Skal debat være i det skjulte?
Kommentar til artikel på lokalavisen netside:http://frederikssund.lokalavisen.dk/article/20090904/VALG/471234671/1025&FromPost=1&#comments
Som borgmester Ole Find jensen siger så ser det ud til, at selvom Frederikssund, for udbygning af Frederikssund Hospital, har alle de rigtige argumenter, vil det at skrive endnu et debatindlæg ikke være andet end et slag i luften, fordi der der ingen genklang er i Regionsrådet. Lad os dog forsøge alligevel.
Hvem har kæmpet for Frederikssund Hospital med gode gennemarbejdede planer og vægtige fornuftige økonomiske argumenter? Det har især Foreningen til Frederikssund Hospitals bevarelse. Det har især Venstre lokalt, hvor vort lokale regionsmedlem Lis Olsen har kæmpet som en løvinde. Hvor er det trist, at lokale borgeres ihærdige kamp, hvoraf mange har brugt rigtig megen tid og ressourcer på en god sag må føle sig tilsidesat, og så blot kunne betragte, hvordan arbejde i skjulte mødelokaler afgør, hvordan deres skattepenge forvaltes på tåbeligste vis i denne sag. Er der nogen der kan fornemme en form for resignation overfor 'stor-sogne-politiken' i Regionsøjemed? Ja, og det er der ikke noget at sige til! Lad dog ikke resignationen efterlade os som dresserede hunde, der blot venter på at få en godbid, fordi vi nu 'dækker.' Vi er borgere der selv har købt og betalt godbidderne, derfor kan vi også bestemme hvad vi har lyst til.
"Jeg tror ikke, vi lokalt kan gøre noget – andet end at sikre dét, der kan blive tilbage. Jeg har kun set Venstre lokalt gøre oprør." siger Venstres borgmesterkandidat John Schmidt Andersen.
Netop, "sikre det der er tilbage," men først når kampen er ført helt til ende, hvor vi får adgang til de skjulte debatter i Regionskontorerne med Vibeke Storm Rasmussen med flere. På den måde vil især Socialdemokraternes besynderlige behandling af betroede skattepenge kunne bringes frem i lyset. De skattepenge som socialdemokraterne aldrig kan få nok af, og med deres beslutninger forstår man det så inderligt godt. Da demokratiet jo undertiden indbefatter, at man må bøje sig for en flertalsbeslutning, hvor uforståelig den end kan forekomme at være, så må man forsøge at 'sikre dét, der kan blive tilbage,.' som John Schmidt Andersen så rigtigt fremhæver. Hvad kunne det så være?
Nytænkning! Hvad med at oprette en slags superlægehus i en stor del af bygningerne til hele kommunen, hvor mange småskavanker kan behandles ambulant? Hvor forebyggende indsatser og rådgivning kan gives. Her er penge at spare, og derved tjene. Hvorfor ikke holde åben i weekender og aftentimerne? Et stort behov for en fleksibel service for fortravlede borgere vil blive løst. Hermed bevises, at det er den enkelte borger der er centrum ikke systemet, som de besynderlige åbningstider på eksisterende lægehuse indikerer. Her er der virkelig en ressourceudnyttelse der vil kunne give et positivt afkast, såvel økonomisk som menneskeligt.
Hvorfor ikke forhandle sig frem til at private kan, 'købe,'' leje' dele af hospitalet til en professionel, nyskabende, topmoderne sygdomsbehandling i vort område. Et privat drevet sygehus, der vil kunne tiltrække borgere fra hele landet, og udlandet, fordi vi her kan give en behandling der svarer til den bedste i udlandet og som mange borgere betaler enorme summer af egne midler for at opsøge, med efterfølgende kamp for kompensation? Resultaterne vil ikke kun gavne lokalt, men give dønninger til andre dele af det traditionsbundne danske hospitalsvæsen, hvor man undertiden er så angste for nytænkning og alternative behandlinger.
Dette er blot nogle få af de muligheder vi har for 'at sikre dét der er tilbage.' Andre har sikkert endnu bedre forslag. Men som altid når modgang, som vi har oplevet med kampen for Frederikssund Sygehus' bevarelse, rammer så åbner det op for tvungen nytænkning og iderigdom som ofte grundlægger en fremtidig succes. I krisetider grundlægges succeser. En sådan succes for Frederikssund Sygehus vil medføre at Frederikssund vil stå som et lysende ikon på landkortet og tiltrække nye borgere til kommunen, og derved skattegrundlag, og pladsen til dem har vi i Ny By, fordi vi netop har givet slip på Regional og statslig 'omklamring' og lader det private initiativ folde sig ud med al den styrke og iderigdom det kan indbefatte.
Frederikssund har fortjent det, men det kræver mod og udholdenhed, da systemerne vi skal kæmpe imod er som betonklodser af vanetænkning. Betonklodser kan flyttes, hvis man har fuld fart på og ikke er bange for skrammer.
Jørgen Olsen, byrådskandidat for Venstre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar