torsdag den 19. september 2013

Find dig i hærværk - du må ikke sikre dig


En borgers affaldsstativer sat ud foran ejendommen som man forskriftsmæssigt skal gøre, hvis man vil sikre sig tømning, blev ‘stjålet,’ smidt på S-togskinnerne. Toget knuste bøtterne.
Som alle borgere i Frederikssund ved skal vognmanden have let adgang til bøtterne. Mange borgere vælger at sætte deres bøtter ud på fortovet aftenen inden tømning. De er således tilgængelige for personer der har ‘morskab,’ drilleri/hærværk i sinde.
Borgeren måtte bestille nye affaldsbøtter. Beskeden fra Affaldskontoret: “Dem skal I selv betale.” og “det er at betragte som en cykel der bliver stjålet.”
Den holder ikke. Bøtterne må nemlig ikke låses fast, og f.eks. nøgle/kode gives til vognmanden for at undgå en lignende situation da dette besværliggør hans arbejde. En cykel kan jo låses fast, og i øvrigt bestemmer man selv, hvor den stilles i modsætning til bøtterne der skal sættes frit frem til vognmanden
En anmeldelse til forsikringsselskab er ingen løsning da borgeren, som de fleste, har en selvrisiko.
Det skal være de standardiserede godkendte affaldsstativer der skal anvendes, og borgeren har kun eet valg – betal KR. 1250. Hvordan undgår man at skulle punge ud i tide og utide dersom man er udsat for hærværk? Tja!  Vær vågen til vognmanden er kommet, og få hurtigt bøtterne ind i sikkerhed. Det er helt urimelige krav der stilles. Hvem ejer de bøtter som borgeren har betalt, og ikke må sikre mod hærværk og tyveri? På bøtterne er præget Frederikssund Kommune og de er kommunens ejendom!
Du betaler, men den er ikke din
Har du råd til en ekstra udgift på KR. 1250  for en ordning man er tvunget til at benytte, og hvor man ikke må sikre sig mod hærværk? Var det ikke på tide at se meget mere kritisk på dette tvangspålæg, eller i det  mindste forvente lidt konduite i hver enkelt sag.Her er det virkelig Systemet før borgeren der hersker.
Her et uddrag af Frederikssund Kommunes affaldsregulativ.
  • ”§12.4: Beholdere
  • Det påhviler borgeren og grundejeren at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til dagrenovation.
  • Beholdere leveres af, tilhører og vedligeholdes af Frederikssund Kommune.
  • Beholdere som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren og grundejeren.”
Hvis du ikke har råd til at betale KR 1250 dersom du udsættes for hærværk, skal du altså sætte vækkeuret for at stå op og sætte bøtterne udenfor og derpå holde øje med, hvornår de bliver tømt, for derpå at køre dem ind i ‘sikkerhed’ igen. Ret Grotesk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails