mandag den 2. november 2009

Hellere mere frihed til borgeren!

Jeg ville godt have været nede og hilse på, (Helle Thorning)men var endnu gennemkold af formiddagturen med Venstres kampagnevogn.

Borgmester Ole Find Jensen har ret! Alt for meget er detailreguleret fra Folketinget. Hvis ikke et direktiv hæmmer et godt initiativ der kunne skabe dynamik i kommunen er der en hoben af 'paragrafryttere' der nok skal kuldkaste enhver lys ide, og gøre opmærksom på juridiske spidsfindigheder. Vi er blevet så bange for at træde noget individ over tæerne, at alt er blevet gennemreguleret og det bærer hele lovgivningen præg af. Hvis ikke man kan finde en 'krænkelse' af en rettighed er man dygtig til at opfinde nye krav, problemer, som kan beskæftige endnu flere med bureaukratiske gøremål. EU lovgivningen hjælper heller ikke med til at lette dette pres.

Socialdemokraterne lader antyde, at hvis de kommer i regering vil reguleringspresset blive lettet! Javel, men hvorfor har man så en underliggende målsætning om at "institutionalisere" og yderligere regulere f.eks. det frivillige element. Man taler også om "en national handlingsplan" og mere "offentlig finansiering".

Det passer bare ikke sammen.

Kampen står ikke om en ny politik, men om mindre politik. Det handler om afprofessionalisering af politik og afpolitisering af næringslivet. Samfundet skal frigøres fra hæmmende og initiativdræbende reguleringer og gives tilbage til borgerne. Utopier og kollektive anordninger har 'ihjelslået' et rigeligt antal mennesker. Ansvaret tilbage til borgeren, som udmærket kan klare dette, forudsat borgeren får lov.

Kun gennem privat initiativ skabes positiv omkostningsbevidst ansvarlig udvikling.

Jeg har skrevet en lille artikel om emnet som ligger på min valgblog http://j-olsen-paavalg.blogspot.com/2009/10/frie-medarbejdere-giver-profit.html

Frederikssund har potentialet til at være Nordsjællands, ja hele Danmarks kraftcenter, hvis vi er villige til at løsne op for et bureaukrati der får alt til at gå i slowmotion. Det vil kunne få erhvervsliv og flittige borgere til at strømme til Frederikssund.

Ved at sætte borgeren fri vil der kunne være en sandsynlighed for at vi så kan slippe for de årlige 'budgetreguleringer' der altid er i nedadgående retning og i stedet regulere kommunens kassebeholdning opad så der bliver økonomi til en udvikling i kommunen alle vil trives under og med.

Det fortjener vor dejlige kommune.

Kommentar i anledning af udtalelser fra Helle Thornning om mindre bureaukrati i kommunerne:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails