fredag den 20. september 2013

Analayser og endnu flere analyser, hvornår er nok nok?

Igen, Igen  Læserbrev Lokalavisen Hornsherred 20.09
Lokalavisen Frederikssund her.  

Den nye traifkminister Pia Olsen Dyhr SF sår tvivl om en S-togstation i Vinge. Hun vil have: "Analyserne på plads! " - Igen, igen.

Hvor mange analyser er der ikke snart lavet for Vinge projektet? Elendig undskyldning - på grænsen til inkompetence. Har hun fulgt så godt med i Vinge som hun hævder? Tvivlen råder!

Det burde være soleklart at med en byudvikling på størrelse af Ørestaden i et område, der allerede i 1950'erne blev udnævnt som vækstområde, og en del af Fingerplanen, og med de mange beregninger og prognoser, det grundige forarbejde Frederiksund Kommune har præsteret, så er der ikke behov for flere analyser
.
For at få gang i Vinge skal der nødvendigvis, selvfølgelig være en S-togstation, så kommer det andet stille og roligt og naturligt. Hvor trist at ministeren sådan set kaster vrag på de lokale politikeres fine forarbejde og gode investering. Forstår borgmesterens forundring. 

Hvor mange penge, tid og muligheder er ikke blevet spildt på 'analyser' beregninger, der fordi man har sovet i timen så pludselig på papiret er blevet 'forældede' og så må man på den en gang til. VVM undersøgelser bliver forældet efter x antal år, på den igen med yderligere forsinkelse. Ofte har forholdene ikke ændret sig siden sidste VVM, men undersøgelsen skal bare laves. Også med Naturklagenævnet er der en årsbestemt klausul.

Hvem høster gavn af sendrægtighed? Papirflyttere og fordyrende mellemled!Kan det undre at tingene går meget trægt i DK, og at alt bliver langt dyrere end de behøver at være. Det giver ikke Vækst, det vi har brug for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails