Et par borgerlige ord

SVAR: PÅ ET PAR BORGERLIGE ORD OM ULIGHED….

Bragt i lokalvisen november 2006.

Gennem snart mange måneder har læserne haft glæden af at læse Per H. Christiansens mange indlæg om uretfærdigheder, ulighed ja, det være sig ethvert emne blot det kunne være med til at henlede opmærksomheden på den nuværende regerings og de såkaldt borgerliges ubetænksomheder samt deres planlagte overlagte misregimente.

Sørgeligt at sige, men hver gang man har læst et af hans indlæg er man villig til at sige: ’jamen manden har jo ret!’ Faktuelt. Sandt må det være når vi har været vidne til en massiv protest fra borgere og faglige interessegrupper, sidst set ved demonstrationerne mod ’nedskæringerne’ i de nye storkommuner med fakkeltog og blokader. Ytringer fra notorisk ’ansvarlige’ politikere, som har luftet deres berettigede bekymring i empati med de stakkes brugere af samfundet, som tilstadighed er udsat for ondsindede overgreb er også med til at bekræfte nederdrægtighederne.

Jo, vi er ilde stedt. I et isoleret set fornuftigt forøg på at modernisere den offentlige sektor er borgerne blevet udnævnt til ’brugere’, vi er alle brugere af sundhedssektoren, socialvæsenet, skolevæsenet, skattevæsenet og for den sag skyld af Folkekirken. Mon vi når så vidt at man også benævner indsatte i fængslerne ’som brugere af straf'?

Vi kræver at tages alvorligt, vi er lige, alt kan diskuteres og kritiseres. Ved lærere mere end deres elever? Ved læger mere end deres patienter? Ved skattevæsenet mere om skat? Skulle Folkekirken vide mere om det at være kristen? Ved økonomer mere om økonomi? Et firkantet krav om lighed fører til det absurde resultat, at det bliver umuligt, at undervise, diagnosticere, holde vranglære ude af kirken, at tro på økonomers parametre osv.

Selvfølgelig skal alle brugernes krav opfyldes om det så er på bekostning af en langsigtet planlægning er underordnet. Forskellen på det som man kunne kalde det ’småborgerlige projekt’, projiceret så klart ved alle de unuancerede protester og krav om lighed, og det borgerlige projekt, er at hvor det småborgerlige drejer sig om at snakke den lille mand efter munden og tilfredsstille hans små ønsker, så går det borgerlige projekt ud på at frigøre den store mand som findes i ethvert menneske.

Det, der adskiller den myndige borger fra den vrælende bruger er, at det er mest opportunt at råbe på mere service, mere lykke, mere underholdning og mere velfærd uden først at vurdere, om det er realistisk set ud fra en langsigtet samfundsøkonomisk målsætning. At man ikke vil bruge løs af midler, opsparet ved en konsekvent liberal finanspolitik uagtet man har indført skattestop og en mindre skattelettelse, og qua borgernes flid og opfindsomhed, og som man kan forudse er nødvendige for at fastholde det nuværende serviceniveau i kommende generationer, se det er et udtryk for ansvarlighed og social bevidsthed og ikke et udtryk for ønsket om at øge uligheden.

Jørgen Olsen