Rumfart i kommunalpolitik?

Kommunalpolitik og rumfart!

Her 4. oktober markeredes årsdagene for to skelsættende begivenheder. Den første er 52 årsdagen for opsendelse af Sputnik, og dermed påbegyndtes et vanvittigt panikagtigt rumkapløb mellem Sovjetunionen og USA, et rumkapløb, hvor man satsede enorme summer af statslige midler på at være de første med, ja, næsten hvad som helst i Rummet, og som sluttede med at amerikanerne i 1969 landsatte de første mennesker på Månen. Det var en spændende tid at vokse op i og følge intenst med i.

Sputnik 1, 1957

Midt i al propagandaen og begejstringen fik man intet at vide om de megagigantiske omkostninger dette rumeventyr havde kostet den amerikanske skatteyder og den sovjetrussiske borgerslave, der i forvejen var på et fattigdomsstadie - set med Vestens øjne.

Den amerikanske rumorganisation NASA voksede, med næsten udelukkende statslige midler, til en organisation der øvede stor indflydelse på amerikansk politik. Hundredetusinder af mennesker havde deres udkomme fra denne organisation og de kunne derfor kun være interesseret i, at den fik flere midler så deres fremtid og udkomme var sikret. Det lykkedes til overmål. Selvom flere komiteer fandt frem til et utroligt spild af offentlige midler fortsatte væksten. Helt åbenbare fejlskøn og slendrian der blandt andet førte til Challengerkatastrofen, hvor flere astronauter omkom, førte kun til meget få indgreb i organisationen. Den var nu som en kæmpeknude man ikke turde skære i af frygt for hele patientens overlevelse.

Den anden årsdag, 4. oktober 2004, som nævnt i indledningen, markerede 5 årsdagen for SpaceShipOne der forlod atmosfæren og nåede op i 100 kilometers højde to gange på kun to uger. Fartøjet var fremstillet udelukkende af private midler og med private sponsorer og ildsjæle. Hvilket chok det igangsatte. Her fløj man med et fartøj der var hæftet på undersiden af et fly og som blev sluppet i stor højde og som med egen kraft fortsatte ud i rummet med passagerer. Ingen kæmpe løfteraketter og omstændelige affyringsprocedurer. Her åbnedes nu en mulighed for at private kunne foretage rumrejser for egne midler med deres eget formål og det for en brøkdel af de omkostninger som NASA forbruger af skattemidlerne. Her var der gennem privat foretagsomhed virkelig value for money.

SpaceShipOne

Jeg kan ikke lade være med at henvise til denne video: Se den og bliv imponeret:

I de fem år der er gået er udviklingen i privat rumfart eksploderet. Adskillige operatører er kommet på markedet, nye spændende projekter igangsat og flere af dem viser yderst lovende muligheder. Bare det at de er kommet frem har skabt et revolutionerende nyt marked for rumvidenskab, der er til at betale, og som vil kunne give synergi hos udviklerne, en synergi der er nødvendig for at udvikle industrien i profitabel retning. Det vil også demonstrere sin værdi for skatteyderne ved at kunne give mere videnskab for færre penge.

Hvad har dette med lokalpolitik at gøre. Jo, kommunalpolitik kan være som den traditionelle raketvidenskab der blev fastlåst i traditionelle tankemønstre om hvad man altid har gjort, og hvad man forventes at gøre udfra den 'kultur' som er blevet accepteret som den eneste gældende og så af, hvad offentligheden forventer. Og da institutionerne, og stillingerne nu er oprettet gælder det om at de skal overleve ved at man stiller nye krav om flere bevillinger. Da vi jo er mange til at betale for 'kommunalvidenskaben' føles det ikke så voldsomt, og "vi klarer den jo nok," og fortsætter derfor med at bygge videre på 'konstruktioner' der egentlig har udlevet deres tid, er blevet som dinosaurerne, og som er altfor omkostningsbelastende.

Hvor ofte hører man ikke argumentet fra politikere om, at hvis vi blot betalte 30 kroner mere i skat om måneden var der råd til lidt bedre ældreomsorg. Derpå 30 kroner til unge. 30 kroner til skolerne. 30 kroner til idrætsanlæg, 30 kroner til bedre veje. 30 kroner til offentlig transport og så videre. Det lyder ikke af meget men pludselig er det løbet gevaldigt op. Man ville være et skarn om man ikke var villig til at betale de der 30 kroner for man er vel et anstændigt menneske der ikke kun tænker på sig selv, derfor svarer de udspurgte i spørgeundersøgelser næsten altid, jo, selvfølgelig vil de det.

Og derfor er der altid ramaskrig når der tales om at man måske kunne få mere for de samme penge ved at satse på andre muligheder og se på, hvad et privat initiativ ville kunne afstedkomme.

I forbindelse med NASA fik medlemmer af Kongressen øjnede op for at det private initiativ ikke var så helt ved siden af, og at der her var en mulighed for at få valuta for pengene og man er enedes om, at den statslige rumfart skal samarbejde med de private udbydere.

På samme måde kunne en dyr administration og driften ved alle kommunens opgaver måske trænge til et privat 'rumeftersyn.' Her var der mulighed for at få introduceret nye løsninger på opgaver som man hidtil har ment kun kan løses, som man altid har gjort. Der er brug for et SpaceShipOne initiativ når det drejer sig om kommunal tænkning og drift. Der er stor sandsynlighed for at man vil kunne rejse ud i den rejse man kan kalde " forbedret kommunaldrift for færre skattekroner," hvis man lod sig rådgive af privat foretagsomhed og iderigdom fremfor blot at kræve flere og flere skattekroner for en ikke forbedret drift, og med de tilbagevendende årlige krav om besparelser. Oveni vil det være med til at fremme iderigdom, skaberlyst og tilmed betyde at borgerens penge kan blive der hvor de har det bedst, nemlig i borgerens egen lomme.