Er vi virkelig så enige?

Er der mon noget at kæmpe for?

"Der findes (vælgermøder), som der ikke bliver piftet under, fordi ingen kan gabe og pifte!" Lettere omskrevet citat vedr. teaterstykker.
Ved at overvære valgmøder slås man af forbavselse over den samdrægtighed og yderst samarbejdsvillige indstilling de forskellige partier udstiller overfor hinanden. Det synes som om der ikke må være en kant i politikken. Hvis den er der er den meget blød, rund venlig og svær at falde over, ja man får næsten lyst til at kæle med den, ligesom når man lader fingrene stryge hen over en sårskorpe der klør.

Det virker næsten som en pædagogisk legestue, hvor vi for at blive rystet sammen skal klappe kage og sige navne og andre besynderligheder for at bevise at fællesskabet er åh, så vidunderligt, og sammen kan vi opnå alle de gode resultater. Halleluja!

Se, her er der gang i den!! Måske fordi der ingen kvinder er tilstede???

Jeg erindrer en episode i min søns 1. klasse, hvor forældrene skulle lære hinanden at kende og skabe en god fællesskabsfølelse, Alt sammen rosværdigt. Vi blev sat i en rundkreds og skulle så støde håndfladerne mod sidemandens håndflader og rytmisk sige " - J-e-g h-e-d-d-e-r J-ø-r-g-e-n", sidemanden skulle så gentage samme procedure selvfølgelig med sit navn, derpå skifte 'modstander' og fortsætte proceduren. Efterfølgende skulle vi vandre rundt, i en lang kæde, hånd i hånd og fortælle på tur, hvad vi beskæftigede os med, og hvor gamle vi var. Jeg var chokeret og rasende, men grundet en, skal vi kalde det 'god opdragelse,' ville jeg ikke skille mig ud og sabotere denne 'juleleg' som åbenbart morede pædagogerne, jeg var jo også så ung! Skabte det så en god fællesskabsfølelse forældregruppen imellem. Det er svært at måle, men min fornemmelse var at det intet betød, udover at vi hjemme kunne samtale om, at "var Hildegard virkelig kun 29? Var Hubert virkelig politikommissær? Var Olfert nu mon også direktør for et stort firma? Den måtte de længere ud på landet med, hold dog op!" Hvor vi dog omgikkedes sandheden lidt lemfældigt. Nok om det.

Nu gør jeg mig ikke til talsmand for at der absolut skal være uenighed og voldsom diskussion om forskellige emner, men hvor er egentlig forskellen i politikernes holdninger. Ved gennemlæsning af de forskellige partiers valgoplæg er det meget svært at være uenig. Jeg tror næsten, at hvis man lavede en 'blindtest,' om lokalpolitik, hvor partinavnene og andre kendetegn var fjernet, og derpå skulle gætte, hvilket parti der stod for hvad, at man da muligvis ville få svært ved at få blot halvdelen rigtigt.

Det er egentligt lidt skræmmende. En artikel i New York Times siger det meget godt:

• Europas center-højre partier har godtaget mange ideer og holdninger fra venstrefløjen: Omfattende velfærds goder. National sundhedssystem. Skrappe restriktioner på CO2 udledninger, overdragelsen af suverænitet til EU. De har så fået stemmer fra vælgerne ved at love at levere en mere effektiv administration end venstrefløjen, og derved sætte skatten ned og forbedre og regulere finansverdenen og behandle de ældre langt bedre.
• "Europas borgerlige," siger Michael Winock, historiker ved Paris Institut d'Etudes Politiques, "har vænnet sig til moderniteten."

Kan man konkludere, at det altså ikke er fordi socialismen er i tilbagegang i Europa, men fordi socialismen ikke længere har nogen opposition?

Det det gælder om for politikere, og det måske især lokalt, er altså ikke så meget de helt store spørgsmål om beskyttelse af liv, ejendom og fastholdelse af frihed, men mere med at lede, styre den bureaukratiske administration mere effektivt. Altsammen helt fint.

Som nævnt er jeg ikke interesseret i, at der absolut skal være 'gang i den' med voldsomme diskussioner, men kunne blot efterlyse noget ægte mod, at man ikke bliver bange for at blive leet af eller få verbale tæsk, blive mobbet.

'Kontrære' udmeldinger udfra et ægte liberalt synspunkt vil kunne skabe en helt ny tilgang til opgaver som nu løses, fordi, "sådan har vi altid gjort" og "det går jo meget godt." Muligvis er synspunkterne ikke umiddelbart brugbare, grundet lovgivning, husk vi er jo under administration af et voksende regelbundet bureaukratisk embedsmandsstyre. Ved at der er nogen der tør lufte utraditionelle løsninger, vil der også være smidt nogle frø, nogle vil kalde dem ukrudtsfrø, som under de rette betingelser vil kunne spire frem og vise deres skønhed.

Derfor lad os få en kant, man kan slå og skære sig på! Det er almindeligt kendt at en brudt helet knogle får et stærkere punkt ved netop det tidligere brud. Så det gør altså ikke så meget man slår sig, det kan styrke udholdenheden. Jeg kunne godt tænke mig at brække en knogle ind imellem i den forstand. Som en sidegevinst, dog yderst underordnet, vil et valgmøde ikke blive så k-e-d-e-l-i-g-t, og fikseret på hvilken gruppe der kan høste hvad fra kommunens kasse.


NB:
Kvindevælgermødet i Jægerspris, søndag var en fornyelse. Godt arrangeret og alle kom til orde. Deltagerne var placeret ved borde med 2-3 kvindelige kandidater og kunne stille spørgsmål. Efter 30 minutter blev kandidaterne skiftet ud med 'friske.' Nye spørgsmål kunne stilles. God debatform for alle var med. Ros til arrangørerne.