Har du fortalt dine børn eller børnebørn det lille eventyr om kyllingen Kylle Rylle der under sin rumsteren i hønsegården fik en nød i hovedet og for at få mere opmærksomhed blæste denne hændelse op ved igen og igen at genfortælle den til de øvrige dyr på gården således at alle blev grebet af panik og alle blev overbevist om, at nu falder himmelen ned?
Vi kan opleve lidt af det samme med udviklingen på ejendomsmarkedet og den mindre hastige økonomiske vækst. Noget har ramt nogle i deres hoveder, og panikken er langsomt ved at brede sig. De der burde være mere kloge end høns er også faldet for de mørke tanker og følger gerne med i profetierne om dommedag.
Her fornylig kunne man læse et indlæg i Fjordbyerne af Knud Christoffersen, der sagde om planerne for den meget omtalte Ny By ved Store Rørbæk:
”Det er bedre at vente og så få etableret noget, der kan fungere. Tænk hvis man var gået i gang, og så der nu ville ligge store boliger placeret i Store Rørbæk og nærmest grine af os. Det havde været katastrofalt.”
Se det er jo vise ord. Jo, hvis himmelen er ved at falde ned er det bedre at holde sig indendøre og ikke risikere at få noget tungt i hovedet.
Hvo intet vover intet vinder. Det er bedre at lade udviklingen gå en forbi end være med til at præge den. Villigheden til at præge udviklingen var ellers i omdrejninger for blot 2-3 år siden. Samme Knud Christoffersen var nemlig dengang ikke ramt af noget i nødden, men havde de meget store udviklingsbriller på. Det skulle gå meget stærkt med at bemægtige sig jord og arealer i området for at den Ny By skulle komme i gang hurtigst muligt, med første spadestik allerede i 2009. Ekspropriationsmuligheden var i spil og der blev ofret en del ressourcer på byplaner, lokalplaner, borgergrupper mv. Seminarer blev afholdt. Besøg i forskellige nye byområder rundt omkring i landet og i Sverige for inspiration og læring. Der var besøg af konsulent hos de berørte borgere, der skulle nemlig rådgives om ekspropriationsproceduren. Jo, 'himmelen' var ved at falde ned til jorden i form af en visionær mønsterby, 'som ikke var set noget andet sted,' med vækst og øget befolkningstal i Frederikssund.
Med Ny By området var der mulighed for at få god velbeliggende byggejord til en pris der ville give Frederikssund Kommune et kæmpeoverskud når jorden skulle sælges igen som boligområde. Vi husker vel alle den polemik der opstod blandt områdets borgere, især protesterne fra de små parcelhusområder, hvor Venstre måtte mægle, og formilde de mange oprørte borgere over den usikkerhed de var bragt i og den hastighed planerne skulle gennemføres med.
Nu gik det som bekendt ikke sådan. Økonomien for kommunen var ikke til ekspropriation. Man fik et nej fra indenrigsministeren. Nu var det ikke længere så interessant med Ny By. Nu begyndte en forhalingspolitik, hvor en lokalplan af en interesseret entreprenør blev modtaget, men svar fik han ikke. Da tidsfristen, et år, var udløbet, og lokalplanen således var modtaget uden kommunale anmærkninger kom argumentet fra formanden fra by- og planlægningsudvalget, "jo, det var den da, men en lokalplan kan jo altid laves om". Magen til kålhøgen opførsel!
Der kom endda tilbud om, at bygge en ny S-station uden udgift for Frederikssund og med positiv interesse af Trafikministeriet. Når denne station var etableret ville der jo også komme boliger, da transportmuligheden for de nye indbyggere således var tilstede. Samme entreprenør havde opkøbt en del jord i området og forsøgte gentagne gange at få en dialog etableret med kommunen. Resultatet var nedslående. Nu var der pludseligt det problem at kommunen jo skulle opføre skole, daginstitutioner, medborgerhus mv. i området, og det tillod den stramme økonomi ikke, det kunne enhver forstå. Jo, vist det kan enhver. Men hvem har hørt om, at der skal bygges skoler og daginstitutioner mv. for at de skal stå nøgleklar før der er borgere der skal benytte dem? Der var vel mulighed for at sluse børn ind på andre af kommunens skoler mv. indtil der var borgergrundlag, og dermed skattegrundlag, nok i det nye område til at bygge lokalt. Ydermere var samme problem var vel også aktuelt da man 'legede' med ekspropriationstanken.
For nogle kan det også virke lidt vel forundrende, at det nye butikscenter som nu er i fuld gang med at blive bygget kunne få så stor politisk tilslutning i et beundringsværdigt hurtigt tempo. Halløj, sikken en fart på gennemførelsen af lokalplan mv. Og så med de infrastrukturproblemer der nu tvinger kommunen til at ofre økonomi på at forbedre vejforholdene omkring butikscentret. Hvad havde ramt her, politisk Epo?
Er himmelen så ved at falde ned? Skal man betragte den nuværende situation som en gunstig lejlighed til at fryde sig over, at man var så 'heldig' at man undgik katastrofen? Er det nu der skal søges ly i det trygge hønsehus, hvor man kan ligge på sin lune rede og fryde sig over sit held og klukke og kagle med de andre høns? 'Har du hørt, det er ganske vidst.'! Eller skal man indstille sig på markedets betingelser, gå udenfor for at skrabe i jorden for at finde de korn og de orm der altid er for den der søger og arbejder efter mulighederne?
Markedets kræfter har altid vist sig at være de stærkeste. Pengene søger derhen hvor muligheden for afkast findes og den findes ikke i den holdning som er nu kommet til udtryk ved Ny By. Dersom der havde været en mere åben, imødekommende og fleksibel sagsbehandling af lokalplan, og de andre tilbud, et ja til tilbudet om samarbejde, der også omfattede tilbud om økonomiske fordele for kommunen, da ville den selvforskyldte 'katastrofe' ikke være opstået, men Frederikssund ville have markeret sig som en kommune der var på forkant med situationen og virke som en magnet på det erhvervsliv vi så gerne ser etablere sig, og hvis medarbejdere også har behov for en bolig nær deres arbejdsplads.
Frederikssund har med sin beliggenhed og udviklingsmuligheder en masse godt at tilbyde de virksomheder der kunne tænke sig at etablere sig i en dynamisk kommune, der ikke lader sig skræmme at, at markedet nu regulerer den voldsomme stigning i ejendomspriserne vi har været vidne til i de seneste år. Markedet regulerer altid efter udbud/efterspørgsel, og den der først står klar ved sin bod med varieret udvalg får som regel de første og bedste handler. Venstre kan vise at vi tør satse, ved at fordele risikoen på private kapitalinteresser, selv når det ser ud som om himmelen falder ned, ellers oplever vi igen, at Hillerød og andre af vore nabokommuner kommer os i forkøbet og finder de orm og lækkerier vi kunne have ernæret os ved som en fremskridtsvenlig kommune, der ikke lader sig skræmme af, at der falder en enkelt nød.
Jørgen Olsen
Bragt i Venstrevikingen 1. 2009
Ingen kommentarer:
Send en kommentar