fungere optimalt, både så de 'tjener' penge til arbejdsgiveren (i kommunalt regie skatteborgeren) og samtidig har et job der giver glæde og mening skal kontrolpresset lettes, og mere initiativ og flere løsningsmodeller overlades til de som varetager opgaven.
Med tanke på de mange kvinder der arbejder i plejesektoren og i kommunens institutioner må det være en stor fryd og med stolthed at netop Ostrom som den første kvinde er blevet belønnet med en Nobel Pris i økonomi. Lad hendes tanker forplante sig fra 'elfenbenstårnenes' top og flyde ud til 'm/k'erne på gulvet' til gavn for alle parter og en solid fortjeneste for borgeren. Mon der kunne være en sandsynlighed for at vi så kan slippe for de årlige 'budgetreguleringer' der altid er i nedadgående retning og i stedet regulere kommunens kassebeholdning opad så der bliver økonomi til en udvikling i kommunen alle vil trives under og med? Helt sikkert!
Hvis nu nogen skulle være i tvivl er det sådanne tanker jeg vil arbejde for i Byrådet.
Hendes arbejde har omfattet studier af brugerledede fiskedambrug, skove, søer mv. Ostrom konkluderer at udkommet er, meget ofte, bedre end forudset af standardteorier. Hun har fundet frem til at de som står for brugen ofte udvikler sofistikerede mekanismer for at løse problemer og skabe en effektiv ledelse.
Med andre ord, frie mennesker klarer tingene bedst. Oftest er hjælp fra regeringen ikke nødvendig. Ostrom påpeger at hjælp udefra ofte mudrer tingene til, fordi bureaukraterne arbejder udfra deres elfenbenstårne, hvor de kun har ringe kendskab til, hvad der virker og til de rent praktiske forhold.
Fordi bureaukraterne ikke kommer til at betale for deres fejlbedømmelser er brugerne langt bedre i stand til selv at finde løsninger der gavner fælleskabet. Priskomiteen påpegede også: "Regler der påføres udefra eller i ensstemmighed dikteres af magtfulde folk indefra har langt mindre lovmæssig gyldighed og sandsynligheden for at de brydes er større."
Nogle mener Ostrom er ligeså kritisk overfor det frie marked som hun er overfor regeringsledelse. Hun skriver: "Hverken staten eller markedet magter at gøre individerne i stand til at opretholde længerevarende produktiv brug af de naturlige ressourcesystemer. " Det hun dog undertreger er, at hendes studier dokumenterer at frivillige aftaler, overenskomster som brugerne selv udformer, overvåger og kæmper for er de langt mest succesrige.
Med tanke på de mange hårdtarbejdende medarbejdere i kommunen kan der uddrages en lære af Ostrom. For at få medarbejdere der er topmotiverede, engagerede, ærekære faglig set, og har mindre risiko for at løbe ind i sygdomsproblemer skal så mange løsninger som muligt lægges ud til den enkelte. At bureaukrater, hvor velmenende de end er, i detaljer skal bestemme den enkelte medarbejders gøren og laden, og gennem kontrol, og atter kontrol skabe en stemning af umyndiggørelse vil ikke føre til frie mennesker. Når mennesker ikke er frie vil der opstå modstand, og udefra påtvungne uforståelige regler vil med stor sandsynlighed blive brudt og omgået og det vil føre til en arbejdsindsats, og arbejdsforhold, som ingen kan være tjent med. Resultatet: Større sygefravær, mindre engagement, mindre omhyggelighed, mindre 'fortjeneste' for os alle som skattebetalere.
Hvis medarbejdere skal fungere optimalt, både så de 'tjener' penge til arbejdsgiveren (i kommunalt regie skatteborgeren) og samtidig har et job der giver glæde og mening skal kontrolpresset lettes, og mere initiativ og flere løsningsmodeller overlades til de som varetager opgaven.
Med tanke på de mange kvinder der arbejder i plejesektoren og i kommunens institutioner må det være en stor fryd og med stolthed at netop Ostrom som den første kvinde er blevet belønnet med en Nobel Pris i økonomi. Lad hendes tanker forplante sig fra 'elfenbenstårnenes' top og flyde ud til 'm/k'erne på gulvet' til gavn for alle parter og en solid fortjeneste for borgeren. Mon der kunne være en sandsynlighed for at vi så kan slippe for de årlige 'budgetreguleringer' der altid er i nedadgående retning og i stedet regulere kommunens kassebeholdning opad så der bliver økonomi til en udvikling i kommunen alle vil trives under og med? Helt sikkert!
Hvis nu nogen skulle være i tvivl er det sådanne tanker jeg vil arbejde for i Byrådet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar