mandag den 2. august 2021

Telefontid og Borgerservice

 Telefontid og borgerservice

https://sn.dk/Debat-Frederikssund/Debat-Telefontid-og-borgerservice/artikel/1458652


“Du er nummer 13 i køen vi beklager ventetiden.” Lidt musik, så efter 40 sekunder “du er nummer 12 i køen, vi beklager ventetiden.” Pludselig er telefontiden forbi, og man må forsøge næste dag. Parat ved telefonen kl. 9.00, som mange andre, “du er nummer 14 i køen, vi beklager ventetiden.” Den situation har du måske oplevet.

Frederikssund Kommunes telefontid er sølle 3 timer - kl. 9.00-12.00 mandag - onsdag - torsdag - fredag. Tirsdag lukket.

 

Hvis en privat virksomhed ydede lignende service ville vi søge anden mere kundevenlig. Her kan vi blot tilpasse os, forsøge forstå at sådan er det bare.
Busselskaber bedst til kundeservice | Passagerpulsen
Kommunen kan kontaktes via digital post og nemID. Ved komplicerede spørgsmål en udmærket løsning. Har du prøvet? Mange valgmuligheder. Hvilken skal man vælge? Måske giver man op. Forsøger forståeligt igen med telefonen. 


Hjælp kan fås ved fremmøde i Borgercentret på Rådhuset. Her skal du, i denne tid, bestille tid - telefonen igen, eller nemID.

 
Har du brug for råd og vejledning om din kontakt med kommunen, kan du kontakte Borgerrådgiveren - igen tidsbestilling. Rundt og rundt i manegen som en afrettet dressurhest. 

‘Skyd ikke på medarbejderne i administrationen, der har fået pålagt disse begrænsninger i deres kontakt med borgerne. Den smukke frase ‘Borgeren i Centrum’ lyder gevaldig hul.

Jo, digitale løsninger er fremtiden og har gjort mange ting lettere, billigere. Udmærket klar over der ‘spares’ mandetimer på administrationens lønbudget. Men skal alt helst foregå digitalt? Hvad galt er der i den menneskelige kontakt, den personlige samtale? En samtale der let kan eliminere misforståelser, spare en masse papir. Den ekstrem vigtige fællesskabsfølelse, der er økonomisk fornuftig, hæmmes hvis man altid føler man er et nummer i et bureaukratisk Kafkask system?

En ændring således at “mennesket kommer før systemet” er ønskelig. Det er Ordentlighed, Sund Fornuft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails