søndag den 15. november 2009

Tid til smil!


Lidt humor i slutspurten, selvfølgelig med Liberalt Tilsnit. Politik kan og skal også være morsomt!




Utilsigtet velfærdsrettighed ..

Et byrådsmedlem ankom træt og udmattet efter et møde I København. Det var sent og mørkt og regnfuldt, og selvfølgelig var der ingen taxi ved stationen. Han fik så hele byrådet til at vedtage, at der altid skulle være mindst én taxi til rådighed ved stationen. Næste gang han kom hjem fra et møde, udmattet som sædvanligt, så han til sin lettelse, at hans dekret virkede. Der holdt virkelig en taxi ved stationen. Tilfreds med sig selv steg han ind og bad chaufføren køre ham hjem. "Beklager, herre, det kan jeg ikke" svarede chaufføren. "Der er kommet en ny lov om, at der altid skal være mindst en taxi til rådighed ved stationen."


Forhastet kvalitetsreform!!!???...

Firmaet følte tiden var inde til en gevaldig opruskning og hyrede en problemknuser som direktør. Den nye direktør var besluttet på at få fjernet alle der var sløve og valne i deres arbejdsindsats. Ved den første gennemgang af virksomhedens produktionsområder lagde direktøren mærke til en ung mand som lænede sig afslappet op af væggen. Hele hallen var fyldt med medarbejdere. Her var en lejlighed til at vise beslutsomhed og dynamik! Direktøren gik hen til den unge mand. "Hvor meget tjener du om ugen?" En smule overrasket svarede den unge mand: "4.500 KR. Men hvorfor spørger du?"

Direktøren skrev en check på 18.000 kroner og skreg hysterisk: "Her er 4 ugers fuld løn. Tag dem og FORSVIND og vis dig aldrig mere!"

Selvtilfreds over sin effektivitet så han udover de måbende medarbejdere. "Er der nogen der kan sige mig, hvad det sløve individ lavede her?" Med et smørret smil svarede en af medarbejderne, "Pizza budet fra Domino's."


De 'frie' markedskræfters spil ....

Olsen havde netop købt et nyt energikøleskab og skulle nu skille sig af med det gamle. Det var dog så godt som nyt. Som det gode menneske han er, satte han køleskabet ud i haven med et skilt: "Perfekt stand. Kan du bruge det, så tag det." Der gik over en uge, og skabet stod der stadig. Olsen blev utålmodig. Nu skulle det væk. Han satte et nyt skilt på: "Perfekt stand KR. 500." Næste dag var det stjålet



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails